Psychedelia.dk

Apropos kemikalier i blod og krop!!!
Her handler det godt nok ikke så meget om den slags kemikalier, som de fleste her tænker på i dette sammenhæng. Men det er kemikalier, og tænker specielt på den slags der ikke er research'et nok i endnu. En lille eftertænksom artikel....

TV2 - 13-10-04: 13:50

Finder farlige kemikalier i børn og unge

Man har længe vidst, at der var farlige kemikalier i voksne menneskers blod og kroppe - men at det også stod galt til med børnene er først dokumenteret nu.

Af Steen Selvejer

Det er den britiske afdeling af WWF Verdensnaturfonden, der har undersøgt syv britiske familier i tre generationer. Konklusionen er at man i Storbritannien og dermed formodentlig i hele den vestlige verden har en generation "toxic teens" - giftige teenagere. Yngste deltager i undersøgelse var en 9-årig. Også dette barn var forurenet af de samme farlige kemikalier som de ældre søskende, forældre og bedsteforældre.

"Igen en undersøgelse, der viser, at vi har problemer med kemikalier, og at det også i stigende grad rammer vore børn," siger Mette Boye, miljø- og sundhedspolitisk medarbejder, Forbrugerrådet, til TV 2 | NYHEDERNE.

Den kemiske cocktail i kroppen på ungerne bestod af alt fra pesticider med organiske klorforbindelser, PCB-stoffer, bromerede flammehæmmere over phtalater til perflourinerede kemikalier. Op til 75 forskellige kemikalier fandt forskerne i børnene.

Mere forurenede end voksne
Almindelig sund fornuft siger, at stofferne må koncentreres i kroppen, jo ældre man bliver. Men det er en 'sandhed' med en hel del modifikationer, afslørede WWF Verdensnaturfondens undersøgelse.

Faktisk var børnene mere forurenede af bestemte, 'nyere' kemikalier, end deres forældre og bedsteforældre - selv om de ikke kan have været udsat for dem ligeså længe som de voksne.

I en kommentar til undersøgelsen siger den danske ekspert på området, professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet og Harvard University i USA, Philippe Grandjean, til Politiken:
"De fleste stoffer er svært nedbrydelige, og børn er særligt følsomme over for kemikalier. Man bør derfor tage særligt hensyn til dem, når man tilrettelægger forebyggelse og lovgivning."

Nye stoffer
Disse 'nyere' kemikalier i børnene - og de voksne i mindre omfang - er blandt andre

bromerede flammehæmmere - som findes i elektronik og elektriske apparater, som i en del møbelstoffer,
perflourinerede kemikalier - der anvendes i fremstillingen af teflonpander og -gryder, i engangsemballage til fastfood, og til at gøre tæpper, møbler, tøj og fodtøj mindre modtagelige over for skidt og snavs.
Så er der også de meget problematiske phtalater, der typisk anvendes som blødgørere i plastic. Derfor findes de ofte i børnelegetøj, men de dukker såmænd også op i kosmetik, fødevareemballage, vinylgulve osv. De findes i tre fjerdedele af de testede børn. Denne type stoffer mistænkes for at være hormonforstyrrende og derved at kunne medvirke til nedsat sædkvalitet hos drenge og mænd, samt tidlig pubertet hos piger.

Den britiske undersøgelse noterer, at phtalaterne også er at finde i almindeligt husstøv. Det kan forklare, mener forskere eksplosionen i tilfældene af astma, eksemer og allergi hos børn.

De bromerede flammehæmmere frigives eksempelvis, når elektronik og elektriske apparater opvarmes. Flere af disse stoffer mistænkes for også at virke hormonforstyrrende som phtalaterne.

Den direkte og den indirekte
PCB-stofferne har længe været kendt som farlige: De akkumuleres i miljøet og i kroppen - og er de inden for i kroppen er de kræftfremkaldende ligesom de giver skader på forplantningsevne og hjerne.

En ting er den direkte forurening fra de ting, vi omgiver os med. Noget andet er, at vi smider stegepander, elektriske apparater, kosmetik, engangsemballage, legetøj osv. ud igen. Derved ender de skadelige stoffer i miljøet og finder vej ind i fødekæden igen - altså får vi også 'glæde' af de stoffer, vi ikke fik indenbords, mens vi havde dem inden døre.

"Det kan jo ikke undgås, at når vi som et samfund bruger kemikalier, så vil stofferne ende i vores blod", siger forskningsleder Henrik Letters, Molekylærbiologisk Laboratorium på Rigshospitalet, til avisen.

Cocktail-effekten ukendt
Særligt bekymrende er det, noterer WWF i rapporten, at man normalt vurderer den skadelige effekt af hvert enkelt stof for sig. Nok viser nyere forskning af denne type, at de farlige stoffer allerede har effekt ved lavere koncentrationer i kroppen end hidtil antaget. Men den samlede effekt af alle stofferne på én gang - cocktail-effekten - er alt for dårligt undersøgt. Derfor har man i dag intet billede af, hvad der sker, når de farlige kemikalier er der samtidig og kan påvirke kroppen.

Der er også alt for lidt fokus på de farlige kemikaliers påvirkning af fostre og småbørn - selv om man ved, at disse grupper er langt mere følsomme -, anføres det i rapporten.

