Psychedelia.dk

Er ikke helt sikker på om det hører til det her forum, flyt det hvis det ikke gør..

Jeg har lyst til at fortælle om det sidste stykke tid af mit liv, som nok er på en periode af 4-5 måneder..

For 5 måneder siden prøvede jeg svampe for første gang, jeg fik en god oplevelse ud af det, og tænte dagen efter at hvorfor kunne alt ikke bare være som når man var på svampe, for det normale liv er ikke nær så spændende som at trippe. Nå men efter 1 måned ca. prøvede jeg svampe igen (havde prøvet det 3 gange der, men de 2 gange havde jeg taget så lille en dosis at jeg dårlig nok kunne mærke det), og der tog jeg 0.75gram cyanescens + 3 MAOi kapsler, og det var inde i københavn jeg slugte dem, jeg tog så ud på staden med min kæreste og en veninde, min kæreste havde også taget nogle svampe, men ikke lige så meget.. Jeg røg så en joint på staden og min kæreste sagde at hun kunne høre munke tale og hun ville gerne hjem, men jeg havde ikke lyst til at tage hjem, jeg ville sætte mig nede ved søen og stene lidt, men det endte med at vi tog bussen mod hovedbane gården..

Da jeg kom in i bussen som var prob fyldt stod jeg op midt i bussen, og jeg begyndte at hører mennesker i bussen tale om mig, (kan ikke huske alle ordende) de sagde sådan noget som, holdkæft hvor ser han dum ud, og hvor har han nok nedern på, og alle mulige negative ting, og jeg troede / synes selv at jeg så dum ud. Den bus tur varede som en evighed, men vi kom endelig frem til hovedbanegården og gik ned for at tage toget, men da jeg ikke var helt mig selv på det tidspunkt tænkte jeg ikke over at vi tog det helt forkerte tog, (og veninden som var med som vidste vi skulle hjem til mig sagde ingen ting om at vi var på den forkerte vej, og hun havde kun røget lidt tjald) imens i toget troede jeg at alle folk vidste at jeg var underlig, og at dem i bussen havde ringet til alle folk, og sagt at de skulle prøve at se mig, så dem i toget havde fået afvide af nogle andre at jeg var underlig, eller dum eller whatever. Endelig kom jeg ud af toget og løb væk fra stationen op ad en masse små gader og satte mig ned et sted hvor der var græs. Min kæreste og veninden havde fulgt efter mig, og kæresten kom hen og talte med mig, jeg fortalte hende om det, og hun sagde at det ikke kunne passe og det bare var noget jeg troede.. Men jeg troede jo på det, og selv mens vi sad der vidste jeg at der sad 3-4 drenge omme bag den ene bil og talte om mig. Efter 20 minutter blev jeg overtalt til at gå hen til bussen og tage hjem, det gjorde vi så, og vi kom ind i bussen og jeg kunne se at den ene dreng som gik ind i bussen var en af dem som havde fået afvide om mig, og da jeg satte mig ned valgte han at stå op ved siden af mig, 2 meter væk, selvom der var masser af side pladser. Der var 2 piger i bussen som sad lidt længere bagi, og hver gang jeg kiggede forbi ham drengen hørte jeg dem sige, det ville jeg ikke havde fundet mig i, fordi jeg mente at de troede at jeg kiggede på hans kønsdel? Nå men senere hen kom der 2 ind i bussen, 2 damer på 20 år ca. og de talte også om mig, og om hvor slemt jeg havde det, og at det var synd for mig, og det gjorde mig egentlig lidt gladere (min kæreste sagde bagefter at de talte om den enes børn osv..) Da vi kom ud af bussen synes jeg at ham i bussen var stået af, men jeg havde ikke set det, men ligepludselig gik han over på den anden side med sin cykel, og jeg blev helt vild bange for at han skulle gøre mig noget, så jeg løb ind i blockbuster og stod der lidt, jeg hørte at han sagde at jeg var en tøsedreng, at jeg løb væk fra ham.. 1 min efter gik vi på vej hjem, og jeg havde det meget bedre da jeg kom hjem, men troede stadig på at det virkelig var sket, og var overbevist om at jeg ville være i TV-Avisen næste dag, men det var jeg ikke..

Dagende efter røg jeg fed, og lagde ikke mærke til at jeg begyndte at tænke anderledes, begyndte at tænke på samme paranoia måde som under The Badtrip. Efter en uge eller 2 ville jeg prøve svampe igen da jeg altså ville havde en god oplevelse ud af det, for ellers var jeg bange for at jeg aldrig ville kunne få noget godt ud af det.
Men da jeg tog svampende fik jeg det dårlig, slet ikke på samme måde, jeg følte mig så ensom (jeg tog dem alene), og begyndte at græde over det, og mødtes med min kæreste som trøstede mig...

Jeg blev ved med at ryge fed, som åbnede en lille smugle for portene så jeg fik samme tanke gang, og misforstod nemt folk når de talte til mig, troede hele tiden de mente noget negativt om mig istedet for det som de egentlig mente.

