For 18-årige Andreas blev mødet med det hallucinerende stof LSD skæbnesvangert. Han døde kun tre uger før sin studentereksamen, efter han havde spist et frimærke med LSD på.

- Andreas stod på livets øverste trin, han havde livet foran sig, han havde alle muligheder i verden, siger hans mor Tina til TV 2’s kriminalmagasin Station 2.

Den skæbnesvangre aften sidste sommer havde Andreas først røget hash med en kammerat og bagefter indtaget LSD. Sammen ville de på tur i Botanisk Have i Aarhus for at opleve blomsterne og naturen set gennem LSD’s hallucinerende virkning.

Ud på aftenen gik de to venner hen i en lejlighed, og her fik Andreas det dårligere og dårligere. Han begyndte at se syner, troede, der drev blod ned ad væggene, og han var nu overbevist om, at vennen ville slå ham ihjel. Til sidst løb Andreas ud på altanen og kastede sig i døden fra 4. sal.

- Da betjentene fortalte mig, at Andreas havde taget LSD og fået et bad trip, tænkte jeg bare: "Hvad er det, de siger til mig? Det stof, LSD, det findes da ikke mere", fortæller Tina.

I aften kl. 20.50 står hun frem i Station 2 for at advare andre unge mod at indtage stoffet, og hun håber, forældre landet over vil tage en snak med deres børn om LSD.

- De forældre, der tror, at nej, det sker ikke for vores barn, det er måske netop dem, der skal tænke sig ekstra godt om, siger hun.

Jeg skal da lige love for at LSD er blevet bussemand, igen.

Jeg har en eller anden fornemmelse af, at det egentlig er nbome's skyld, og at journalister bare ikke ved at der er forskel, når begge ting nu findes på mærker. Måske de teenagere, der får deres historier frem i medierne heller ikke ved det.
En trist histore er det dog stadig.

Da jeg lå der i mørket med mine tanker eskalerede det psykiske ubehag. Jeg fik tanker om evighedstrip og kunne ikke falde til ro. Jeg fik kvalme og virkelig ondt i maven. Kunne ikke kapere det fysiske og psykiske ubehag. I en fraktal af et sekund gav det god mening oppe i mit hovede at hoppe ud af vinduet og ende smerterne. De, for mig, fuldstændig fremmede selvmordstanker var det der fik bægeret til atflyde over. Jeg løb ud på toilettet og kastede op, sad lidt med hovedet over kummen og gik så ind og lagde mig. Tankerne vendte tilbage sammen med ubehaget så jeg prøvede at tænde J's skrivebordslampe. Det hjalp, endelig kunne jeg falde lidt til ro. Det sidste jeg husker er at J spurgte mig hvorfor lyset er tændt og jeg svarede at jeg lige havde brug for det lige nu.

Hypnos, her er et lille udpluk fra et svampetrip jeg havde for nogle år siden:


Jeg ved og forstår ikke, hvordan jeg syntes det kunne give mening ikke at leve mere. Men hele verden blev så klam og fremmed, samt jeg havde nogle andre psykiske problemer, jeg ikke var klar over, at det bare gav mening. Jeg blev chokeret over, at jeg kunne få de tanker og fik det virkelig dårligt, men det var alligevel nogle tanker der satte sig i mit hoved, i et godt stykke tid.