Kan psykedeliske svampe kurere en depression?Psykedeliske svampe er længe blevet brugt ulovligt i det private. Nu ser hjerneforskere potentiale i dem i udviklingen af nye behandlinger mod angst og depression. De foreløbige resultater er lovende – men svampeeventyret er ikke uden fare. Anders Haubart MadsenHvorfor tramper overboen i gulvet?, funderer de to venner, mens de sidder i spisestuen.
De har spist 4 gram psykedeliske svampe, og mindre end et kvarter senere er effekten indtrådt.
Alle ydre indtryk vækker genklang inden i kroppen, hvor sindet arbejder på højtryk for at bearbejde dem. De har tændt for musik, de har fundet på YouTube, og de to mænd i slutningen af 30’erne sidder nu og lytter til en psykedelisk ceremoni fra Peru, hvor gentagelser af en shamans nynnen ledsager en rislen fra en rangle og en bunke blade. Så går det op for dem, at det er musikken, der tramper, og ikke overboen. Den ene af de to bliver så rørt af rytmerne, at han lægger sig på en madras med hovedet nedad. Han er overbevist om, at svampene i hans krop ikke sender beskeder om det ydre, men snarere om det, han bærer på inden i kroppen, og de næste 6 timer oplever Thomas Christensen som en forløsning af sine erfaringer med at tage svampe gennem to år.
»Det var, som om musikken sang ind til hver eneste celle i min krop og lyste dem op. Jeg blev simpelthen så glad«, fortæller han om oplevelsen.
Thomas Christensen er en familiefar på 37 år, korthåret med høje tindinger og et smil med en flad mund fra et blidt ansigt. Han mener, psykedeliske svampe har været med til at kurere ham for den latente depression, han har levet med det meste af sit liv.
Den føles som et trykkende sort hul i brystet, forklarer han, mens han lægger en flad hånd over hjertet og med den anden gynger sin søn på en legeplads mellem grå boligblokke i Brønshøj i udkanten af København. Herfra leder han tankerne tilbage på det, han beskriver som en lykkelig kulmination på de ofte voldsomme og vanskelige oplevelser, han har haft med at tage svampe – som led i et terapeutisk arbejde med sit eget sind.
Jeg har fået mere overskud af mine sessioner med svampe. Jeg er blevet mere glad
Thomas Christensen, familiefar
»Jeg har fået mere overskud af mine sessioner med svampe. Jeg er blevet mere glad. Jeg har færre konflikter med min kone – altså, det er virkelig en markant forskel«.
Ulovlig indtagelse i private hjem er ikke alene om at skabe den oplevelse. Videnskabelige forsøg fra anerkendte universiteter understøtter potentialet ved brugen af psilocybin – det aktive stof i hallucinogene svampe – som led i behandlingen af psykiske lidelser som depression og angst.
»Hvis Freud så noget af det, vi kan nu, ville han formentlig springe begejstret op og sætte sig direkte ind til et af skrivebordene, hvor vi arbejder«, siger den danske hjerneforsker David Erritzøe.
Han er læge og hjerneforsker ved Imperial College i London, hvor han sammen med et hold af forskere er i gang med et forsøg, hvor patienter, der lider af depression, og som ikke har haft succes med andre behandlinger, modtager psilocybin i et terapeutisk forløb. Forsøgene minder om de mange illegale ceremonier med svampe, der foregår privat, og i de foreløbige resultater beretter patienterne om en aftagen i deres depression, der er mindst lige så effektiv som allerede etableret behandling.
»Jeg tror ikke på, at der findes et psykiatrisk mirakelstof. Men for nogle kan psilocybin være et redskab til at få dem til at komme videre fra deres depression – muligvis også fra angstsygdomme«, siger David Erritzøe.
Svampestof i danske hjerner
Psilocybin findes i svampe som cubensis og den danske spids nøgenhat. Stoffet er svært at få fat på for neurologer, og det fremstilles under skarp kontrol på laboratorier med henblik på forskning.
I Danmark optræder det i loven om forbudte euforiserende stoffer, men mens cannabis for eksempel befinder sig på liste A, er det hallucinogene stof fra svampe placeret på liste B, hvilket betyder, at det godt må anvendes til videnskabelige forsøg. Forskere på Rigshospitalet planlægger at anvende psilocybin på forsøgspersoner for at undersøge dets effekter på hjernen. Forsøgene starter allerede i dette forår.
»Man har længe siddet en række positive resultater fra case-reports om psilocybin overhørig«, mener Gitte Moos Knudsen, neurolog ved Neurocentret på Rigshospitalet og professor ved Københavns Universitet.
Hun henviser til, at svampestoffet har vist god virkning ved behandling af både følgevirkninger ved kræftsygdomme og klyngehovedpine, der er en sjælden hovedpine med intens smerte bag det ene øje.