Jeg stoppede så med svampende og røg kun fed.
Da det var sidste skoledag for 9 klasse (som jeg gik i) tog jeg et LSD mærke som jeg ikke fik nogle effekt ud af, og røg nogle bong hoveder inden jeg skulle afsted til festen.

Da jeg kom op i bussen som jeg skulle havde for at tage derhen, kørte han som en sindsyg, jeg troede at han var halv fuld, og at han kunne se at jeg havde røde øjne og derfor ville give mig en lærestreg og kørte derfor over kantsten og midt ud i krydset mens der var rødt, og kørte i det hele taget ad helvede til, og der sad en ved siden af mig som sagde til ham som kørte bussen om han ikke lige kunne slappe lidt af. (mens jeg sad i bussen havde jeg det mega dårligt, og stod af 2 stop efter fordi jeg var bange for at han skulle køre galt), jeg tog så den næste bus også var alt iorden..

Noget tid efter, i 10 klasse hvor jeg så dum som jeg var røg en halv joint med en af drengende i spise frikvarteret, fik jeg så mega røde øjne, han gav mig så noget eyeligt som skulle hjælpe, men det gjorde det ikke, og jeg tog så hjem før tid fordi lærene sku ikke se mig sådan, jeg gik ned for at tage bussen, bussen kom 4-6 minutter før tid, og jeg steg ind i bussen, og den holdt i 4-6 minutter, i de 4-6 min begyndte jeg min normale paranoia tænkning, og troede at der var nogle som havde set mig vente på bussen og derfor ringet til HT og sagt at jeg havde pjækket fra skole og at jeg havde røde øjne.
Da bussen skulle til at køre kom der en invandre ind på min alder og satte sig på sædet bag mig, og der var 20 ledige pladser, så jeg troede selvfølgelig at han ville gøre mig noget, under bus turen troede jeg chaufføren kørte extra vildt for at skræmme mig, og da jeg steg ud blev jeg lettet over at ham drengen ikke ville gøre mig noget.
Jeg gik så op ad den lange gade for at komme hjem, og da jeg kom til Ålekistevej så jeg 2 DSB biler køre forbi, lige da jeg kom op til vejen, og de kiggede begge 2 på mig, dem som kørte bilen, Straks troede jeg at de ville finde ud af hvor jeg boede for at kontakte mine forældre for at sige at jeg var taget tidligere hjem, så derfor i stedet for at gå skråt over gaden til mit hus, gik jeg op ad en side gade.. Det endte med at jeg løb rundt i 2.5 time fordi at alle varevogne som var de eneste biler som kørte der, var nogle som forfulgte mig, og de blev ved med at køre samme ved som mig, og jeg ville gemme min taske og alt med mit navn på, gemte det inde i en busk, da jeg havde gemt det og kom ud af busken kom der en varevognen op ad en af gaderne, og jeg vidste at han så at jeg havde gemt noget, så gik straks ind i busken og tog det igen, jeg løb så alt hvad jeg kunne væk fra dem, op til en sø, på en cykelsti, fordi der var jeg i sikkerhed, jeg stoppede en af cykellisterne i håb om at han kunne hjælpe mig, fordi de var jo efter mig, og han lyttede også på hvad jeg havde at fortælle men jeg kunne godt se på ham at han synes jeg var åndsvag eller sådan noget, og han gad til sidst ikke mere og cyklede videre.
Alt i alt snakkede jeg med 3 mennesker som ikke kunne gøre noget, og jeg ved ikke hvorfor, men jeg sagde sandheden om alt, at jeg havde røget hash osv.. og den ene af dem kom ind på at det var jo min egen skyld, og at hvis de var efter mig måtte jeg jo tage min straf for at havde røget fed, ermmm for langt ud. Nå men jeg kom så op til den store vej igen, og blev fanget mellem nogle boligere hvor der kørte 2 Skraldebiler rundt, og de var også efter mig, og hver gang jeg gik en vej kom der en skralde bil op foran mig. Tilsidst gik jeg over til min læge som var tæt på, fordi han var nok den eneste som kunne hjælpe mig.

Jeg kom op og snakkede med ham, fortalte hvad jeg havde oplevet, og han sagde til mig at jeg var tosset, og det var fordi jeg havde røget hash, og at jeg skulle gå hjem og lægge mig ned og slappe af, jeg troede ikke på ham på daværende tidspunkt men gjorde som han sagde og gik hjem, men på vejen hjem stod jeg i et kryds og ventede på at gå over på den anden side, selvom der ingen grund var til det fordi jeg boede på den side af vejen som jeg stod på, der kom en mand op til mig, med en mobiltelefon i hånden, jeg kiggede så til den anden side og så en gulvarevogn som var åben bagi, og jeg skulle ihvertfald ikke indlægges, for det troede jeg han ville, så derfor løb jeg væk. Imens jeg gik væk hørte jeg nogle børn/unge sige: Så går han bare, og, fordi jeg gik istedet for at løbe, sagde de: han kan sku da ikke regne med at de ikke fanger ham, enten så bliver man taget eller også spæner man alt hvad man kan. Under hele forløbet hørte jeg folk tale om mig hvis jeg gik forbi nogle som talte, eller kunne hører nogle kommunikere. Jeg gik så hjem, selvom jeg havde mine paranoide forstillinger.
Puha hvor var jeg godt træt i benene derefter.


