Psychedelia.dk

I årevis har der cirkuleret oplysninger om, at medicinsk cannabis kan have helbredende virkning på kræft. 80-årige Eva Jensen er en af de mange, der har spist cannabisolie i håbet om at mindske eller helt fjerne den kræft, der tog hendes venstre bryst. Men da cannabis er forbudt i Danmark, er der ingen til at vejlede. Derfor er Facebook-grupper blevet hendes rådgivningscenter

For fem år siden fik Eva Jensen at vide af lægerne, at hun ville dø med kræft, men ikke af den. Det var efter, hun havde fået fjernet sit venstre bryst og mange lymfeknuder.

I februar i år fortalte lægerne hende, at hun var uhelbredelig syg. Brystkræften havde bredt sig til knoglerne, leveren, maven og bughinden. En udvikling, der ikke var blevet opdaget ved de halvårlige kontrolundersøgelser, som Eva Jensen har gået til, siden operationen i 2008.

Den triste besked fik Eva Jensens datter, Anne Jensen til at foreslå noget, der i første omgang lød vanvittigt. Cannabisolie. Men Eva Jensen greb hurtigt ud efter tilbuddet.

»Jeg ved jo, hvilken vej det går, hvis jeg intet gør, så jeg kan da lige så godt prøve noget. Alt andet er da helt tåbeligt,« siger den 80-årige dame i sit rækkehus på Fyn.

Eva Jensen kan slet ikke forstå, hvorfor folk bruger cannabis til fornøjelse. Hun har kun prøvet det i en kop te én gang for mange år siden.

»Jeg gør det kun, fordi jeg nægter at lade stå til og tror, at der er en chance for at blive helbredt eller i det mindste få forlænget livet lidt,« siger hun.
Ingen hjælp at hente

Eva Jensen beskriver virkningerne af den cannabisolie, hun smører under tungen fire gange om dagen:

»Det er som om, mit hoved er pakket ind i vat. Jeg hører ikke rigtig og ser heller ikke rigtig – det strammer om øjnene. Jeg er lidt halvsvimmel hele tiden. Det er også helt galt med at fokusere. Jeg har en masse papirer, der skal sættes på plads, men jeg kan ikke holde styr på dem, og jeg har normalt styr på tingene,« siger hun og kigger flovt ud på sin have, der er fyldt med blomster, som hun mangler at plante ud, fordi hun ikke har haft tid eller overskud.

Men til trods for de mindre behagelige virkninger, fortsætter Eva Jensen, fordi hun tror og håber på cannabisoliens helbredende effekt.

Det er meget forskelligt, hvad der er i olien, fordi den bliver produceret på det illegale marked.

Kort sagt består cannabisolien af noget, der hedder cannabinoider. Der er over 85 forskellige cannabinoider i cannabis og to af dem er af THC og CBD. Begge stoffer er til stede i olien, og begge stoffer er psykoaktive, men TCH er mere end CBD.

Eva Jensen og hendes datter køber olien i Holland og får det sendt til Danmark. Datteren har selv fundet stedet ved at søge på internettet.

»Det er nervepirrende at tænke på, at olien kan blive konfiskeret i tolden. Man føler sig som en kriminel,« siger datteren, der hjælper sin mor med det hele.

Eva Jensen viser en flaske frem. Der er 4 milliliter i. Hun har fået at vide, at hun gerne skal tage én milliliter om dagen, men den mængde vænnede hun sig først til efter to måneder. Et sted har datteren læst, at det er, fordi CBD-indholdet i olien er for lavt, da det dulmer de psykoaktive reaktioner. Der er nemlig mere TCH, end der er CBD i, og ifølge det, hun havde læst på internettet, skulle det være én til én.