»Der har været en lang periode, hvor man har været afskrækket af blandt andet forsøg med lsd (et psykedelisk stof, red.), og det betyder, at mange fortsat er skeptiske over for stoffer som psilocybin«.
Gitte Moos Knudsen vil derfor gerne gøre opmærksom på de banebrydende forsøg, der nu påbegyndes forskellige steder i verden, herunder i København. Hvordan udviklingen af et nyt sporstof gør det muligt at overvåge hallucinogenets fordeling i hjernen, og hvordan det sporstof på længere sigt kan gøre Danmark førende inden for måling af medicins virkning på hjernen. Forsøgene kan i sidste ende betyde, at der skal langt færre forsøgspersoner og en kortere proces til at få godkendt et nyt præparat.
Alligevel er neurologen forbeholden over for at udnævne psilocybin til et vidunderstof:
»Indtil videre har vi kun pilotforsøg at forholde os til. Fra at konstatere en positiv effekt på enkeltpersoner og til at psilocybin kan indgå i en anerkendt behandling, er der lang vej«.
Vejen bliver dog kortere, i takt med at antallet af forsøg stiger og anerkendelsen af virkningen breder sig i forskerkredse. Rigshospitalets projekt bygger på et samarbejde med Imperial College, der allerede har vendt sin opmærksomhed mod den psykedeliske verdens potentiale for videnskaben.
Mudrer mønstre i hjernen
I London har man gennemført flere forsøg med psykedeliske stoffer som lsd og psilocybin. David Erritzøe har sammen med sine kollegaer brugt flere millioner kroner på at anskaffe en kunstigt fremstillet udgave af svampestoffet og få det til at gennemgå de krævede test. Derefter har de undersøgt, hvordan forskellige hjernecentre reagerer på det, og stik imod forskernes forventning har det vist sig, at stoffet faktisk dæmper aktiviteten i de områder i hjernen, hvor depression har det med sætte sine spor. Gennem opvæksten danner vi alle faste mønstre for, hvordan vores forestillinger om os selv og andre dannes. For folk med depression har de tankebaner tendens til at gro særligt fast, og det er det mønster, psilocybin midlertidigt mudrer til under rusen.
»I det psykedeliske stadie bliver hjernen mere kaotisk, og netværkene smelter sammen. Det er den her midlertidige nedbrydning af orden vi tænker kan være gavnlig, fordi stoffet får sindet til at flyde hen. Dermed kan det løsne så meget op i rigide tankemønstre, at folk kan danne sig nye forestillinger om sig selv og de relationer, der måske opleves som svære«.
Det er vanskeligt at finde eksempler på vold eller dødsfald i forbindelse med indtagelsen af hallucinogene svampe. Der findes enkelte tilfælde, hvor folk er sprunget ud fra et vindue, fordi de under påvirkning er blevet overbevist om, at de kunne flyve.
Et dansk eksempel handler om unge, der i 2003 tændte ild til en skole i Aarhus efter indtagelse af både svampe og hash, mens en sindsforvirret mand er blevet dømt for at have dræbt en tilfældig nabo i en svamperus. Hvis man holder historierne op mod fakta, viser de, at indtagelsen af psilocybin udelukkende er forbundet med fare, hvis man bruger det uden at være bevidst om risikoen, forsikrer David Erritzøe:
»Det er særdeles potente stoffer, men der er efterhånden en lang række undersøgelser, der viser, at psykedeliske svampe ikke er særlig farlige, hvis man bruger dem rigtigt. De få ulykker, der er forbundet med dem, bliver ofte brugt som skræmmeeksempler i debatten om lovgivningen«.
Risikoen ligger i den psykedeliske oplevelse, som kan være så voldsom for nogle, at de ikke kan håndtere den
David Erritzøe
»Psilocybin er temmelig sikkertset fra et toksikologisk synspunkt. Det er slet ikke så vanedannende som andre stoffer, og det er ikke sådan, at det får hjertet til at holde op eller skader hjernen. Risikoen ligger i den psykedeliske oplevelse, som kan være så voldsom for nogle, at de ikke kan håndtere den«.
Hvad angår psykiske lidelser, påviste et norsk-amerikansk studie i 2013, at der ikke er nogen sammenhæng mellem indtagelsen af psilocybin og psykisk sygdom.
»Brugere af klassiske psykedeliske stoffer er ikke mere psykisk ustabile end andre«, siger David Erritzøe på baggrund af studiet fra Norges Teknisk-Naturvitenskapelige Universitet.
»Vi har heller ikke oplevet nogen skadevirkninger hos de personer – både raske og patienter – som vi har givet psilocybin i vores forsøg gennem de seneste 5-6 år«, tilføjer forskeren.