Efter der har jeg haft 2-3 gange badtrip på hash når jeg har været uden for, med andre mennesker, så det stoppede jeg straks med, og sad kun for mig selv og røg hash derhjemme, jeg begyndte at blive meget stille, og min hjerne blev til et stort tomrum når jeg havde røget hash, jeg tænkte egentlig ikke særlig meget medmindre der var noget specialt at tænke over, og jeg havde også svært ved at kommunikere med andre mennesker når jeg havde røget.

Så man kan sige at det har været et badtrip som har udviklet sig over et langt forløb. Jeg begyndte så at tage Dexofan, for 3-4 uger siden, da jeg ikke syntes at hash var nok for mig, jeg starte på 20 piller, det gik også fint, næste dag tog jeg 31 piller, gik også fint men jeg fik det dårligt på et tidspunkt og troede at jeg skulle dø fordi min hjerte bankede 3-4 gange hurtigere end normalt, min kæreste talte så med Dark Sky over icq og han fortalte om hvornår det var en dødelig dosis, så jeg havde ikke noget at bekymre mig om.
Næste weekend tog jeg dexofan fra fredag til søndag og også nogle af hverdagende.

Min Far og Stedmor var / er meget bekymrede for mig, fordi de kunne godt se at den var helt gal, og jeg har lovet dem flere gange at jeg ville stoppe, men har ikke gjort det, og har også lovet min kæreste det uden at holde det, og dem som kendte mig kunne også se det, den eneste som ikke kunne se det var mig selv, jeg blev ved med at sige til mig selv at det hjælper ikke at stoppe med stofferne, og at det må jo gå over på et tidspunkt.
(Men det som jeg tror min Far var mest bekymret for var at jeg skulle ende som min Mor, en narkoman på gaden, han havde spurgt mig over telefon om jeg havde røget hash, og jeg sagde nej, så sagde han at jeg lød snøvlet, og at jeg lød som en som havde taget heroin / dope og det er det som narkomaner lyder som, så jeg vidste ikke hvad jeg skulle finde på så fortalte ham derfor at jeg havde taget heroin, jeg sagde til ham at jeg kun havde prøvet det 1 gang og at jeg egentlig ikke brød mig om det, og havde bare kastet op)

Alle de gange jeg havde røget hash, ihvertfald nogle af dem, hørte jeg syner, jeg hørte folk tale om mig, grimt om mig, jeg hørte mine forældre snakke om mig, og at de var sure på mig, og hørte min far gå ud og tænde bilen, og trykkede spederen i bund så den larmede for at jeg ikke skulle kunne falde i søven, og de gik også op på taget for at smide ting ned i skårstenen som går ned til mit værelse, for at irretere mig.

Indtil her for en måned siden begyndte jeg at sige til mig selv at jeg ved godt det her ikke sker, og det er bare noget min hjerne forestiller mig, også selvom jeg hørte folk tale om mig, så sagde jeg bare hold nu kæft, jeg ved i ikke er der, og jeg har kunne styre noglelunde mine badtrips på det sidste..

Jeg prøvede så 2C-I og noget andet inde fra soma, som jeg trippede til, og jeg havde det fint under de trips, der var intet dårligt i dem udover på 2C-I hvor da jeg skulle sove hørte jeg min far og stedmor tale hurtigt om mig, og hørte nogle andre stemmer, men jeg begyndte så at tænke på noget andet og så stoppede det.

Så begyndte min kæreste som var den eneste som vidste alt hvad jeg havde prøvet at sige det til min Far og stedmor, hun fortalte om det hele, om over de 70gange jeg har prøvet heroin, og at jeg havde taget det med min Mor, og alle de andre ting)

Så talte min Far med et eller andet ung misbrug center men det var mere for dem som var afhængige af et stof og ikke dem som havde sociale problemer

For 3 dage siden var jeg oppe hos lægen samme n med min far, og jeg snakkede med lægen om det, og han spurgte om en masse ting, og han kom frem til at fordi jeg var blevet underlig så havde folk snakket om mig, og de ting som de så havde sagt havde jeg så fået ind i hovedet, og alle de ting kørte rundt og rundt. Det lød som om at det var noget han havde hørt om før, og vi kom frem til at jeg skulle tage en pause på 14 dage, og jeg ved ikke hvad der er sket, men han har trykket på de rigtige knapper og fik mig til at indse at jeg havde et problem, og at den eneste måde at få det til at stoppe er ved at tage en pause, så det er hvad jeg har tænkt mig, jeg har nu ikke taget noget i 2 dage, ikke fordi jeg er stolt men Ønsk mig held og lykke please...

