Psychedelia.dk

Politiken - 13. okt 2004 kl. 22:19

EU ønsker medicin målrettet til børn

Når børn får medicin, kan lægerne ikke være sikre på, om det virker på dem. Derfor vil EU gøre det attraktivt for medicinalfirmaer at udvikle og teste medicin til børn.

Af Kaare Skovmand

Børn har ofte et anspændt forhold til medicin. Måske kan de ikke lide smagen, eller måske er det lugten, der generer dem.

Men værre er det, at medicinen måske slet ikke virker på dem. Der er mange åbne spørgsmål, og det er ikke så underligt.

For 60 procent af al den medicin, der anvendes til børn, har aldrig været testet på børn. Derfor får børn som regel den medicin, der anvendes af voksne - bare i mindre doser.

EU tilbyder gulerod
Det problem er nu taget op af EU-kommissionen i et nyt direktivforslag. Heri understreges det, at Europas børn har krav på at få medicin, der er målrettet til børn, og som virker på børn. Kommissionen anfører, at industrien åbenbart ikke har anset det for profitabelt at udvikle og sælge produkter til de mindste og yngste familiemedlemmer.

I stedet for at piske virksomhederne står EU klar med en gulerod: forlængelse af patenterne på ny medicin og 10 års databeskyttelse, hvis et firma beslutter sig for at forny ikke-patentbeskyttede produkter, der er godkendt til børnebrug.

EU-planen er sød musik for formanden for Lægeforeningens lægemiddeludvalg, praktiserende læge Ole Eckhardt Poulsen.

»Når vi i dag doserer medicin til børn, har vi altid et problem: Hvad er den rette dosis? Der findes nemlig stort set ingen undersøgelser af, hvad der bør gives til børn. Derfor gør lægerne i reglen det, at de går ud fra, hvad de voksne får, og så giver børnene lidt mindre. Men på den måde er det langtfra sikkert, at barnet bliver rigtigt medicineret. Derfor er det et godt initiativ at få en nærmere undersøgelse af, hvordan børn bør doseres, og hvad de kan tåle - og lide - af medicin«, siger Ole Eckhardt Poulsen.

Flere test på børn
Karin Verland, direktør i Pfizer og formand for Lægemiddelindustriforeningen (LiF), erkender, at børn er ladt lidt i stikken på det medicinske område.

»Jeg opfatter først og fremmest direktivet som en opfordring til industrien om i højere grad at lade medicin teste på netop børn, hvilket for 60 procent af medicinens vedkommende ikke sker i dag. Det gælder dog især den gamle medicin. Man skal bare være klar over, at dette her også har en stor etisk indfaldsvinkel. For hvilken risiko løber børnene eventuelt ved at teste medicin - og vil det ikke være svært for forældrene?«, siger hun.

I det nye direktivforslag opfordrer EU-kommissionen medicinalindustrien til at øge forskningen og udviklingen af præparater, der er specielt designet til børn. Men ifølge Karin Verland er der ikke ret mange sygdomme, ud over infektionssygdomme, der er specielle for børn.

»Det største problem er nok, at børns stofskifte er anderledes end voksnes, og at de derfor nogle gange reagerer anderledes på et præparat, end de voksne gør. Eksempelvis har det vist sig, at et præparat som stesolid, der virker stærkt beroligende på voksne, gør børn speedede. Men i langt de fleste tilfælde virker voksenmedicinen faktisk også på børn«, siger Karin Verland.

Grim smag
Ole Eckhardt Poulsen ser direktivet som en mulighed for at få medicin, som både virker bedre og tages bedre af børnene.

»Ofte kan det være svært at få børn til at tage et bestemt præparat på grund af lugten, smagen eller konsistensen. Her er klart et område, der kan forbedres. Jeg kunne også godt forestille mig, at nogle typer af astmamedicin til børn kunne gøres bedre«, siger Ole Eckhardt Poulsen.

Ifølge EU-kommissionen kan direktivforslaget muligvis blive til lov i 2006.

http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=340362