Konservative fastholder over for bekymrede borgere: Hashen skal ikke tilbage til Pusherstreet

Den øgede hashhandel i forstæderne og på Københavns gadehjørner skal ikke tilbage på Christiania.

Sådan lyder meldingen fra De Konservatives fungerende politiske ordfører, Mai Mercado, som svar til de bekymrede borgere, der har oplevet en stigning i hashhandlere i deres lokalområde.

- Det er klart, at ingen har lyst til at have dem her. Men i stedet for at sige, at de (borgerne red.) ville ønske de ikke var her, skulle de i stedet sige, at de ville ønske, der var mere politi til at jage dem, siger hun.

Mai Mercado mener nemlig, at hashandlen skal bekæmpes lokalt, og at der skal en øget politiindsats til for at komme problemet til livs.

- Nu har vi forsøgt at jagte dem på Christiania. Og når de i stigende grad rykker ud, må vi intensivere indsatsen lokalt for at stresse dem, så de bliver nødt til at rykke til nye steder, og så de forhåbentlig en dag dropper det, siger hun.
- Flyt det ud til Christiania

Hashhandlen har i løbet af de seneste måneder i særdeleshed bredt sig til forstæderne vest for København.

Her har handlen på blandt andet togstationer og ved boligområder i byer som Ballerup og Måløv udviklet sig til et stort problem.

- Vi har før set hashhandlen poppe op, men nu ser vi et vis pres på nogle områder, som jeg tror hænger sammen med det tryk, politiet har lagt på Pusherstreet og Christiania, siger politiinspektør Bent Isager-Nielsen.

Politiet på Københavns vestegn vurderer, at det er aktionen på Pusherstreet den 13. marts, hvor 80 personer blev anholdt, der til dels har skubbet hashsalget ud til forstaden.

- Vi er jo slet ikke vant til at have sådan noget herude. Så flyt det ud til Christiania igen, så kan det være, at vi slipper for sådan noget herude, siger Margit Hansen, der er bebober i boligblokken Magleparken i Ballerup Kommune.
Kommunerne må kigge indad

Mai Mercado kalder hashhandlen i forstæderne for 'totalt uacceptabelt', og løsningen på problemet er ifølge hende mere synligt politi. Men den indsats kan ikke stå alene.

Derudover mener hun nemlig, at kommunerne, som har de problemer, må kigge indad og lave mere opsøgende arbejde.

- Hashhandlen skal jo håndteres i lokalsamfundet, i fritidshjemmet og på skolerne. Her handler det om at få italesat, at det er noget, man skal afholde sig fra og og på den måde tage afstand fra det, siger hun.
Borgerne skal være med

Politiet kalder hashhandel på gadehjørner, i parker og ved butikscentre for udfordrende.

For når betjentene slår til et sted, flytter de mobile sælgere sig til et andet sted. Køberne er der nemlig stadig.

Sådan lyder det fra politiet, der opfordrer folk til ikke at støtte handlen med hash ved at købe den.

- Det er meget afgørende, at vi kan få borgerne med til at sige, at de ikke understøtter den slags, siger politiinspektør hos Københavns Vestegns Politi, Bent Isager-Nielsen.

Tilbage til pusherstreet? Er det der ikke stadig?

'Nej, det er noget andet hash der er der nu''

Kæmpe gevinst ved at frigive narkotika

Dagens klumme: Tom Behnke fortæller, hvorfor ikke alene hash, men alle former for euforiserende stoffer bør kunne købes og sælges frit af alle.

Gennem det meste af historien har narkotika været lovlige rusmidler, men forbruget har været minimalt. De seneste år har man fra det offentliges side, d.v.s. politiet, intensiveret indsatsen mod narkotika. Det har i første omgang set ud som en succes. Men kun set ud som. Antallet af sigtede og domfældte personer i direkte forbindelse med narkotika er steget de sidste år. Antallet og omfanget af beslaglæggelser er steget. Udgifterne til politiets indsats er steget. Men samtidig er antallet af narkotikabrugere steget. På grund af den ekstra strenge kontrol og dermed forøgede risiko for opdagelse er priserne på stofferne samlet set steget. Dermed er narkotikabrugerne i et forsøg på at betale de kunstigt høje priser tvunget til at begå endnu flere forbrydelser. Antallet af berigelsesforbrydelser i forbindelse med narkotika er derfor også steget.

Endelig har den forøgede kontrol og overvågning medført, at antallet af salgssteder og dermed antallet af pushere er steget voldsomt. Mange af disse pushere bliver også selv til forbrugere af de illegale stoffer, de sælger. Det er dermed yderst tvivlsomt, om forbuddet og den strenge håndhævelse af forbuddet reelt betyder færre narkotikabrugere. Virkeligheden er sandsynligvis den modsatte.