The End

[ 29 November 2001: Besked ændret af: Nicho ]

Held og lykke

Tænk at noget kan gå så galt så hurtig... [img]images/smiles/icon_sad.gif[/img]

Jeg håber bare at jeg bliver normal igen ved at stoppe med det i et stykke tid, og at det ikke kommer til at blive sådan at når jeg ryger en fed, at det samme begynder igen.

Puha, det var en længere skrivelse, men den var så alvorligt skrevet at jeg læste hver bid. Jeg synes det er en god ide at du er begyndt at tale med folk om din situation. Det er noget snavs at begynde på et misbrug i så ung en alder, da ens sind er mere modtageligt for bizzare hændelser, som du selv nævner.

Der er nogle enkelte alvorlige råd jeg vil give dig:

1) Hold dig fra MAOi og svampe! MAOi er ret farligt hvis man ikke ved præcist hvad man gør(og så er det faktisk stadigt farligt selvom man gør det...)

2) Dette er ikke skrevet for at være nedsættende på nogen måde, men jeg føler mig nødsaget til det. Du bør undersøge om der er familie medlemmer der har haft tendens til skitsofreni!!! Dine historier kunne godt lugte en smule af tendens til skitsofreni. Diverse psychedeliske stoffer kan tit katalysere diagnosen på denne lidelse. Det er noget du bør være meget opmærksom på! Jeg ville også mene at du burde unlade at røre andet end alkohol indtil du er 20+ år, for der er ens sind mere eller mindre uforanderligt(ihvertfald mindre end tidligere). Også stimulanter som amph, coke, BZP, ephedra kan i høj grad katalysere en gang skitsofreni.

3) Til sidst bør du være opmærksom på at dexofan er ret skadeligt i forhold til andre stoffer. Man bør ikke tage det mere end 1 gang om måneden og slet ikke i de doser du nævner. Det har en ret toxisisk virkning på forskellige dele af hjernen. Læs mere på www.erowid.org under DXM vault.

Tag det roligt med stofferne, du skal nok nå det hele. Der er ingen grund til at tage det dobbelte på den halve tid. Du har masser af unge år at brænde af på at have det sjovt, så lad være med at bruge det hele på en gang [img]images/smiles/icon_smile.gif[/img]

Held og lykke!

MVH
Voorhees

Jeg havde også altid fået afvide at det er smartest at vente til man er de 20-24 år så ens nervesystem har udviklet sig helt, men jeg tog det ikke så alvorligt, og vidste ikke hvad konsekvenserne kunne være, men jeg tror at det jeg har været ude for er nothing iforhold til hvad det kunne havde udviklet sig til, så jeg tror jeg vil gøre som du siger, tage en slapper, og måske drikke mig en kæp i øret i stedet for.

Skitsofreni skal jeg nok undersøge om der er nogle som har haft, ikke at jeg tror det.
Min Mor har været narkoman siden hun var 27, hun er nu 37, og har stoppet og begyndt og stoppet og begyndt osv... Hun var også til de bevidst udvidende stoffer som LSD. Og jeg har nok fået min lyst til stoffer fra hende, fordi min far har prøvet allesammen men ikke mere end 1 gang, han ryger nu kun hash engang om måneden, så ham stammer det ikke fra

Når jeg hørte stemmer var det ikke at jeg kunne tale til dem, jeg prøvede men de svarede ikke igen, de var der bare. Det må jo betyde at der ikke er tegn på skitsofreni, men det kan jo være at det er sådan at det starter.

Dexofan har jeg også læst om, hvor der stod at det var ikke sundt at tage det for meget, og at en gang om ugen ville være for meget, men der stod også at der nok ikke ville ske noget hvis man gjorde det, da der stod beskrevet om personer som havde taget det i et halvt år hver uge uden nogle bivirkninger, men det kan være jeg ik havde fået læst det hele med eller ik forstået det hele da det er på højt engelsk nevue noget af det. Men i det hele taget er dexofan ikke lige mig.

[ 29 November 2001: Besked ændret af: Nicho ]

Puha det har sku været en slem omgang du har været ude for dér. Jeg tror at vorheeres har skrevet næsten alt hvad jeg ville have sagt. Det eneste jeg kan sige ( da han jo har sagt alt det andet ) er at du jo som sagt nok har bedst af en lille pause, så man lige ved hvor den virkelige verden ligger, og så måske få snakket ud med dine forældre om tingene.
Jeg kan da huske i de 2 badtrips jeg har haft i mit liv har de største badtrips-faktore nok været det at jeg nærmest har skammet mig over hvad jeg gjorde, og tænkt åh nej hvad ville mor ikke sige til dette, har dog fået snakket godt ud med hende nu og har ikke de tanker mere, men pas godt på dig selv :-) og held og lykke med pausen.

Jeg tror også at en pause på et år eller 2, eller måske for altid, vil være godt. Måske kan du hjerne ikke klare presset fra psykoaktivestoffer, måske har du taget for meget for hurtigt! ihvertfald held og lykke! Og husk at du ikke behøver at trippe hver dag, det skulle jo nødig blive en standard ting, men en ting man så frem til!

