Psychedelia.dk
https://psychedelia.dk/forum/

Advokat: Lov om hashbilister rammer tusindvis af uskyldige
https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=83&t=47683
Side 1 af 1

Forfatter:  st0rk [ 28 feb 2014 22:39 ]
Titel:  Advokat: Lov om hashbilister rammer tusindvis af uskyldige

En af de mere forudsigelige nyheder, fra DR.dk:

Citat:
Advokat: Lov om hashbilister rammer tusindvis af uskyldige

Advokat Knud Foldschack mener, at loven om kørsel i hash-påvirket tilstand rammer tusindvis af uskyldige.

Hvis man sætter sig bag rettet med hash i blodet, risikerer man at miste sit kørerkort i op til tre år.

Også selvom det er flere dage siden, at man har røget hash, og man derfor ikke er påvirket længere. Det mener advokat Knud Foldschack er en skandale.

Ifølge forsvarsadvokaten rammer loven nemlig tusindvis af uskyldige mennesker, fordi politiet har fået nye narkotestere, der kan spore meget små mængder hash i blodet.

- Det svarer til at tage kørekortet fra folk, der kører uden lys på cyklen, siger Knud Foldschack.

Han vil derfor for første gang føre en sag for de såkaldte hashbilister.

- Loven er forfejlet. Den rammer tusindvis af mennesker, der sagtens kan køre bil uden, at det er til fare for trafilsikkerheden, siger Knud Foldschack, der mener, at strafferammen for loven er ude af proportioner.
Store konsekvenser

Jannick Nielsen er en af dem, der er blevet ramt af loven, fordi han blev taget af politiet med cannabis i blodet.

- Det var flere dage siden, at jeg havde røget hash, da jeg satte mig bag rettet. Derfor var jeg slet ikke påvirket, siger Jannick Nielsen.

Loven har haft store konsekvenser for ham, fordi han mistede sit kørekort og dermed også sin læreplads, fordi han ikke længere kan køre bil.
Nultolerance er god ide

Trine Bramsen, der er retsordfører for Socialdemokraterne, mener dog ikke, at loven bør ændres.

- Vi har alt for mange trafikuheld på grund af narkotika. Derfor skal der også være en konsekvens for at køre rundt med stoffer i blodet, siger Trine Bramsen.

Ifølge hende er nultolerance-politikken overfor bilister, der sætter sig bag rettet med cannabis i blodet, derfor en rigtig god ide.

Antallet af registrerede hashbilister er steget fra femten i 2011 til knap 4000 registrerede tilfælde i 2013.


Kilde: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/02/28/175500.htm

Trine Bramsen kører åbenbart videre i samme rille, fuldstændig uimodtagelig overfor kritik. Trist.

God weekend..........

Forfatter:  Frugthat [ 28 feb 2014 22:48 ]
Titel:  Re: Advokat: Lov om hashbilister rammer tusindvis af uskyldi

Hende Trine Bramsen.. Suk, ved ikke engang hvor jeg skal starte, så nøjes med et :roll:
Men interessant at se hvad en retsag kan gøre, dog tror jeg, at lovgivningen, som den er nu, gør at sagen ikke falder ud til tiltaltes fordel.

Forfatter:  rubberlizard [ 02 mar 2014 00:50 ]
Titel:  Re: Advokat: Lov om hashbilister rammer tusindvis af uskyldi

Vi må se at få snuppet kørekort fra et par politikere med opiater i blodet efter et rundstykke med birkes eller en kodimagnyl.

Forfatter:  rootmood [ 02 mar 2014 01:09 ]
Titel:  Re: Advokat: Lov om hashbilister rammer tusindvis af uskyldi

Det er god reklamer han laver:
"Nu vil jeg føre sagen for de uskyldige" Hah! God ide! Money in the bank!

ontopic:
Jeg kan ikke være mere enig i at der bliver drevet hekse jagt på folk med stoffer i blodet også selv om det er dagevis gammelt.


"Vi har alt for mange trafikuheld på grund af narkotika. Derfor skal der også være en konsekvens for at køre rundt med stoffer i blodet"

Ja og største delen er alkohol som også er et narkotisk stof, men hvor er nul tolerancen overfor dette?

Forfatter:  Joe_biden [ 02 mar 2014 01:47 ]
Titel:  Re: Advokat: Lov om hashbilister rammer tusindvis af uskyldi

jeg synes selv at det stærkeste argument for nultolerancen ikke er gangbar er at narkotikalovgivningen ikke skal strammes igennem færdselsloven. man må holde de to ting adskildt, og hvis man ikke er til fare for trafikken, så bør man ikke kunne dømmes efter færdselsloven efter min mening. så må man gøre det ulovligt at være påvirket af hash.

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/