Psychedelia.dk

For første gang anbefaler Verdenssundheds-organisationen (WHO) at afkriminalisere stofbrugere for at hæmme spredningen af hiv og andre sygdomme. Hiv-forsker og fagfolk mener, at det er den rigtige vej at gå


Stofbrugere skal kunne have heroin i lommerne og være frit stillet til at bruge stofferne uden at blive arresteret og sat i fængsel. Det mener WHO.

I en nylig udgivet rapport fra Verdenssundhedsorganisationen med retningslinjer om hivforebyggelse, diagnosticering, behandling og pleje for blandt andet stofmisbrugere anbefaler organisationen for første gang at afkriminalisere brug af stoffer:

»Lande bør arbejde hen imod at udvikle politikker og love, der afkriminaliserer indsprøjtning og andre brug af stoffer og dermed reducere brugen af indespærring,« skriver WHO.

Afkriminaliseringen er vejen til at sikre, at stofbrugere kan få den rette behandling, der så vidt muligt kan reducere de skader, det medfører at tage stoffer illegalt. Herunder hiv og andre smitsomme sygdomme.

»De juridiske rammer skal overvindes, før passende skadesreduktionstiltag overhovedet kan begynde at blive gennemført. Afkriminalisering af intravenøs stofbrug er nøglen til effektiv skadesreduktion,« skriver WHO i rapporten.

Overlæge Jens Lundgren, der er klinisk professor på Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet, deltager i verdensomspændende undersøgelser af hiv-epidemiens udbredning, behandling og de større samfundsmæssige konsekvenser, blandt andet for WHO.

»Ud fra et folkesundhedssynspunkt er afkriminalisering af stofbrugerne det eneste rigtige. Man kan ikke håndtere de her sygdomme ved at kriminalisere. Al erfaring og al data viser, at det simpelthen ikke virker. Det skaber kun et større problem,« siger han.

Sygeplejerske og formand for Fagligt selskab for additiv sygepleje Nina Brünés, der har arbejdet med socialt udsatte borgere siden 1998, mener, at det er »fuldstændig oplagt« at afkriminalisere stofbrugere.

»Virkeligheden er, at det er det svageste led på gaden, der bliver ramt hårdest af kriminaliseringen – med sygdom og død til følge. Afkriminaliseringen vil skabe en bedre hverdag og bedre sundhed for rigtig mange mennesker,« siger Nina Brünés.

Multisyge
Stofbrugere er ofte smittede med blodoverførte infektionssygdomme, fordi de indtager stofferne intravenøst og har seksuelt samvær uden kondom. I den seneste årlige rapport fra Sundhedsstyrelsen, Narkotika-situationen i Danmark fra 2013, skønnes det på baggrund af forskellige undersøgelser, at op til 75 procent af de intravenøse stofbrugere er smittet med hepatitis C, mens cirka 35 procent er smittet med hepatitis B. Omkring fem procent er smittet med hiv.

Nina Brünés fortæller, at Københavns Kommunes SundhedsTeam har lavet en opgørelse over en gruppe af socialt udsatte med en population på flere end 1.000 mennesker. De havde i gennemsnit 13,7 forskellige diagnoser. Det er, hvad man i sundhedsvæsnet kalder multisyge.

»Det handler om den livsstil, man kommer til at føre, når man skal lave så mange penge i døgnet. Man indtager stofferne under uhygiejniske forhold, og stofferne er blandet op med mange urenheder. Det er aldrig den rene vare, man får. Det bliver sundhedsskadeligt i det øjeblik, man lever et gadeliv og køber gadeheroin. Den proces er forbundet med så mange urenheder, og det medfører hiv, hepatitis og andre sygdomme,« siger Nina Brünés og er dermed på linje med, hvad WHO anbefaler for at minimere sygdommene blandt stofbrugerne.

Jens Lundgren bliver ofte sendt ud af WHO for at adressere problemerne over for de lande, som WHO stiller skarpest på i rapporten, og her bliver Danmark ofte trukket frem som et foregangsland.

»Det er i lande, hvor stofmisbrug i sig selv bliver kriminaliseret, at problemerne med at holde styr på hiv er allerstørst,« siger han og tilføjer:

»Der er nogle lande, som ud fra et folkesundhedssynspunkt opfører sig svært uhensigtsmæssigt. Men Danmark er et fantastisk eksempel på, at man har inddæmmet smittespredningen af hiv ved at skades-reducere,« siger han.