/nicolai

Jeg har en veninde, hun har fået konstateret hashpsykose 2 gange, anden gang var det en kombineret panikangst/paranoia/skizofreni...
Selvom hun kom ud af det første gang, begyndte hun alligevel igen, især med et massivt misbrug af hash og svampe...
Nu har hun været psykotisk i et år, og selvom hun ikke længere ser ånder, dæmoner og får energier fra rummet, så er hun stadig fuldt overbevist om at der er en komet på vej fra det ydre rum der vil udslette os alle... nogen gange ligger hun vågen om natten og græder, fordi at hun kan høre kometens susen bliver kraftigere og kraftigere.

Det er ikke sjovt at være vidne til!

Pas på, med hvad du laver Nicho... det lyder som en slem omgang forfølgelsesvanvid, og det ligger som sagt dybere end hvad du har indtaget... selvom jeg ikke kender dig, vil jeg estimere at du har mange tanker omkring dine forældres og din egen situation - og det har givet dig mange dybe ar i sjælen.
Hvad det end er du går og funderer over, kan jeg kun anbefale dig at tale fuldstændigt ud om det, hvis ikke direkte med dine forældre, så med din kæreste, eller anden du stoler 100% på - eller evt. en psykolog, de er professionelle og har tavshedspligt.
Det lyder også lidt som om du måske skal arbejde med din selvtillid, som nok er kraftigt influeret af din barndom/nuværende situation - prøv evt. meditation, det er en rigtig god form for selvterapi!

Og indtil da... hold dig fra alt hvad der er psykoaktivt, og et stort held & lykke herfra...

P.S. Har du virkelig taget heroin over 70 gange?

[ 30 November 2001: Besked ændret af: Dextrose ]

Alle de positive og gode vibrationer i din retning fra mig af. Jeg kan ikke sige noget, som ikke allerede er blevet sagt.

DANG.... når man oplever noget som er meget "SÆRT" ligesom du skriver du har oplevet, så skal man sgu lige tænke over det grundigt, istedet for bare lige at tro på den første grund/løsning man kommer på, og så bare tåge videre til den næste Weird ting. for at fortsætte på den måde.

slap af og lav noget du har lavet før i tiden da du var "normal"... hold dig fra tryptaminer i et stykke tid, og lad være med at være skæv hele tiden...

stofferne påvirker dig åbentbart dybt, altså ikke under selve rusen men bagefter, så du burde tænke over at du når, at blive klar i hovedet hver gang mellem du indtager euforiserende stoffer... så burde du heller ikke fucke-up... men du siger jo også selv at du vil tage en 14-dages pause..
jeg vil forslå 4 uger nu når du er igang hvorfor ikke ????

og drop da de Dexofaner..

tag nogle "rigtige" stoffer engang imellem.
ryg noget ordentligt når du ryger.
og ellers sørg for at det er så godt som muligt det du indtager så du får den bedste rus som muligt, når du skal være blæst. så du ikke får lyst til at tage noget igen lige med det samme, fordi den sidste rus var svag/dårlig.

men du man behøver ikke ryge fede hele tiden, det er rart og fedt, men det er også noget som man skal kunne leve med uden den store påvirkning, og husk du kan ryge fede hele dit liv hvis du vil, så du skal nok nå at få fyret, tag en slapper.!!

og held og lykke med hovedet... ;]

@Nicho: Jeg savner en beskrivelse af hvad det er der får dig til at tage stoffer. Hvis du virkelig har fået det dårligt så mange gange, hvorfor er du så blevet ved? Du bør sgu tænke over dine prioriteringer: Skal jeg være fucked i hovedet, og måske risikere at udløse en psykose der varer resten af mit liv, bare for at have det skægt i 2-10 timer??

Jeg tænkte selv i meget lang tid over om jeg var klar til at tage svampe - jeg overvejede det faktisk næsten i et år! Jeg synes selv, at jeg har et lidt skrøbeligt sind, og at jeg har nogle "unresolved issues" og jeg var derfor meget bange for at et trip ville kunne udløse noget.
Jeg prøvede så svampe, og havde det rimeligt fedt med det, bortset fra at jeg til sidst var lidt bange for at jeg aldrig ville blive helt normal igen. På mit andet svampetrip, røg jeg noget fed, og jeg besvimede og var væk i et meget kort øjeblik. Dette var dog nok til at vende stemningen mellem mig og min trip-ven fra totalt euforisk til deppresion. Jeg havde det meget dårlig,t både psykisk og fysisk, bagefter og jeg lå oppe i nogle timer, da jeg var bange for at lægge mig til at sove, hvis jeg ikke var "normal" i hovedet. Det var en meget "stor" oplevelse - mig og min ven følte det som en slags advarsel - et tegn på at det også kan gå galt for én selv, og ikke bare "er noget der sker for de andre". Vi blev enige om, at hvis vi overhovedet tager svampe igen, skal vejret være helt perfekt, det skal være sommer, vi skal ikke indtage andre stoffer imens vi tripper, og vi tager det tidligt på dagen, mens solen stadig er fremme, så vi ikke skal lægge os til at sove mens vi stadig er påvirkede.

