Psychedelia.dk https://psychedelia.dk/forum/ |
|
Politiet advarer imod at reststof hash kan spores i 3 uger. https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=83&t=48552 |
Side 1 af 1 |
Forfatter: | Honey [ 30 jul 2014 10:18 ] |
Titel: | Politiet advarer imod at reststof hash kan spores i 3 uger. |
Nordsjællands Politi advarer nu borgerne: Kør ikke bil i tre uger, efter du har røget hash. Det aktive stof fra hash, THC, bliver nemlig i kroppen i op til tre uger, efter man har indtaget hash, skriver Helsingør Dagblad. Og bliver en bilist taget med blot den mindste rest THC i blodet, ryger kørekortet i tre år, og der vanker en klækkelig bøde. - Hvis man ryger hash, kan det spores tre uger efter. Der er en nul-grænse. Derfor må du ikke køre bil i tre uger, efter du har røget, lyder advarslen fra pressekoordinator Henrik Suhr. I praksis nultolerance Allerede første gang falder hammeren, også selvom der er gået flere dage, siden man røg. Hvis blot der måles 0,001 milligram THC per kilo blod, er det nok til straf, hvilket i praksis vil sige, at der er nultolerance. Ifølge misbrugseksperter forlader THC ofte kroppen i løbet af et døgns tid, men det kan altså blive i kroppen i helt op til tre uger. De meget stramme regler har medført kritik. Nogle frygter, at også folk, der blot har oplevet passiv rygning, kan blive dømt. Københavns Politi har modtaget stribevis af klager fra folk, der har mistet kørekortet, selvom rusen fra hashen for længst var forsvundet, da de satte sig bag rattet. Frataget kørekort og mistede job I februar skrev Politiken om Per Christensen, der ville tage sin sag op i Københavns Byret. Han fik frataget kørekortet og mistede derfor sit job. Per Christensen havde røget en joint onsdag aften og blev taget i en kontrol søndag morgen, altså mere end tre døgn efter, han havde røget hash. Nogle politikere på Christiansborg vil nu have reglerne lempet, men indtil videre skal man følge Henrik Suhrs råd om ikke at køre i tre fulde uger, efter man har røget hash, hvis ikke man vil risikere at miste kørekortet. /ritzau/ http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/0 ... 070329.htm[code][/code] |
Forfatter: | Fso [ 30 jul 2014 10:45 ] |
Titel: | Re: Politiet advarer imod at reststof hash kan spores i 3 u |
Puha blev lige helt nervøs ![]() |
Forfatter: | Fso [ 31 jul 2014 07:12 ] |
Titel: | Re: Politiet advarer imod at reststof hash kan spores i 3 u |
Satans jeg blev ellers lige så glad. |
Forfatter: | Mr.Pink [ 31 jul 2014 11:04 ] |
Titel: | Re: Politiet advarer imod at reststof hash kan spores i 3 u |
Det er en stupid heksejagt, de "advare" HAH, de skulle fandme skamme sig de der regelmagere. Tænk at vi stadig i den tid vi lever i prøver at skræmme borgere på den her måde for at få dem til at holde op med noget nogen ikke bryder sig om. Du må drikke 2 genstande af noget ret så skadeligt narkotika (selv jeg føler mig påvirket af 2 øl) men du må ikke køre 2 uger efter du har røget en joint... det er jo direkte vandvid. sådan rigtig godt gammeldags dumt og snæversynet. At prøve at irettesætte borgerne med angst er sgu for rødt. Hvis jeg stikker snotten ned i et stort topskud og tager en snuser har jeg så ikke bare lidt thc i blodet hvis et par trichomes flyver op i mine næsebor ? ![]() |
Forfatter: | JunglistDK [ 31 jul 2014 22:03 ] |
Titel: | Re: Politiet advarer imod at reststof hash kan spores i 3 u |
Hej Er der nogen herinde med erfaring omkring deres nye tåbelige måler ? Alle mine venner frygter den jo helt sindsygt men har kun mødt en enkelt der har mistet førerbeviset. |
Side 1 af 1 | Alle tider er UTC + 1 time [DST ] |
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group https://www.phpbb.com/ |