Det er ikke ualmindeligt at læse om folk der har været vågne i fire eller fem døgn mens de har været stærkt påvirkede af et eller andet stimulans, men hvad med almindelig søvn mangel? Nu er jeg i den situation at jeg har tilbøjelighed til perioder af søvnløshed, her er en beskrivelse af en af de værste perioder jeg har haft:
Det hele startede en mandag efter en weekend uden nogen form for stof indtag, bare en smadret søvnrytme efter en weekend med power-stening, masser af film og spil på PC’en. Står op klokken syv om mandagen som jeg normalt gør og begiver mig i skole, da jeg så skal til at sove om natten kan jeg slet ikke falde i søvn og jeg ligger bare i sengen og stirrer op i loftet. Da klokken sniger sig hen imod fire om natten (morgenen?) bliver jeg træt af at stirre op i mit loft og opgiver at falde i søvn, resten af tiden ind til jeg skal i skole tilbringer jeg ved computeren.
Klokken syv tirsdag er det nu 24 timer siden jeg har sovet og jeg mærker ikke rigtigt noget til det ud over en følelse af hvad jeg bedst kan beskrive som jetlag det går dog over efter et par timer og et par kopper kaffe, der er ikke rigtigt noget at mærke i skolen ud over at jeg gaber lidt mere end normalt og er lidt restløs.
Om aftenen tirsdag er det nu omkring 36 timer siden jeg har sovet og søvnmangelen begynder nu at kunne mærkes, jeg er ret langsom i hovedet og koncentrationen er lidt svækket, ikke noget der ikke kan kureres med koffein, prøver igen at ligge mig til at sove om aftenen og igen uden held, jeg opgiver at prøve at falde i søvn omkring fem tiden og sætter mig til computeren og spiller Alpha Centauri.
Da jeg skal i skole onsdag er det nu 48 timer jeg sidst har sovet og det begynder at kunne mærkes for alvor, det er stort set umuligt at følge med i timerne med mindre jeg gør mig meget umage, opgave løsning er nærmest umuligt fordi min koncentration og kognitive evner bliver mere og mere svækket som dagen fortsætter. Udover den svækkede hukommelse, koncentrations evne og kognitive formåen begynder det også generelt være sværere og sværere at følge med i og holde styr på hvad der foregår omkring mig, jeg bliver meget let forvirret over små ting. Koffein har stort set ingen virkning længere ud over at køre mig ekstremt ”wired” og anspændt.
Der begynder også at vise sig fysiologiske tegn på søvn manglen nu, jeg befinder mig mere og mere i en tilstand der bedst kan beskrives som konstant køresyge som gør det umuligt at indtage kaffe Motorikken er også begyndt at vise tegn på søvn manglen, balancen og hånd-øje koordinationen svækkes også jo længere jeg kommer forbi de 48 timer. Omkring de 60 timer inde i min søvn mangel begynder de mere psykedeliske effekter af søvn manglen at melde sig, der er perioder af ”mikro søvn” det vil sige perioder hvor hjernen sover men kroppen fortsætter med at fungere, disse perioder kan vare fra få sekunder til flere minutter, jeg kunne nogle gange være ude for at gå en tur og så lige pludseligt være et helt andet sted uden nogen egentlig idé om hvordan jeg var kommet der hen. Der begynder også at dukke en mærkelig form for hallucinationer frem, den bedste måde jeg kan beskrive det på er ”vågent søvngængeri”, jeg sad for eksempel en gang og så en film (som var umulig at følge med i, koncentrationen fortsatte med at svækkes som det hele skred frem) da den så var færdig rejste jeg mig op og tog alt mit tøj på for at gå en tur med hunden - det skal her nævnes at jeg ikke har en hund – og det gik først op for mig da jeg var gået en hundrede meter.
Da der er gået 72 timer opgiver jeg at overhovedet begive mig i skole, mine koncentrationsevner, hukommelse og kognitive formåen er så svækket at jeg kun lige kan håndtere de mest basale ting, jeg har også nu opgivet de fleste sociale aktiviteter jeg kan simpelthen ikke følge med og jeg er ikke interesseret i andet end at side og stirre tomt ud i luften. Det er her tiden begynder at blive uklar men et eller andet sted mellem 80 og 90 timer inde i forløbet falder jeg i søvn, eller jeg mister bevidstheden. Det sidste jeg husker er at jeg sidder inde i min stue og ser en eller anden død TV serie på min computer, det næste jeg ved ligger jeg fuldt påklædt (jakke, sko og alt det der) ude på mit badeværelse under min dyne 20 timer senere, godt dehydreret og øm i hele kroppen efter at have lagt 20 timer på et hårdt gulv.
Efter et hurtigt bad og en grundig rehydrering og en justering af blodsukkeret begynder jeg så småt at komme til mig selv igen, det er først et stykke inde i weekenden jeg er helt frisk igen. Da jeg kommer i skole mandag bliver jeg kaldt til samtale hos studievejlederen som er meget interesseret i at vide om jeg tager stoffer ”fordi jeg havde opført mig så underligt i løbet af ugen, og de folk fra klassen som havde snakket med mig torsdag havde sagt et jeg var ret mærkelig.” Det skal siges at jeg ikke er i tvivl om at hvis jeg havde været i stand til det og havde indtaget nogen flere stimulanser havde oplevelsen nok ikke været så ekstrem som den var. --------------------------------
Hvor vil jeg så hen men den historie? Ja det ved jeg egentlig ikke, kan bare sige at jeg nu ved at jeg fungere bedst hvis jeg sover i hvert fald hver 36 timer.
Hvad med jer andre? Nogen oplevelser med ”uassisteret” søvn mangel? Eller ”assisteret” søvnmangel for den sags skyld?
|