Med de ovenfor nævnte resultater er det indlysende, at forbud ikke virker på bekæmpelsen af narkotika. Det er derfor på tide, at man fundamentalt revurderer og ændrer den danske narkotikapolitik. Når jeg som politiker træder frem og åbner debatten, er det med fare for at blive angrebet af de mest smarte narkobagmænd, der tjener styrtende med penge på forbuddet. Ikke mindst er jeg i en endnu mere overhængende fare for at blive angrebet af popularitetssøgende politikere, der som de rene populister afviser enhver debat på sagligt grundlag. Men hvis jeg ikke er med til at åbne debatten, er jeg i virkeligheden med til at godkende en narko- politik, der medfører flere og flere kriminelle, samt begrænsninger i den personlige frihed for mange ikke-kriminelle.

Desuden medfører forbuddet, at mange mennesker årligt dør på grund af narkotikaens dårlige kvalitet.

Altsammen fordi nogle mennesker har valgt at indtage og sælge substanser, der ikke er væsentligt mere skadelige end de legale stoffer alkohol og tobak. Faktisk medfører narkotika langt færre dødsfald end de to andre legale stoffer.

En eneste måde, man på langt sigt kan komme problemerne (og dermed kriminaliteten) forbundet med narkotikabrug til livs, er at legalisere brugen og salget af narkotika. Ved en legalisering, i modsætning til en regulering eller afkriminalisering under offentlig kontrol, vil og kan samfundet behandle produktet narkotika som ethvert andet produkt på markedet. For eksempel er det fuldt legalt at sælge rugbrød og legetøjsbiler. Markedet reguleres af selvinteressen og de normale lovgivningsmæssige begrænsninger såsom produktansvarlighedsloven.

Ikke desto mindre er der også en midlertidig løsning på kort sigt. Det er som et første træk mod narkotikabruget nødvendigt at erkende, at mennesker altid har søgt efter virkelighedsflugt. Det sker på en harmløs måde, når vi læser bøger, lytter til musik eller går i biografen. Men det sker også på måder, som mange i dagens Danmark finder forkastelige: ved hasardspil, ved elastikspring, ved prostitution og ved brug af forskellige stoffer.

Prostitution er verdens ældste erhverv; mennesker har brugt forskellige stoffer i al kendt historie; mennesker søger med andre ord adspredelse, fornøjelse og virkelighedsflugt. De fleste lever rent faktisk med henblik på opfyldelsen af disse behov. Arbejde er kun et middel til at opnå dem.

Først og fremmest bør vi få begrænset følgerne af narkotikabrug. Det betyder, at vi skal have nedbragt kriminaliteten, der følger af de store omkostninger forbundet med forbruget, og samtidig skal vi have begrænset antallet af dødsfald og sygdom i forbindelse med narkotikabrug.

På kort sigt er forslaget derfor, at narkomaner kan få udleveret narkotika til eget brug under kontrol på offentlige klinikker. Dermed sikres det, at narkotikaen er under kontrol og kvaliteten dermed ikke udgør en fare for den enkeltes liv og helbred. Under kontrollerede forhold bliver der udleveret og indtaget præcis den dosis, en narkoman har brug for. Nåle til sprøjter vil ikke gå på omgang, og sygdomme vil dermed ikke spredes så hurtigt. AIDS og HIV-smitte vil dermed begrænses til et absolut minimum. Kriminaliteten begrænses, hvormed politiets ressourcer i et stort omfang vil kunne frigøres til andet arbejde og opklaring og bekæmpelse af andre forbrydelser som for eksempel volds- og berigelsesforbrydelser. En forsigtig beregning viser, at narkomanernes kriminalitet omfatter flere end 500.000 forhold om året, der allesammen rammer almindelige mennesker.

En anden effekt af en "afkriminalisering" er, at narkoprostituerede ikke længere behøver at gå på gaden. Dermed vil en væsentlig kilde til yderligere sygdomssmitte i ikke- narkokriminelle miljøer også blive begrænset.

Den kortsigtede løsning er sandsynligvis det bedste, der er politisk mulighed for at opnå på nuværende tidspunkt. Og det er bestemt et mål, der er værd at stræbe efter. For samfundets skyld, for den enkeltes skyld. Og ikke mindst for de kommende generationers skyld.

HVIS en politiker nogensinde rammer jackpot, og får fjernet hashen fra gaderne.

så vil jeg våge at sige at den politiker er ederbageme bare dygtig.

hvordan havde du, selv i din vildeste fantasi, tænkt dig det scenarie skulle se ud?

det er umuligt at fjerne det fra gaden, så længe der er vand/sol og frø så er der hash/skunk til evig tid