Psychedelia.dk

Giftstoffer fra planter er grundstenen i langt det meste medicin. En ny særudstilling i København giver et indblik i naturens helbredende egenskaber til alt fra hovedpine og kræft, og så viser den publikum en tid, hvor pulveriseret mumie var et lægemiddel. http://videnskab.dk/krop-sundhed/din-medicin-er-proppet-med-naturens-giftstoffer

Udstilling på NaturMedicinsk Museum - Københavns Universitet
(åbningstider: Torsdage kl. 13.00 - 17.00) http://nmm.ku.dk




Det kan måske lyde som det rene hokus pokus, at giftstoffer fra planter indgår som en vigtig del af behandlingen af for eksempel børneleukæmi og brystkræft. Men det er det ikke.

Naturen har altid været en inspirationskilde, når vi har haft problemer med helbredet, og med tiden er vi blevet bedre til at udnytte den ned til de mindste bestanddele.

I en ny særudstilling på NaturMedicinsk Museum på Københavns Universitet kan du møde planter som giftgulerod og takstræ, hvor takstræet er det bærende element i behandlingen af kræft.

Giftgulerodens giftstof ser lige nu ud til at kunne blive et nyt lægemiddel til behandlingen af langsomtvoksende kræftformer.

Ud over det kan du i den permanente udstilling få et historisk tilbageblik til en tid, hvor en skefuld pulveriseret mumie blev anset for at have helbredende kræfter.

»Når man taler med læger i dag, så mener de fleste, at brugen af planter og naturlægemidler hører til det forrige århundrede. Men omkring det halve af al det medicin, vi bruger i dag, tager udgangspunkt i planter,« siger Søren Brøgger Christensen, der er professor ved Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi på Københavns Universitet.

Disse planter er kræftvidundere
Særudstillingens fokus er planter, der bliver brugt til behandling af kræft. I alt er fire planters særlige egenskaber og historie beskrevet ved siden af et eksemplar af planten.

En af de mest kendte planter til behandling af brystkræft er stillehavstakstræet.

I 1960'erne fandt forskere ud af, at stoffet taxol fra barken kan stoppe delingen af kræftcellerne og dermed bremse udviklingen af kræft.

Der var bare ét problem med stillehavstakstræet. Det krævede barken fra to hele træer at behandle én person.

Metoden var altså ikke særlig bæredygtig, og derfor fandt nogle forskere ud af, at stoffet kunne udvindes fra nålene fra den europæiske taks, som kunne høstes hvert år.

»Det fantastiske ved planter er, at de kan indeholde stoffer, som vi ikke engang kan drømme om selv at producere uden at få alle mulige bivirkninger,« siger Søren Brøgger Christensen, der har været med til at sætte udstillingen op.

Danske forskere arbejder på stof, der ikke giver bivirkninger
En af de andre planter, der er udstillet, er den sydeuropæiske ukrudtsplante giftgulerod. I 1970'erne var professor Søren Brøgger Christensen med til at isolere stoffet thapsigargin i planten, der stopper en særlig pumpe i kroppens celler, der opretholder kalciumbalancen.

Når thapsigargin kommer ind i cellerne, stopper pumpen med at fungere, og cellen dør kort tid efter.

Danske og amerikanske forskere, heriblandt Søren Brøgger Christensen, har siden fundet ud af, at stoffet kan bruges til at bekæmpe nye blodkar i kræftsvulster, og det dræber svulsten.

Stoffet er lige nu ved at gennemgå tests i mennesker, hvor resultaterne især ser lovende ud for folk med leverkræft.

»Historisk set har naturen givet os en masse lægemidler, og andre er inspireret af naturstoffer. Planter og andre levende organismer producerer indholdsstoffer, som de bruger til at forsvare sig med. Mange af disse stoffer har også en virkning på mennesker på forskellige måder,« siger Nina Rønsted, der er lektor ved Statens Naturhistoriske Museum og koordinator på EU-projektet MedPlant.

