Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 20 jul 2025 18:20

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 1 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 15 maj 2015 02:14 
Offline
Insane psychedelia user!
Brugeravatar

Tilmeldt: 12 jan 2003 02:01
Indlæg: 4780
http://videnskab.dk/sporg-videnskaben/h ... ke-stoffer

Citat:
Inden for de seneste år er forskere begyndt at interessere sig for psykedeliske oplevelser og erfaringer. Psykedeliske stoffer kan have store konsekvenser og kan på lang sigt ændre hjernens anatomi, fortæller forsker


LSD, Psilocybin og Ayahuasca er alle midler, man kan bruge, hvis man ønsker en psykedelisk oplevelse, hvor man udvider sin bevidsthed.

Men hvad er psykedeliske stoffer, og hvilken effekt har de?

Det kan du få svaret af i denne udgave af forskningsmagasinet, hvor vi får besøg af Sebastian Leth-Petersen, der er ph.d. studerende i medicinalkemi ved Københavns Universitet.

Vi runder programmet af med en omgang Spørg Videnskaben, hvor vi denne gang får svar på, hvordan man kan forske i Gud, når man ikke kan måle og veje ham.
Psykedeliske stoffer nedbryder hjernens filter

Sebastian Leth-Petersen fortæller, at LSD og andre psykedeliske stoffer er kemiske stoffer, som sætter en masse biokemiske processer i gang i hjernen. Processer, som gør, at hjernens funktion bliver ændret, så man blandt andet får en ændret psyke og adgang til nye tanker, følelser, og sanseoplevelser.

»Psykedeliske stoffer virker som uspecifikke forstærkere af det underbeviste. Vi har et netværk i hjernen, som filtrerer informationer fra resten af hjernen, før de bliver til en del af bevidstheden. Psykedeliske stoffer skruer ned for filtret. Det gør, at forskellige konstrukter fra hjernen, som normalt ville blive filtreret fra, pludselig bliver tilgængelige for vores bevidsthed,« forklarer han.
Et psykedelisk trip kan være farligt

Der er stor forskel på, hvor farligt det er at indtage de forskellige psykedeliske stoffer. Selv hvis man indtager meget høje doser LSD, er det ikke giftigt. Andre psykedeliske stoffer kan dog være dødelige i meget små doser.

»Det er generelt for al kemi vi indtager, at der vil være bivirkninger, og at der vil være et punkt, hvor noget er giftigt og et punkt, hvor noget er sikkert,« siger Sebastian Leth-Petersen.

»Specifikt for psykedeliske oplevelser i form af åndedrætsterapi eller ved brug af LSD er faren, at man skal være godt forberedt på denne oplevelse. Det kan være traumatiserende, hvis man bliver kastet ud i noget, som er så livsomvæltende, som et psykedelisk trip kan være.«
Psykedelisk drik kan ændre hjernen

I Sydamerika har man igennem de sidste årtusinder drukket den psykedeliske drik ayahuasca. En drik, som ivrigt bliver brugt i forbindelse med religiøse ceremonier.

»Der er noget, der tyder på, at brugere af den psykedeliske bryg ayahuascas hjernes anatomi ændres på længere tid. Det viser sig nemlig, at folk, som har brugt ayahuascas, har hjerner, som ser anderledes ud end andres.«

Og netop denne viden kan vise sig at være nøglen til de at finde ud af, hvilke længerevarende effekter psykedeliske oplevelser kan have, mener Sebastian Leth-Petersen.

Du kan se Sebastian Leth-Petersen uddybe sin forklaring til journalist Niels Ebdrup fra Videnskab.dk i videoklippet ovenfor, eller du kan læse mere om, hvorfor ayahuasca ændrer folks hjerneanatomi i artiklen Varige ændringer i hjernens anatomi efter psykedelika?

_________________
Der er ingen planet B.


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 1 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 30 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team