Psychedelia.dk
https://psychedelia.dk/forum/

Politiet advarer om 'nyt' stof: 'Sindssyg farligt' (GHB)
https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=83&t=57165
Side 1 af 1

Forfatter:  Steve Holt! [ 27 maj 2021 18:46 ]
Titel:  Politiet advarer om 'nyt' stof: 'Sindssyg farligt' (GHB)

Steve Holt! skrev:
Citat:
En rus, der er sindssyg farlig.

Det er resultatet, hvis du drikker den klare væske uden smag, som nemt forveksles med vand.

Politiet i Midt- og Vestjylland advarer nu unge og folk i misbrugsmiljøet om et stof, som i øjeblikket er i omløb i Ringkøbing-området.

Det drejer sig om stoffet GHB Fantasy, som tirsdag blev fundet fire liter af på en adresse i lokalområdet, skriver Dagbladet Ringkøbing Skjern.

Væsken hældes op i flaskens hætte og drikkes.

»Det giver så en rus, men det er sindssyg farligt, og vi vil gerne advare imod det,« siger politiassistent Martin Bjerg fra politiet i Ringkøbing til avisen.

En mand og to kvinder er anholdt og sigtet i sagen.

Og GHB Fantasy er – trods sit uskyldige udseende – dødsens farlig. Især fordi det er utrolig svært at dosere.

Det kan fremkalde en lykkerus og følelse af velvære, men kan også føre til psykoser og aggression. En overdosis kan ifølge Altomstoffer.dk give bevidstløshed, lavt blodtryk, opkastning og åndedrætsproblemer.

Martin Bjerg fortæller til avisen, at GHB er et stof, der bliver mere og mere populært.

Politiet oplever, at GHB eksempelvis bliver brugt i forbindelse med fester, hvor det går under navnet »hætter«.

»Man får det i 0,5 liter- eller 1 liter-flasker, og så hælder man væsken op i hætten, som udgør en dosis. Vi advarer kraftigt mod at indtage det,« siger Martin Bjerg til Herning Folkeblad.
https://www.bt.dk/krimi/politiet-advarer-om-nyt-stof-sindssyg-farligt


:lol:

Forfatter:  Steve Holt! [ 27 maj 2021 18:47 ]
Titel:  Re: Politiet advarer om 'nyt' stof: 'Sindssyg farligt' (GHB)

-

Forfatter:  Topgunn [ 27 maj 2021 19:05 ]
Titel:  Re: Politiet advarer om 'nyt' stof: 'Sindssyg farligt' (GHB)

Åhh nej ikke GHB!
Synes det sjoveste er, at artiklen bruger siden altomstoffer.dk. Trods navnet mangler der godt noget meget information om stoffer på den hjemmeside...

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/