Psychedelia.dk

Mens vi sidder med hænderne i skødet og venter på forskning i medicinsk cannabis, der til stadighed nedprioriteres og modarbejdes, bliver flere syge mennesker kriminaliseret

Folketinget diskuterer i morgen, om medicinsk cannabis skal legaliseres. Det er dog yderst tvivlsomt, om forslaget bliver vedtaget. Flere partier tøver med henvisning til manglende forskning i plantens gavnlige effekter.

»Vi er bare nødt til at stille de samme krav til cannabis, som vi stiller til alle andre lægemidler. Der skal bare flere forsøg til at tilvejebringe dokumentation,« sagde daværende sundhedsminister Nick Hækkerup (S), da man for et år siden afviste at legalisere cannabis til medicinsk brug.


Samme tilbageholdende tilgang finder man hos Bruno Melgaard Jensen, formanden for Praktiserende Lægers Organisation, som i 2013 udtalte følgende til Information:

»Som læger og som samfund bliver vi nødt til at være lidt konservative for at undgå skandaler (...) Det er vigtigt, at man hele tiden arbejder med evidens, når man bruger medicin.«

Mens politikere og andre autoriteter tøver med at ændre de selvmedicinerendes status fra kriminelle misbrugere til patienter, må flere og flere syge borgere kriminalisere sig selv og købe dyr, farlig og ukontrolleret cannabis på det kriminelle marked.

De selvmedicinerende skal væbne sig med tålmodighed og vente på, at forskningen be- eller afkræfter deres individuelle oplevelse af planten, forstår man. Og det lyder fornuftigt. Men det er det ikke. Forskning i selve cannabisplanten, som ville kunne tilvejebringe den efterspurgte dokumentation, har nemlig lange udsigter. Jeg vil gerne fortælle hvorfor.
Trukket i langdrag

Medicinalindustrien har ikke den store interesse i at bruge penge på at forske i cannabisplanten. Som Information tidligere har beskrevet, gør plantens ulovlige status den besværlig at arbejde med (»Hvem vil forske i en plante?«, 27. august 2015).


I USA, hvorfra megen af forskningen i cannabis kommer, bliver tilladelser til at forske i planten i overvældende grad givet til dem, som ønsker at afdække plantens negative effekter. I 2012 var det således kun seks procent af cannabisforskningen i USA, som undersøgte plantens behandlingsmæssige potentiale. Resten undersøgte skadelige virkninger.

Dertil kommer, at udlevering af selve planten bliver trukket i langdrag, hvis man ønsker at undersøge dens positive effekter. Eksempelvis har et stort studie af cannabis’ effekt på PTSD (Posttraumatic Stress Disorder, red.) i staten Arizona mødt enorm modstand. Blandt andet er lederen af forsøget blevet fyret, og tilladelse til forsøg og udlevering af planten er trukket i langdrag – hvilket af flere iagttagere er blevet tolket som et udtryk for, at universitetet, der faciliterede forsøgene, fandt dem for kontroversielle.

Forskning, som kan ændre PTSD-ramtes status fra kriminel misbruger til cannabispatient, bliver med andre ord ikke blot nedprioriteret, men også modarbejdet.

Dog er det ikke kun loven eller politiske forhold, som medvirker til, at medicinalindustrien forbigår cannabisplanten. Plantens kompleksitet er en væsentlig årsag til, at vi endnu ikke anvender den som lægemiddel.
En rodebutik

Indtil videre har man fundet 70 forskellige aktive stoffer (også kaldet cannabinoider) i planten. Hver af disse aktive stoffer har i sig selv en effekt. Samtidig findes der omkring 500 passive stoffer i cannabis, som ikke i sig selv har en effekt, men som påvirker effekten af de 70 aktive stoffer. Samtidig varierer indholdet af forskellige aktive og passive stoffer, alt efter hvilken sort af planten vi taler om. Cannabis er altså et hyperkomplekst mønster af forskellige interagerende effekter. Eller sagt på godt dansk: Cannabis er en rodebutik. En rodebutik, som passer dårligt ind i den moderne vestlige forståelse af medicin.


Moderne lægemiddelforskning er baseret på en såkaldt one disease, one target, one drug-strategi. Man beskriver ét symptom, der skal behandles med ét stof, som har én effekt.

