Mange patienter har lige så stor gavn af cannabis som af traditionel medicin’

Overlæge Tina Horsted fra Rigshospitalets tværfaglige smertecenter kalder det selv for en ’øjenåbner’, da hun for nogle år siden begyndte at spekulere over, hvorfor mange af hendes patienter selvmedicinerede sig med cannabis mod deres smerter

19. oktober 2015
Ulrik Dahlin

Når patienter med kroniske smerter henvises til behandling på Rigshospitalets tværfaglige smertecenter, bliver de rutinemæssigt bedt om at angive, om de har et forbrug eller misbrug af rusmidler.

I flere år har den nu 54-årige overlæge Tina Horsted og hendes kolleger på smertecentret på den måde konstateret, at mellem 10 og 15 procent af patienterne på egen hånd mener at kunne lindre deres smerter ved at ryge cannabis eller indtage små doser af såkaldt cannabisolie. Patienterne bliver bedt om at ophøre med deres misbrug inden behandlingen på smertecentret.

»Vores patienter må ikke have en misbrugeradfærd, så de f.eks. ikke kan overholde aftaler og dermed indgå i behandlingen,« som Tina Horsted udtrykker det.

Først da overlægen for nogle år siden på en international konference om smertebehandling i den hollandske by Maastricht hørte et indlæg om erfaringer med smertebehandling med cannabis i USA og Storbritannien, begyndte hun at spekulere dybere over problemet.

Det blev en »øjenåbner«, som hun siger, og siden har hun ændret opfattelse.

»For mig blev det uacceptabelt, at patienterne med voldsomme kroniske smerter blev overladt til fortsat at kriminalisere sig selv, fordi vi ikke ville hjælpe dem, så længe de havde et misbrug.«

Får mere livskvalitet
Tina Horsted begyndte derfor at tilbyde de pågældende patienter, at hun som læge kunne søge Sundhedsstyrelsen om en udleveringstilladelse til cannabistabletten Marinol.

Den syntetisk fremstillede tablet var i forvejen godkendt til behandling i Danmark, men kun til terminale cancerpatienter, hvor tabletten for nogle kunne modvirke kvalme og øge appetitten. I alle andre tilfælde kræves en særlig udleveringstilladelse fra Sundhedsstyrelsen, der for smertepatienter dog først kom på tale, hvis de i forvejen og uden et tilfredsstillende resultat havde prøvet seks-syv traditionelle medicinske behandlinger mod kroniske smerter.

Adskillige af Tina Horsteds patienter var dog ifølge hende stærkt utilfredse med, at de skulle bruge mange måneder på først at prøve en masse andre stærke præparater med mulige ubehagelige bivirkninger, når de nu allerede havde fundet ud af, at illegalt indkøbt cannabis uden videre kunne hjælpe dem.

Siden har Tina Horsted behandlet omkring 20 patienter med Marinol, og heraf har halvdelen vist sig at have fordel af behandlingen.

»Generelt har patienterne nok vanskeligt ved at beskrive, om cannabissen hjælper på smerterne, men de sover bedre, og de får dermed mere overskud til at deltage i sociale aktiviteter. De får kort sagt mere livskvalitet af Marinol-behandlingen i forhold til en traditionel behandling.«

Aldersmæssigt strækker patienterne sig fra 19 til 78 år. Halvdelen har kroniske rygsmerter f.eks. som følge af diskusprolapser, andre har fibromyalgi (som tidligere hed ’muskelgigt’) eller kroniske nervesmerter.

Eufori er en bivirkning
Sammen med sine kolleger er Tina Horsted næsten færdig med en artikel til et internationalt videnskabeligt tidsskrift, som de er blevet bedt om at skrive. Artiklen gennemgår 18 internationalt beskrevne forsøg med cannabisbehandling mod smerter.

»Vi fandt 39 forsøg, men skar det ned til 18, da vores krav var, at forsøgene skulle være kliniske, blindede og randomiserede, og de skulle desuden vare længere end to uger og omfatte flere end syv patienter. Konklusionen er kort fortalt, at cannabis kan være lige så effektivt som den gængse behandling,« siger hun og tilføjer:

»Det er stort set samme konklusion, som jeg har draget efter selv at have behandlet 20 patienter med Marinol. Jeg er overbevist om, at cannabis virker for visse patientgrupper inden for det smertestillende område. Det iøjnefaldende er især, at mange patienter oplever god søvnkvalitet og et deraf følgende mentalt overskud til at kunne håndtere en besværlig tilværelse med kroniske smerter.«

Men en behandling med cannabis er ikke uden bivirkninger, selv om der kun er en enkelt af de flere end 2.800 patienter, der har deltaget i de 18 beskrevne forsøg, der har fået svære bivirkninger, nemlig selvmordstanker.