Både Jens Lundgren og Nina Brünés er enige om, at kriminalisering af stofbrugere ikke er vejen mod bedre sundhed, men hvor Jens Lundgren har sit fokus på den globale hivepidemi og forholder sig til, hvad der generelt virker og ikke virker, kender Nina Brünés til de danske stofbrugeres forhold, og ifølge hende kan man stadig reducere antallet af sygdomssmittede og den høje dødelighed yderligere, hvis Danmark valgte at afkriminalisere brug af stoffer, så de ikke skulle købe stofferne på det illegale marked.

WHO’s rapport bygger på et begreb i sundhedssystemet, der kaldes skadesreduktion. Det handler om, at man forsøger at reducere de sociale, sundhedsmæssige og økonomiske skader, der følger med stofmisbruget, frem for at fokusere på opnåelse af stoffrihed.

Skadesreduktiontilgangen vandt indpas i Europa i løbet af 1980’erne og er i dag et integreret element i dansk narkotikapolitik.

I Danmark er det for eksempel politisk besluttet, at der skal være adgang til rene sprøjter og kanyler, og der er indført stofindtagelsesrum i København, Odense og Aarhus. Men Nina Brünés mener, at der er langt fra de politiske beslutninger inde fra Christiansborg og til virkeligheden på gaden. Især når gaden ligger i de mindre byer, hvor koncentrationen af stofbrugere er lav.

»I provinsen er der masser af steder, hvor de slet ikke oplever, at der er den adgang til rene sprøjter og kanyler. For ikke at tale om vores fængsler. Derfor er der altså lang vej endnu.«

Ud af fængslerne
I forlængelse af WHO’s anbefalinger om at øge hygiejnen for stofbrugerne gennem forskellige sundhedsprogrammer konkluderer de også, at det er nødvendigt med alternativer til indespærring.

»Lande bør bekræfte og styrke princippet om at tilbyde behandling, uddannelse og rehabilitering som et alternativ til domfældelse og straf for stofrelaterede overtrædelser. I øjeblikket bruger mange lande enorme udgifter på fængsling af stofafhængige mennesker, en tilgang forbundet med meget høj tilbagefaldsrate kort efter udgang. Der er ingen bevis for at en sådan tilgang er effektiv eller omkostningseffektiv,« skriver WHO i rapporten.

I Danmark er over halvdelen af de indsatte i fængslerne stofbrugere. I 2011 og 2012 tilkendegav knap 60 procent af de dømte i fængslerne og i arresthusene, at de havde taget en form for stoffer 30 dage forud for indsættelsen.

»De hører ikke hjemme i vores fængsler, men der sidder de, fordi vi har besluttet, at stoffer per definition er forbudte, og derfor straffer vi det hårdt. Jeg synes, at man skal kigge på i hvert fald at afkriminalisere til eget forbrug,« siger Nina Brünés.

I WHO’s rapport bliver Portugal brugt som et eksempel på god praksis. I 2001 gjorde de det, som Nina Brünés efterlyser – de afkriminaliserede brug af stoffer som en reaktion på, at stofmisbrugernes sundhed faldt markant. Det vil sige, at de ændrede deres lovgivning, sådan at besiddelse af stoffer blev en såkaldt ’administrativ overtrædelse’, hvilket betyder, at dem, der bliver fanget med stoffer til eget brug, ikke bliver sendt i fængsel, men til den lokale stofmisbrugskommission.

Stoffer er altså ikke legaliserede, men reglerne er blevet lempet, så man for eksempel må have ét gram heroin, to gram kokain eller 25 gram pot på sig.

Et uafhængigt studie har vist, at antallet af stofbrugere i behandling steg fra 23.654 personer i 1998 til 38.532 personer i 2008. Mellem 2000 og 2008 faldt det årlige antal af hivtilfælde blandt stofbrugere fra 907 til 267. Et fald, der tilskrives de skadesreducerende tiltag.

Og modsat indsigelserne er det ikke endt med en kæmpe stigning i brugen af stoffer.

Jens Lundgren fortæller, at det i begyndelsen af 1980’erne udelukkende var homoseksuelle, der var ramt af hiv. Men nu har det spredt sig, og det er derfor ikke et problem, man kan isolere til bestemte grupper, såsom stofbrugere, sexarbejdere og homoseksuelle – de grupper, som WHO betegner som ’nøglegrupper’.

»Sådan er det med alle smitsomme sygdomme – til at begynde med rammer de nøglegrupperne, og så begynder de at sprede sig. Så der er en kæmpe samfundsmæssig gevinst ved at sætte ind.«