Psychedelia.dk https://psychedelia.dk/forum/ |
|
Seks anholdt for smugling af 200 kg hash https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=83&t=46512 |
Side 1 af 1 |
Forfatter: | Obama [ 28 okt 2013 17:04 ] |
Titel: | Seks anholdt for smugling af 200 kg hash |
http://www.mx.dk/nyheder/danmark/story/11049824 Citat: Task Force Pusherstreet har her
til morgen foretaget anholdelse af seks personer, som alle er sigtet for indsmugling af ca. 200 kilo hash. Det skriver Københavns Politi i en pressemeddelelse. Sagen er efterforsket siden august måned, og det har ført til ransagninger på adresser i Glostrup, Solrød, Rødovre, Vanløse samt ved Christiania. I Glostrup blev der i et hulrum på en bil fundet ca. 100 kg hash. Fire mænd, som var i gang med at tømme bilen for hash, blev anholdt på stedet. Der er tale om en 41-årig hollandsk mand, en 34-årig mand fra Rødovre, en 40-årig mand fra Greve og en 45-årig mand fra Vanløse. En 41-årig kvinde fra Rødovre og en 36-årig kvinde fra Farum blev anholdt ved efterfølgende ransagninger. Ved ransagningerne blev der fundet ca. 160 kg hash samt 260.000 kroner i kontanter. - Det beslaglagte hash er indsmuglet fra Holland, siger politikommissær Steffen Thaaning Steffensen, Task Force Pusherstreet, Københavns Politi i pressemeddelelsen. Politiet oplyser, at efterforskningen er sket i samarbejde med hollandsk politi. De seks anholdte vil i dag blive fremstillet i grundlovsforhør, hvor politiet vil begære lukkede døre, med henblik på varetægtsfængsling. |
Side 1 af 1 | Alle tider er UTC + 1 time [DST ] |
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group https://www.phpbb.com/ |