Den hyppigste bivirkning er, at patienterne kan opleve humørændringer, fordi de bliver euforiske og »skæve«.

»For os som læger er det absolut en uønsket bivirkning, at patienterne bliver skæve. Vi er ikke interesserede i den euforiske virkning, men derimod i cannabissens smertestillende, søvndyssende og muskelafslapende effekt,« siger Tina Horsted og fortæller om en af sine patienter, en 78-årig mand, der havde god lindring af Marinol-behandlingen, men som om eftermiddagen fik nogle timer med depressive tanker.

»Enhver behandling mod smerter har en virkning og en eller flere bivirkninger. Den kraftige medicin, der anvendes mod kroniske smerter, kan være skadelig for nyrer, lever og hjertefunktionen. Og vi stopper altid behandlingen, hvis bivirkningerne viser sig større end virkningen.«

Derfor blev Marinol-behandlingen af den 78-årige mand indstillet, hvorefter hans depressive tanker forsvandt.

Styrelsen spænder ben
Tina Horsted vil gerne igangsætte et større videnskabeligt forsøg med i alt 60 smertepatienter, hvor hun vil teste tre forskellige typer cannabisbehandling. Det skal ske efter alle kunstens regler, hvor hverken lægerne eller patienterne ved, hvem af patienterne der får uskadelige kalktabletter, og hvem der får tabletter med cannabis.

Det kræver tilladelse fra en videnskabsetisk komité og fra Sundhedsstyrelsen at udfærdige et sådant forsøg, som formentlig vil beløbe sig til knap 2 million kroner.

»En behandling med Marinol er en ret dyr behandling. 60 tabletter koster omkring 3.600 kroner, så jeg har lavet en aftale med Glostrup Apotek om, at de for omkring 2.000 kroner kan lave såkaldt magistralt fremstillede cannabistabletter. Det vil sige, at de efter min lægeanvisning vil lave de tabletter, vi skal anvende.«

Det tager lang tid at forberede et medicinsk forsøg, så i mellemtiden tænkte Tina Horsted, at det ville være rentabelt for både samfundet og patienten at få udleveret medicinsk cannabis fra Glostrup Apotek. Men det blev afvist fra Sundhedsstyrelsen.

»Da jeg så ringede til Sundhedsstyrelsen, fik jeg den besked, at det ville svare til at lave hash i et laboratorium, så det ville man ikke give. Jeg svarede, at jeg var overlæge på en smerteklinik, hvor vi behandler vores patienter med medicin, der er noget ud over det sædvanlige, blandt andet med cannabis, og at det ville give rigtig god mening at få behandlet patienterne til en billigere penge end det dyre Marinol. Men det var Sundhedsstyrelsens medarbejder ligeglad med,« fortæller Tina Horsted.

Det irriterer hende, at embedsværket »kan være så bureaukratisk, at de gerne vil give en tilladelse til et middel, der koster mange penge, bare fordi det er det middel, som de kender i forvejen«.

»For mig er det vigtigste, at det altså faktisk er muligt at tilbyde et legalt produkt med et standardiseret indhold af cannabis, som vi forhåbentlig snart kan gå i gang med at teste og bruge i vores forsøg, så vi kan give en masse smertepatienter en bedre livskvalitet.«

Vil ikke være Dr. Cannabis
Siden Tina Horsted i forsommeren trådte frem i den offentlige debat som en af de første læger, der ikke er afvisende over for en medicinsk anvendelse af cannabis, er hun blevet taget til indtægt af kræfter, som arbejder for at legalisere cannabis, også til rekreativt brug.

»På sociale medier er jeg blevet afbilledet i hvid kittel på en baggrund af hampeblade som en anden Dr. Cannabis, men fra min side er der absolut ikke tale om et korstog. Og jeg vil ikke rodes ind i det,« siger overlægen.

»Jeg vil bare have, at mine patienter skal have den bedst mulige behandling, og derfor skal vi i den offentlige debat om medicinsk cannabis have sorteret alle de tågehoveder fra, der bare vil have ret til at være skæve.«