Medicinalindustrien har foretrukket at arbejde med syntetiske cannabinoider. Både fordi de kan patenteres og er let tilgængelige, men især fordi de syntetiske cannabinoider er simple. Her tager man ét aktivt stof (én cannabinoide) ud af planten og undersøger den cannabinoides selvstændige effekt. Medicinalindustriens cannabismedicin er simpel og syntetisk, ikke kompleks og plantebaseret.

Problemet herved er, at patienter oplever, at de syntetiske cannabinoider virker dårligere end plantebaseret cannabis. Muligvis fordi plantens kompleksitet giver en anden virkning end en enkelt syntetisk cannabinoide.

Endvidere er et ensidigt fokus på de simple syntetiske cannabinoider problematisk, fordi mange af de lidelser, vi ønsker at behandle, ikke er simple. De er komplekse med forskelligartede symptomer, og her kan det være fordelagtigt at bruge et middel med forskelligartede effekter.
Piller planten fra hinanden

Tag eksemplet PTSD. Den konventionelle medicinske tilgang er at behandle PTSD-symptomerne enkeltvis: en pille mod depression, en mod angst og en mod søvnbesvær. Resultatet kan derfor blive en cocktaileffekt af de forskellige piller, hvor bivirkningerne ender med at overstige de positive effekter.


Ved medicinering med cannabis opnår man mange forskellige virkninger og kun ét sæt af bivirkninger. De mange forskellige stoffer i planten påvirker et væld af kropslige funktioner relateret til at slappe af, spise, sove, glemme og reparere.

Cannabis kan derfor reducere PTSD-symptomer som søvnbesvær, mareridt, angst, depression og hyperaktivitet, og forskning indikerer, at planten kan dække PTSD-symptomerne bedre end nogen anden medicin på markedet.

At planten er en rodebutik af effekter er præcis det forhold, som gør den interessant i behandlingen af PTSD. Derfor kan det forekomme paradoksalt, at den moderne lægemiddelforskning er i gang med at pille planten fra hinanden og sende den på markedet én cannabinoide ad gangen. Så længe vi udelukker plantebaseret cannabis, går vi glip af muligheden for effektiv medicinsk behandling af mere komplekse lidelser, som vi faktisk ikke formår at behandle optimalt.
Kan kontrolleres

Tusinder af danskere med psykiske eller fysiske lidelser selvmedicinerer sig hver dag med ulovlig cannabis fra det kriminelle marked.

Mange af de problemer, vi som samfund har med planten, skyldes ikke selve planten, men det faktum, at den findes i en kriminel kontekst og ikke en behandlingsmæssig kontekst. Tænk på, hvor mange mennesker vi stempler som kriminelle misbrugere, fordi de ubevidst har fundet ud af, at cannabis hjælper dem med at kontrollere deres lidelser som PTSD, ADHD eller angst.

Tænk på, hvad vi kunne vinde som samfund, hvis de her mennesker hentede deres cannabis et sted, hvor de fik lægefaglig vejledning, tilbud om andre former for sygdomshåndtering som f.eks. terapi og mulighed for hjælp til at trappe ned eller ud.


Vi kan kontrollere den rodebutik, som cannabisplanten er. Vi kan minimere dens skadelige virkninger og maksimere dens positive effekter. De har gjort det i Holland, Israel, Portugal og talrige stater i USA. Vi kan derimod ikke sætte os med hænderne i skødet og vente på forskning, som nedprioriteres og modarbejdes, imens vi fortsætter kriminaliseringen af syge mennesker, som oplever cannabis som essentiel i håndteringen af deres lidelser. Det håber jeg, at politikerne i Folketinget tager højde for i morgen.

Fordi lægemiddelstyrelsen og sundhedsstyrelsens økonomi sådan set er dækket af medicinalbranchen. Mener ikke at de kan patentere cannabis frøene. Derved kan de ikke sikrer deres indtjening. Nærmest al forskningen er finansieret af medicinal branche. De varetager deres egne interesse og ikke folkets.

Medicinal industrien er ikke til for os. Peter Gøtzsche fra Cochrane instituttet, rigshospitalet mener at Iprener burde tages væk fra markedet. Ved indtagelse så forøger man sin risiko fra hjertestop med 30-50%. Så har vi et stof som aspirin, som inden for det sidste år er udgået. Patentet udløb, og derved faldt prisen så meget at det ikke er profitabelt at sælge. Aspirin skulle være det medicin med færrest bivirkninger i forhold til Ipren og Panodil osv.

Det er en skrupelløs branche, og de tænker udelukkende på penge!