For Thomas Christensen og mange andre i det psykedeliske miljø, hvor svampe anvendes terapeutisk, er det almen praksis at have en såkaldt sitter til stede under hele trippet. Det er en erfaren bruger, der vejleder den påvirkede i en fattet tilstand og kan tale og berøre efter behov for at berolige. Forholdet til sitteren er afgørende for, hvor stor en mængde psilocybin – og dermed hvor dybt i sindet – man føler sig tryg ved at gå.
Derfor har Thomas Christensen brugt lang tid på at finde den rigtige sitter, og siden de mødte hinanden for 2 år siden, har han og sitteren gennemgået fem sessioner sammen.
Her indtager Thomas Christensen 5 gram cubensis-svampe, der medvirker til, at familiefaren fra Brønshøj ikke altid kan kontrollere sig selv.
»Til gengæld kan jeg gå dybt«, som han udtrykker det.
Hvis man har tænkt sig at udforske svampe seriøst og terapeutisk, må man give sig selv hen til stoffet, lyder det fra erfarne brugere og forfattere til bøger om emnet. Oplevelsen er bare ikke altid let at håndtere. Ved et enkelt tilfælde har det været svært for Thomas Christensen at styre konsekvenserne ved at indtage psilocybin, for her oplevede han det, han kalder for »en oplevelse af at blive destruktiv«.
Svære følelser skal håndteres
De nordamerikanske trommer spiller i ørerne. Thomas Christensen ligger i en seng med sitteren ved sin side, da følelsen breder sig fra hovedet ned i brystet og ud i armene.
Jeg starter med at forsøge at råbe og skrige, alt hvad jeg kan, mens jeg banker og sparker ind i madrasserne
Thomas Christensen, familiefar
»Jeg starter med at forsøge at råbe og skrige, alt hvad jeg kan, mens jeg banker og sparker ind i madrasserne«, fortæller Thomas Christensen om et trip, hvor han forsøger at imødekomme en lyst til at gøre skade.
Men det hjælper ikke – energien pumper fortsat i kroppen. Han kigger på sin fattede ledsager i den psykedeliske rejse, og de aftaler at gå skridtet videre. Familiefaren ligger på maven med sin sitter ovenpå, der har placeret et ben på hver side af Thomas Christensens hofter. Sitteren foreslår, at han forsøger at forløse følelsen ved at vende aggressionen mod ham.
»Jeg respekterer sitteren og stoler på hans dømmekraft. Så da han foreslår, at jeg forsøger at gøre skade på ham, følger jeg hans råd. Det viser sig så også, at han har ret i, at det var det rigtige at gøre i den situation – på en måde at gå med følelsen for at forløse den«, siger han.
De næste to timer går med netop det. Den påvirkede forsøger at slå, mens sitteren parerer og holder ham fast mod madrassen.
Psykedeliske svampe
Over 200 svampearter indeholder det hallucinogene stof psilocybin. Stoffet har en antaget virkning i op til seks timer og har en effekt på hjernen, der minder om drømme og meditation.
I Danmark vokser en af de stærkeste - spids nøgenhat - i skove og på marker.
Svampe er blevet indtaget i flere tusinde år i et væld af kulturer. Aztekerne kaldte dem for teonanácatl, som kan oversættes til Guds kød.
Imperial College ventes at præsentere et endeligt resultat af et pilotprojekt med psilocybin og depressionspatienter i år.
Johns Hopkins University i USA har udført en lang række forsøg med psilocybin på blandt andre kræftpatienter og meditationsudøvere.
Neurocentret på Rigshospitalet søger deltager til et projekt med psilocybin, der starter til foråret.
»Bagefter virkede det som en højst besynderlig, men lækker oplevelse«, fortæller Thomas Christensen.
Han forklarer, at han ikke ønsker at dele af alle detaljer fra sessionen, da de er for private og svære at forstå for andre. Han synes til gengæld, det er vigtigt at oplyse om, at der også kan opstå svært håndterbare reaktioner, når man indtager svampe. Reaktioner, der kræver grundig forberedelse, rare omgivelser og god vejledning under påvirkningen.
»Hvis man gerne vil arbejde seriøst og terapeutisk med svampe, skal man være forberedt på lidt af hvert«.
Tilbage på legepladsen tager han en slurk af kaffen i termokoppen foran sig og kaster et blik på sin søn. Drengen afbryder sin fars tankestrøm med insisterende råb.
»Flyyyvemaskine«, lyder det gentagende, mens han peger mod himlen.
»Ja, det er en helikopter«, svarer Thomas Christensen.
»Skal du også op at flyve«, spørger han, inden han kaster sønnen mod himlen med et greb om de spinkle hofter.