Udover den enorme fare ved at bruge hallucinoge stoffer/psykedelika, er det jo også rent socialt meget farligt at komme ind i et overforbrug af et hvilket som helst stof, da det kan ændre din personlighed meget, optage utroligt meget plads i dit liv, og ødelægge dit samvær med andre mennesker!! (det er sgu rigtigt!)

Jeg synes, at Vorhees' råd om at undersøge om der er skizofrene i din familie, er en utroligt god idé - jeg sad selv og tænkte på at give dig det samme råd mens jeg læste det første post som du havde skrevet.
Derudover er det måske en god idé for dig at søge noget psykolog-hjælp, så du kan arbejde med og få afklaret de oplevelser du kom ud for under dine badtrips - det kan jo også påvirke dit liv og din psyke i negativ retning i lang tid efter.

Jeg ønsker dig held og lykke. Jeg synes at du helt burde holde dig fra psykedelika i fremtiden (inklusiv hash) da der er stor risiko for at det kan udløse badtrips igen. Hvis du virkeligt SKAL beruse dig, og ikke kan blive "naturligt høj" på f.eks. din egen krops adrenalin, meditation eller lignende (seriøst - ville det egentlig ikke være federe hvis vi alle kunne det??), så drik alkohol - der er vist også en risiko for at udløse tidligere badtrips, men det er sgu ikke det mest "psykiske" stof der findes - jeg synes sgu nærmere at det hæmmer tankevirksomheden [img]images/smiles/icon_biggrin.gif[/img] .

Held og lykke igen! håber at du klarer det!

P.S. undskyld den lidt moraliserende tone i denne post, men det er sgu et så seriøst emne, at jeg mener at det er dybt uansvarligt at komme med et reply à la: "påskeland påskeland - fuck det hele, stofferne er dine venner". Jeg beruser mig selv mindst en gang pr. uge i et eller andet psykoaktivt stof, så jeg kan ikke føle mig hellig, men hvis mit liv var så rigt og lykkeligt at jeg ikke behøvede at ty til stoffer for at få det rigtigt fedt og opleve vilde ting, ville jeg så være 100% tilfreds med mit liv og stolt af mig selv. Respekt til adrenalin-junkierne og de mådeholdende!

og forresten - fuck dem der siger at "psykedelika udvider din bevidsthed"!!

Jeg gætter på, at 90-99% af alle dem der bruger psykedeliske stoffer i Danmark, gør det for sjov eller for at flygte fra et eller andet. Det er sgu de færreste der sætter sig alene med øjenbind på i et mørkt rum uden påvirkning af sanserne og så begynder at undersøge deres psyke... men fuld respekt til dem, det ville jeg sgu bare aldrig turde. Jeg er for bange for, at jeg ville finde ud af noget ubehageligt om mig selv, komme ind i en lang selvbebrejdelse. Jeg er i forvejen lidt usikker på mig selv, og bebrejder mig selv meget mere for mine fejltagelser end de fleste andre.

Du skal ikke lade dig mislede af deres åndssvage udtalelser - de er ikke mere dybe eller intellektuelle end dem der drikker sig stive hver week-end.
Du skal heller ALDRIG tro, at du vil opleve nye positive sider af dig selv på et psykedelisk stof, eller at du "bare udvider din horisont"... du risikerer at blive sindssyg. (om det så er "total enlightenment" eller "guddomeligt klarsyn" at være sindssyg synes jeg ikke der er grund til at diskutere. Man har det ihvertfald ikke for sjovt, hvis man er skizofren eller har udviklet en paranoid psykose.)

zarathusta:
du har nok ret i at 90-95 % af dem der tager stoffer gør det for at få det sjovt, men jeg kan da med mine egne personlige erfaringer ( og her mener jeg virkelig personlige, hvor mit liv og den jeg er har haft stor indflydelse for udfaldet ) fortælle at jeg har haft trips hvor jeg har siddet på div. ting med lukkede øjne adskillige timer alene inde på mit eget værelse og søgt dybt ind i mig selv, og dette har givet utrolig store positive resultater.

men ja 9 ud af 10 gange når jeg tripper er det jo også for sjovs skyld.

men tag ikke dette som en opfordring, hvert menneske er unikt og man kan aldrig vide hvordan sådan et "eksperiment" kan ende.

men nicho, tag en pause og følg nogle af de efter min mening gode råd der er her på boardet :-)

Dextrose: Ja, jeg har nok taget 5g brun heroin, og 2.5g hvid i alt, og jeg kunne også godt mærke det i kroppen efter 2 uger på det brune, havde det ubehageligt og svært ved at sove, og jeg ved 100% at hvis jeg tager det i en uge eller måske mindre bliver jeg fuld afhængig af det, og det er ikke noget jeg ser frem til. Men heroin er sku ikke noget jeg gør mere, måske nogle få gange imellem, men så er det sku også sjældent, fordi man kan jo ikke rigtigt kalde det at trippe, if you get my point. Det er et rigtigt sumpe stof, hvor man sidder og stener. No Way

Smurf: Når jeg var påvirket tog jeg også altid den første beslutning jeg kom på, og jeg tog også beslutningen at jeg ville stoppe med at tage så meget, men næste dag tog jeg det alligevel.