Udsatte overalt
WWFs undersøgelse viser, at uanset om man bor i by eller på land, så udsættes man for de farlige kemiske stoffer. WWF advarer dog om, at antallet af undersøgte personer er for småt til at man kan drage vidtrækkende konsekvenser med hensyn til giftbelastning og det sted, man lever.

Ikke desto mindre havde medlemmerne af landbrugerfamilien flere forskellige kemikalier i kroppen, end familien i storbyforstaden. Det højeste antal forskellige stoffer fandt man dog i kroppen på familien, der boede midt i en storby.

Koncentrationen af de farlige stoffer var dog større hos familierne der boede på landet eller i landlige omgivelser.

Med andre ord: Der kan være forskel på, hvilke stoffer man udsættes for og i hvilke mængder, alt efter levested.

Livsstil en faktor
Men også livsstil er en væsentligfaktor. Således havde en bedstemor, der spiste fed fisk to eller tre gange ugentligt langt større mængder PCB og OCB (eksempelvis rester af den for længst forbudte sprøjtegift DDT) i kroppen end datteren og hendes mand: De spiste fed fisk én gang om ugen. Barnebarnet havde endnu lavere koncentration af PCB og OCB: Hun spiste fed fisk én gang om måneden.

Den helt klare lære af undersøgelsen er imidlertid, at nok kan livsstil med kost og motion, indretning af hjemmet med elektronik, apparater og møbler spille en rolle og forklare forskelle på koncentrationer og antallet af forskellige stoffer i kroppen. Men uanset hvad man gør, så lever vi i en verden fuld af disse skadelige stoffer: De er i hjemmet, institutioner, på jobbet, men også i miljøet fra al det affald, vi producere. Det betyder, at skal der virkelig ændres på mængderne af stofferne i vore liv, skal det ske gennem lovgivning på overnationalt plan, dvs. gennem EU og andre multilaterale institutioner. Denne lovgivning må også lade tvivlen om stoffers skadelighed altid kommer mennesker og miljø - men ikke økonomi og produktion - komme mennesker og miljø til gode. Ellers ændres der næppe grundlæggende på noget.

Vil man selv gøre noget for at trække i den rigtige retning, er der en række tommelfingerregler at følge:

Spis ikke fed fisk for ofte
Vær bevidst om madindkøb og undgå fødevarer med risiko for sprøjtemiddelrester: Dansk frugt og grønt er typisk langt mindre forurenet, end tilsvarende produkter fra meget sydligere himmelstrøg
Undgå produkter med teflon-, teflonbehandlede- eller andre 'slip-let'- eller smudsafvisende overflader
Brug ikke tandpasta og rengøringsprodukter med bakteriedræberen triclosan
Spis fastfood på stedet
Vælg elektronik, elektriske apparater og møbler uden bromerede flammehæmmere (se linkboks)
Vælg hygiejne- og rengøringsprodukter uden blødgørere og andre hormonlignende stoffer (se linkboks)
Køb ikke legetøj i blød plast - ikke alt indeholder phtalater, men noget gør, viser al erfaring (se linkboks)

Fakta:

OCP'erne:
Organoklorholdige pesticider
Var vidt udbredte i 1950'erne, '60'erne og 1970'erne. Særligt kendt er giften DDT, hvis nedbrydningsprodukt DDE findes i alle vesterlændinge og overalt i miljøet.

PCB'erne:
Polyklorinerede bifenyler
Kemisk stof anvendt i elektriske apparater. Forbudt de fleste steder efter 1970'erne.

Bromerede flammehæmmere:
Kendt som PBDE'er, TBBP-A og HBCD
PBDE-stofferne bruges i alle typer produkter og mistænkes for at ødelægge hormoner. Findes overalt i mennesker og miljø i vesten.
TBBP-A og HBCD bruges typisk i skummaterialer og isolation: Akkumuleres i mennesker og miljø

Phtalater:
Kemikalier til blødgørelse af plastic og kunststof - og anvendes i kosmetik. Den mest almindelige er DEHP. Nedbrydes ikke i miljøet eller kroppen og er fundet drikkevand, jord, husstøv, fisk og naturen. Er at finde i fede fødevarer, men er også konstateret i modermælk og i børn og voksnes urin.

Perflourinerede kemikalier (PFC'er):
PFOS og PFOA er kendte kemikalier af denne type. Er varmestabile og afviser fedt og vand. Bruges til slip-let-grydetøj og som vand og smudsafvisende overfladebehandling af stoffer. Bruges også i gulvvoks. Akkumuleres i mennesker og miljø.

HHCB og AHTN:
Kunstige duftstoffer ofte anvendt i rengørings­, hygiejne og kosmetikprodukter. Nedbrydes ikke og er fundet i mennesker og miljø i Vesten.

Triclosan:
Bakteriedræbende kemikalie. Bruges i alt fra tandpasta, sæbe over opvaskemiddel og deodoranter til antibakterielle lag i tøj og sko. Akkumuleres i mennesker og miljø og er fundet i modermælk. Mistænkes for at kunne gøre bakterier resistente over for antibiotika.


http://nyhederne.tv2.dk/baggrund/article.php?id=1439087