De griner begge, og da sønnen lander i hænderne for tredje gang, bliver han sendt mod rutsjebanen med et overbærende smil. Far beder om ro og puster luft over læberne for at finde tråden på ny:
»Med den her medicin skal man kunne ledsage de følelser, der kommer op, uden at man kommer galt af sted. Det er en fordel at have en god sitter og have klare aftaler på forhånd«.
Set og setting
Selve trippet på svampe kan veksle mellem eufori og følelser af angst, fortæller David Erritzøe fra Imperial College. En succesfuld behandling hviler på graden af det, forskerne kalder for ’åbenhed’, for i takt med at modtageren oplever en udvidelse af bevidstheden, åbnes der op for de positive effekter.
»Der ser ud til at være en større potentielt gavnlig effekt, jo mere spirituel og dyb oplevelsen er. I de tilfælde er graden af åbenhed også øget mere end et år efter«, forklarer forskeren.
For at undgå unødvendigt ubehag er der i det engelske forsøg taget en række forholdsregler, og forsøgspersonerne er både blevet screenet for psykoser og har gennemgået indledende terapeutiske samtaler om alt fra personlige relationer til religion.
Når de kommer ind på universitetshospitalet er scenen nøje tilrettelagt: Modtagerne af stoffet ligger i en seng i seks timer med en mørk maske for øjnene og klassisk eller ambient musik i ørerne. Måleapparaterne i rummet er dækket til med farvede lagener. Der er planter på gulvet, og væggene er pyntet med malerier og ornamenter. Inspirationen til indretningen er hentet fra samarbejdspartnerne på Johns Hopkins University i Baltimore samt fra de forsøg, der blev foretaget med lsd inden ulovliggørelsen i slutningen af 1960’erne.
Et af skræmmeeksemplerne på dårlig forberedelse står forsøgene med lsd på Frederiksberg Hospital for. Her modtog en række uvidende psykisk ustabile fra 1950’erne og frem det stærke psykedeliske stof uden nogen form for forberedelse eller terapeutisk behandling. Nogle begik selvmord, andre lever fortsat med følgerne, og de danske forsøg er blevet til eksempel på, hvorfor grundig planlægning er vigtigt. Blandt både forskere og private brugere kaldes forberedelsen og tilstanden af psyke og fysik for set, mens forberedelsen af omgivelserne kaldes for setting. Har man styr på begge dele, mindsker man risikoen for varige mén af indtagelsen, forklarer David Erritzøe.
»Både set og setting er vigtigt for at kunne understøtte en konstruktiv oplevelse med psilocybin, ligesom man er nødt til at arbejde med oplevelsen bagefter for overhovedet at kunne finde hoved og hale i den«.
De nuværende psykiatriske forsøg med psilocybin er lovende, men langt fra at kunne indgå i etableret behandling. På sigt håber forskerne på, at psilocybin kan vise sig som et holdbart alternativ til det stigende forbrug af psykofarmaka, som for eksempel ’lykkepiller’ mod depression og angst.
Varig effekt
Thomas Christensen har rejst sig fra en træbænk på legepladsen for at gå sin søn i møde på klatrestativet. Han taler om, at hans varige følelse af lettelse er langt vigtigere end den ene gang, en følelse af raseri er blevet vækket i ham.
Han er blevet fri for en tung følelse af at bære rundt på en sort skygge i brystet, fordi oplevelserne med psykedeliske stoffer er blevet forløst, siger han. Det betyder, at de følelser, der er dukket op med svampe, er blevet ført til dørs terapeutisk, også selv om de har været hårde.
Erfaringen består af dyre lærepenge, han har betalt med at begå fejl, da han eksperimenterede med lsd som 20-årig. Her indtog han store mængder af det syntetiske stof og lå på sin sofa og hørte musik alene. Stoffet startede med at åbne hans øjne for den spirituelle side af ham selv, men til sidst kunne han ikke styre det.
15 år efter sine lsd-trip turde Thomas Christensen igen begive sig ud på en ny indre rejse, da han mødte sin nuværende sitter.
»Jeg tror på, at svampene har været med til at gøre mig til en bedre far«, siger han og understreger, at han aldrig er påvirket i selskab med sit barn.
Han peger mod sin søn, der er ved at kravle op til rutsjebanen.
»Sådan en lille dreng som ham har brug for glade forældre. Det får han, når hans far benytter sig af den her form for terapi – en terapi, som nok er det, der gør mig allermest glad. Derfor vil jeg for alt i verden ikke undvære den«, siger Thomas Christensen.
Sammen med ligesindede er han ved at opbygge foreningen Psykedelisk Samfund – for at sprede oplysninger om psykedeliske stoffers potentiale og de risici, der er forbundet med indtagelsen.
Publiceret 13. januar 2016
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
