http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=338817
Citat:
En stigning i antallet af hashrygere blandt danske 9.-klasse-elever er stoppet.
Mens knap hver femte elev i 1995 havde røget hash, var tallet steget til hver fjerde i 1999.
Men tal for 2003 viser nu, at stigningen er standset. Det er fortsat omkring en fjerdedel af eleverne i en dansk 9.-klasse, der ryger hash.
De nye tal fremgår af rapporten 'Unges erfaringer med rusmidler' fra Institut for Epidemiologi og Socialmedicin ved Aarhus Universitet og er baseret på en rundspørge blandt 3.000 danske elever.
Anne Marie Sindballe, der er specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen og beskæftiger sig med unge og narko, mener, at den øgede opmærksomhed på hash og stoffer og deres virkning har en del af æren.
Større respekt
»Jeg tror, der er kommet en lidt større respekt for, at det faktisk er farligt, og at man risikerer at miste kontrollen. Der har jo været mange unge fremme - også i medierne - og fortælle deres historie om, hvordan de er blevet afhængige«, siger hun.
Lederen af Center for Rusmiddelforskning, Mads Uffe Pedersen, peger på, at kampagner og medieomtale har gjort både unge og deres forældre mere opmærksomme på problemet med hashrygning.
»Der, hvor jeg tror, det har haft en virkning, det er i alle de rimelig velfungerende og ressourcestærke familier. De tænker sig om en ekstra gang«, siger Mads Uffe Pedersen.
Men selv om 9.-klassernes forbrug af hash altså har indstillet stigningen, så ligger tallet stadig meget højt, mener flere eksperter.
Let adgang
En del af årsagen er, at de unge har let ved at få fat på hashen.
Rapporten viser således, at otte ud af ti elever mener, at de er i stand til at skaffe hash - fem ud af ti tilføjer, at det vil være let.
Også Mads Uffe Pedersen tror, at tilgængeligheden er afgørende.
Og så spiller individualiseringen ind, mener Anne-Marie Sindballe fra Sundhedsstyrelsen:
»Der er en stærk opfattelse af, at enhver står til ansvar over for sig selv. Det er ens eget ansvar, om man prøver de her ting eller ej. Så det, at samfundet har forbudt stofferne, har måske ikke så autoritativ en effekt mere, som det har haft. Vi kan i hvert fald se, at når man spørger unge om deres holdninger, så synes de ikke nødvendigvis, at det er forkert at prøve. Ligesom på andre måder er kulturen, at det er op til den enkelte, hvilke grænser man vil overskride«.
'Et tabersymbol'
Anne-Marie Sindballe håber på, at opbremsningen i det hidtil stigende forbrug af hash og andre stoffer blandt unge holder ved.
Og at forbruget måske endda vil falde.
»Vi har tidligere set, at tallet er stagneret og så faldet. Den sidste store stofbølge lå deromkring slutningen af 60'erne og starten af 70'erne, og der skete faktisk et fald i det eksperimenterende forbrug i slutningen af 70'erne og i løbet af 1980'erne. Der var det håbløst umoderne med illegale stoffer, og et tabersymbol. Så det kan man sagtens forestille sig sker igen«, mener Anne-Marie Sindballe.
Mens knap hver femte elev i 1995 havde røget hash, var tallet steget til hver fjerde i 1999.
Men tal for 2003 viser nu, at stigningen er standset. Det er fortsat omkring en fjerdedel af eleverne i en dansk 9.-klasse, der ryger hash.
De nye tal fremgår af rapporten 'Unges erfaringer med rusmidler' fra Institut for Epidemiologi og Socialmedicin ved Aarhus Universitet og er baseret på en rundspørge blandt 3.000 danske elever.
Anne Marie Sindballe, der er specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen og beskæftiger sig med unge og narko, mener, at den øgede opmærksomhed på hash og stoffer og deres virkning har en del af æren.
Større respekt
»Jeg tror, der er kommet en lidt større respekt for, at det faktisk er farligt, og at man risikerer at miste kontrollen. Der har jo været mange unge fremme - også i medierne - og fortælle deres historie om, hvordan de er blevet afhængige«, siger hun.
Lederen af Center for Rusmiddelforskning, Mads Uffe Pedersen, peger på, at kampagner og medieomtale har gjort både unge og deres forældre mere opmærksomme på problemet med hashrygning.
»Der, hvor jeg tror, det har haft en virkning, det er i alle de rimelig velfungerende og ressourcestærke familier. De tænker sig om en ekstra gang«, siger Mads Uffe Pedersen.
Men selv om 9.-klassernes forbrug af hash altså har indstillet stigningen, så ligger tallet stadig meget højt, mener flere eksperter.
Let adgang
En del af årsagen er, at de unge har let ved at få fat på hashen.
Rapporten viser således, at otte ud af ti elever mener, at de er i stand til at skaffe hash - fem ud af ti tilføjer, at det vil være let.
Også Mads Uffe Pedersen tror, at tilgængeligheden er afgørende.
Og så spiller individualiseringen ind, mener Anne-Marie Sindballe fra Sundhedsstyrelsen:
»Der er en stærk opfattelse af, at enhver står til ansvar over for sig selv. Det er ens eget ansvar, om man prøver de her ting eller ej. Så det, at samfundet har forbudt stofferne, har måske ikke så autoritativ en effekt mere, som det har haft. Vi kan i hvert fald se, at når man spørger unge om deres holdninger, så synes de ikke nødvendigvis, at det er forkert at prøve. Ligesom på andre måder er kulturen, at det er op til den enkelte, hvilke grænser man vil overskride«.
'Et tabersymbol'
Anne-Marie Sindballe håber på, at opbremsningen i det hidtil stigende forbrug af hash og andre stoffer blandt unge holder ved.
Og at forbruget måske endda vil falde.
»Vi har tidligere set, at tallet er stagneret og så faldet. Den sidste store stofbølge lå deromkring slutningen af 60'erne og starten af 70'erne, og der skete faktisk et fald i det eksperimenterende forbrug i slutningen af 70'erne og i løbet af 1980'erne. Der var det håbløst umoderne med illegale stoffer, og et tabersymbol. Så det kan man sagtens forestille sig sker igen«, mener Anne-Marie Sindballe.