Hvis jeg skal lave det som jeg lavede da jeg var normal, så skal jeg sidde foran min computer 24 i døgnet, og det er ikke lige min drøm [img]images/smiles/icon_smile.gif[/img]

Angående at ryge fed hele tiden, det er sku ikke fedt, da jeg havde røget faktisk hver dag, var min hukommelse så dårlig, jeg kunne dårligt nok under en hashrus huske hvad der lige var blevet sagt, og hvis der var en som talte til mig, forstod jeg det, men kunne ikke svare igen eller komme med respons. Så hash er sku nok noget jeg helt skal stoppe med, ihvertfald til jeg har fået mig en uddanelse.

Zarathustra: Jeg begyndte at tage stoffer fordi min daglig dag var for kedelig, der skete aldrig noget, det var det samme, i skole, og hjem og side foran computeren, ikke lige det mest intresante, men da jeg så tog diverse ting og sager blev det mere spændende. Jeg kunne havde det sjovt. Så man kan godt sige at grunden til jeg tog stoffer var for at "flygte" fra den kedelige virkelighed.

Som du siger at du under et svampetrip var bange for ikke at skulle vende tilbage, den følelse har jeg aldrig haft da jeg ikke har været bange for ikke at skulle blive normal. Jeg var jo ikke normal ligemeget hvad, og jeg havde det bedre på drugs, så hvorfor være ked af at jeg ik skulle blive "normal".

Men en anden grund til at jeg ik har været bange for stofferne skulle gøre mig sindsyg er fordi jeg mener selv jeg er meget stærk psykisk, har haft en masse dårlige oplevelser som mindre som jeg har klaret alene uden hjælp, og jeg har altid haft det sådan at jeg klare mine egne problemer. Halvdelen af mit liv boede jeg hos en Narkoman som forsvandt hver nat for at tage stoffer, hvor jeg derefter vågnede 10 min efter hun var gået, og kunne ikke sove. Og været ude for hun slet ik kom hjem, og været med til slåskamp med hendes kæreste også bagefter ind på politistationen hvor jeg skulle vidne, osv.... men det har der aldrig været noget som har snakket med mig om, det er noget jeg selv har "løst", eller man kan sige jeg nærmest har fortrængt det da jeg ikke tænker over det mere.

Som du siger med svampe, er det smartest at være helt tryg, og virkelig føle sig klar istedet for at det er noget man lige overvejer på 5 minutter også tager det. Så er det at det uventede kommer, eller risiko for det, end hvis man går i en måned eller mere for at føle sig klar, også når dagen er kommet og man ved at den dag er Dagen, er det allermest sikkert.

Jeg har det sådan at jeg har svært ved at være social når jeg er normal, men lige så snart jeg sniffer noget heroin, eller spiser svampe er jeg mega social, jeg er rar at snarke med, jeg finder på nye ting at sige, og det kan jeg godt lide, at jeg kan være normal som andre. Men at jeg skal tage stoffer for at være normal, er selvfølgelig ikke fedt, det skulle jo helst være sådan at jeg kan fungere som et normal menneske uden det, og det håber jeg også jeg bliver om nogle uger.

Andgående skitsofreni er der ingen i min familie som har haft det, og heller ikke noget som mindede om det. Men jeg har læst om det, og de tegn som jeg har på skitsofreni er at jeg har paranoide tanker om andre mennesker, tror at de vil mig noget dårligt, og troede også jeg blev forfulgt. Og jeg nogle gange vrøvler eller folk har svært ved at forstå mig, og andre gange er der en tomrum i mit hoved, hvor jeg slet ikke tænker over noget, medmindre jeg kommer på noget. Men sådan har jeg kun haft det når jeg har været påvirket.

[ 02 December 2001: Besked ændret af: Nicho ]

nogle får måske selvbebrejdelse, andre bliver bekræftet om dem selv, hvis man er den første burde man holde sig fra drugs, ihvertfald i størrer mængder taget ofte..

nicho> hvis du skal tage stoffer planlæg det godt i forvejen, så det aldrig er et "afbuds-trip" eller lign. så du er sikker på gevinst.

Jeg tror egentligt at hash generelt er farligt for de mere bevidste personer. Når man i forvejen er en person der ikke har særlige dybe tanker, eller aldrig tænker over filosofiske spørgsmål og andre verdener, så er der heller ikke så meget hash'en kan ændre på inde i een. Men når man er en person med mange følelser, stor bevidsthed og en god fantasi, så kan hash påvirke en rigtig meget.