Projektet har til formål at bruge planternes slægtskab til at undersøge planter for aktive stoffer, der kan udnyttes som lægemidler.

Vi er ved at løbe tør for nye lægemidler
Ud over planterne, der kan bruges til behandling af kræft, viser den permanente udstilling på museet en lang række andre planter frem, der kan helbrede almindelige dårligdomme som kvalme og hovedpine.

For eksempel viser det sig, at cannabis kan tage den værste kvalme i forbindelse med kemoterapi, og de velkendte hovedpinepiller kodimagnyl har opiumsvalmuen som byggesten.

Heldigvis er både kvalme og hovedpine to ting, som vi nemt kan mildne. Men Nina Rønsted forklarer, at vi stadig mangler lægemidler til effektiv behandling af en lang række sygdomme fra forkølelsessår til Alzheimers og mange kræfformer.

»Der er en masse ting, som vi har svært ved at behandle, og der er stigende problemer med resistens over for nogle lægemidler såsom for eksempel antibiotika. Derfor er det vigtigt, at vi finder nye lægemidler, inden de gamle begynder at holde op med at virke,« siger Nina Rønsted.

En skefuld pulveriseret mumie gør dig rask
For bare 2–300 år siden manglede der også medicin til behandling af en lang række sygdomme. Det var dog en anden slags mangel. Dengang var det betydeligt sværere at isolere enkelte stoffer fra planterne, eller syntetisk fremstille nye stoffer som man kunne bruge til medicin.

Derfor brugte man i ny og næ nogle rimelig særprægede medikamenter.

Udstillingen kan for eksempel fremvise medicinglas med stykker af mumie og stearinlys lavet af fedt fra døde mennesker. Meningen med både mumie og stearinlys var, at kraften fra de afdøde kunne sive over i den syge person.

Man skulle altså indtage noget pulveriseret mumie eller lade et menneske-stearinlys brænde ved sin side.

Mumier og stearinlys af afdøde blev brugt, hvis man var syg, men naturen kunne også levere andre hjælpemidler. Hvis den var gal med potensen, kunne man for eksempel spise petroleumsblå spanske fluer. Dog ikke uden bivirkninger. Fluerne gav snarere en vis svie, når man skulle tisse, end de gav den søde kløe.

»I takt med at man fik en større forståelse for kroppen, og hvordan forskellige stoffer reelt set virker, gik man væk fra den her overtroiske brug af de mere kuriøse midler,« siger Søren Brøgger Christensen.

Ikke alt fra naturen er godt for os
De spanske fluer er et godt eksempel på et produkt fra naturen, der måske gør mere skade end gavn. Man skal nemlig passe på med, hvad man bruger fra naturen, især når det kommer til lægemidler.

»Nogle folk har en forestilling om, at hvis det er fra naturen, så er det godt. Men noget er altså rigtig giftigt, og lægerne er derfor bekymrede for, at vi får en masse ukontrollerede og udokumenterede produkter ind på markedet,« siger Nina Rønsted.

Hun forklarer, at mængden af nyopdagede lægemidler generelt har været stagnerende siden 1960’erne, men en væsentlig del af de nye lægemidler, der er kommet på markedet har netop rod i naturen, og nu ser det ud til, at der er kommet fornyet interesse for området. Det skyldes blandet andet, at vores viden om planteriget er blevet større.

»Der er klare fordele ved at kigge i naturen, som historisk set har givet os rigtig mange gode lægemidler, og størstedelen af verdens planter er endnu ikke undersøgt for lægemiddelpotentiale. Vi ved meget om planteriget, og har derfor en god idé om, hvor vi skal lede, og der er sandsynligvis endnu flere nye lægemidler gemt i mikroorganismer i havet, som vi endnu ikke ved nær så meget om. Den viden har blandt andet gjort, at industrien igen er interesseret i at bruge penge på dette område, « siger Nina Rønsted.

Planter i lægemidler er altså ikke det rene hokuspokus. De spiller en stor rolle i behandlingen, og vi kan i fremtiden se frem til flere produkter med rod i naturen.