Faktisk så sent som for nogle uger siden, har jeg selv fundet ud af hvordan hash påvirker mig, og det har fået mig til at stoppe. Hash udvidder min bevidsthed, det tvivler jeg ikke på. Jeg kan mærke hvor mange følelser jeg pludselig kan mærke når jeg ryger hash efter en pause. Jeg får idéer der giver mig en masse gode ting, men det går bare ikke for mig i det her samfund.

Jeg går og får det så godt, at jeg egentlig får mere og mere lyst til at være mig selv, uden andres indblanding, for jeg kan se hvilke gode ting andre folk mangler, og så er det lidt irriterende at være sammen med dem. Jeg er blevet helt utrolig tolerent, men jeg kan ikke tolerere folk der ikke er tolerante, sjovt nok. Og fordi jeg føler at der er så mange folk der ikke kan tolerere det samme som mig, så gider jeg ikke omgås folk, og det går jo ikke når man skal have et job osv.

Så selvom jeg udvikler mig selv godt, synes jeg, så må jeg vælge det fra. Hvis bare folk røg nok, og havde forstand nok til at udvikle tolerance overfor næsten alting, så ville verden blive et meget bedre sted, men næh, det sker jo aldrig.

Jeg føler på en måde, at mine følelser er blevet meget kraftigere af hash, eller også er jeg bare klar over dem på en anden måde. Jeg føler tit, at jeg ikke kan se folk i øjnene for længe, fordi de så vil kunne gennemskue mig, men det kan man jo ikke! Jeg synes selv jeg kan gennemskue folk hurtigt, men ikke gennem øjnene, så hvad er det for noget underligt noget jeg har gang i? Mine følelser styrer mig mere og mere, og det gør mig gladere og større, men når andre ikke har følelser i samme grad, føler jeg mig anderledes, ved siden af, underlig, ensom. Ensom i en bedre verden, men hvad godt er der ved at være ensom i en bedre virkelighed? Det føles ikke rart.

Synes jeg har et meget underligt problem, men nu vil jeg ikke mere. Har følt mig anderledes fra andre lidt for længe nu, selvom jeg kan li at være som jeg er.

Det med at jeg ikke kan se folk i øjnene fordi jeg tror de gennemskuer mig, har måske noget at gøre med, at jeg føler mig unormal, og det gør mig usikker på mig selv i sociale sammenhæng. En slags ond cirkel. Jo mere jeg tror de kan se det usikre i mig, jo mere kigger jeg væk for at beskytte mig selv, så de ikke opdager at jeg er usikker, og det gør mig jo usikker.

Jeg synes ikke det er noget rigtigt stort problem, for jeg ved at det bliver anderledes når jeg ikke har mere hash i kroppen, men åååhhhhh.....jeg vil jo komme til at savne at være den 'mig' der havde en masse gode følelser, og som vidste hvor meget jeg med min mærkelige hjerne.

Nu ved jeg det ikke helt, men er det ikke generelt et problem under især svampetrips, at man føler at andre kan se man er på svampe? Sådan har min ven og mig i hvert fald haft det under svampetrips.

Nå men....følte bare jeg ville ud med noget, og ellers held og lykke Nicho!

På mig virker hash på flere forskellige måder. Har jeg røget for meget af det gode, har jeg det på samme måde som Nicho snakker om. Kan ikke huske hvad der llige er blevet sagt, eller midt i en sætning kan jeg glemme hvordan den skulle ende. Men jeg plejer bare at grine af det. Hvis man ikke kan det skal man lade være. Sidste weekend røg jeg noget farligt skunk, hvilket gjorde mig enormt skæv. Jeg lod mærke til jeg hørte utroligt godt, og kunne høre mit jakke ærme skrabe mod jakken utroligt klart. Da jeg begyndte at ryge i tidernes morgen, skræmte dette mig lidt. Men jeg er begyndt at kunne sætte mig udover min umiddelbare situation og grine af hvor fucked jeg er.
Dette tror jeg er utroligt vigtigt, især hvis trippene bliver for intense, er det vigtigt man indser det blot er et trip.

Det kunnen jeg ikke da jeg var yngre, og mener det er vigtigt man når en hvis alder før man tripper for kraftigt, da denne evne til se ud over trippet, har været utroligt nyttig når jeg har leget med kraftigere hallucinogener end hash.

Men held og lykke Nicho, håber du får styr på lortet. Styr dit trip, lad ikke trippet styre dig.

til alle jer der kendte nicho herinde så er det med stor sorg
nicho døde den 14/12 nicho havede indtaget dexofaner 13/12 og gik
i coma sov stille ind
jeg håber at i vil tænde et lys for nicho og alle dem der
er døde af stoffer
nicho skat 4 ever and ever babe elsker dig pus
din foraltid maria

OK : RIP, det er trakisk men nu behøver vi heller ikke flere tråde med hans død (?)

Colada> Så fandt du ham. Forfærdeligt. Tragisk. Må han hvile i fred og finde hjem til Moder Jord.