»Der er et væld af oplysninger og nogle gange modstridende oplysninger. Du står helt alene og har kun dig selv til i sidste ende at træffe de endelige afgørelser,« siger datteren, der bruger dage og nætter på at læse udenlandske undersøgelser og spørge andre brugere til råds i Facebook-grupper.
Alternative veje

Eva Jensens viden afhænger af, hvad hendes datter søger sig frem til på internettet og i Facebook-grupper,for her blomstrer et miljø, der afsøger de medicinske muligheder i hampplanten.

»Jeg er blevet min egen læge på et illegalt marked. Det er absurd, at skodderne stadig er fuldstændig lukket i Danmark. Med al det der er forsket i og undersøgt ude i verden. Jeg fatter det simpelthen ikke,« følger Eva Jensen op på sin datters frustrationer.

Ifølge Eva Jensen har hun ikke på noget tidspunkt fået råd og vejledning fra sygehuset om, hvad hun selv kunne gøre.

»Det er jo gratis at oplyse folk, om hvad de selv kan gøre i kampen mod kræft. Men det gør sygehuset bare ikke. Det eksisterer ikke i deres verden. Jeg fik det bare konstateret, og det var det,« forklarer Eva Jensen, der selv er uddannet inden for sundhed og ernæring.

Efter hun i februar havde fået beskeden om, at kræften havde spredt sig, begyndte hun derfor selv sammen med sin datter at undersøge alternative muligheder og gik i gang med en omlægning af kosten. De fik en læge i Aarhus til at sende en blodprøve til et laboratorium i Stutt-gart, der meddelte hende, at hendes dræberceller snorksov. Dræberceller er celler i immunforsvaret, der kan genkende og dræbe kræftceller. Dem skulle hun have vækket igen, fik hun at vide, og det kunne hun gøre ved hjælp af tre naturprodukter.

»Jeg skulle vælge ét af disse naturprodukter, men vævede rundt, og kunne ikke finde ud af, hvilket jeg skulle vælge. Så kom min datter og sagde, at hun havde læst noget om cannabisolie, og i det øjeblik, hun siger det, siger jeg ’ja’,« fortæller Eva Jensen og tilføjer, at hun godt ved, at det kan lyde fjollet i nogle folks ører, at hun beslutter sig så hurtigt.

Eva Jensen har været til scanning én gang på Odense Universitetshospital, efter hun begyndte at tage cannabisolien. Scanningen, som var i begyndelsen af juli, viste, at kræften ikke havde bredt sig yderligere, og at de små knuder i huden var blevet mindre. Flere var endda helt forsvundet.

På det tidspunkt havde Eva Jensen kun taget olien i to dage, så fremskridtet tilskrives i første omgang kostomlægningen. De vil først få et praj om, hvorvidt olien har hjulpet eller ej, når hun skal til scanning senere på måneden.

»Det er en tikkende bombe, du har i dig. Et enormt pres at vente på og ikke vide om du er købt eller solgt. Vi håber jo på, at scanningen viser, at metastaserne er formindsket. De mange udenlandske laboratorieundersøgelser viser, at medicinsk cannabis ikke bare hæmmer, men fjerner kræft - også aggressive kræftformer. Ude på internettet er der også mange positive historier at finde om den medicinske virkning af cannabis. Derfor fortsætter jeg,« siger Eva Jensen.
Mund til mund

De vigtigste kilder til information for Eva Jensen er grupper på Facebook, hvor folk deler erfaringer med cannabis og cannabisolie, men det tager datteren mange timer at finde rundt i de mange forskellige oplysninger.

»Det er jo virkelig mund til mund. De er støttende og omsorgsfulde på Facebook, men det er også kaotiske fora, hvor alle kan skrive hvad som helst. Det gælder jo også for internettet i øvrigt. Det tager tid, fordi man først skal prøve at danne sig et overblik, og i starten navigerer du nærmest i blinde. Efterhånden får du så en lille smule fornemmelse af, hvad det drejer sig om, og først dér kan du så begynde at forholde dig kritisk til kilder osv. Det er, som at skulle uddanne sig på rekordtid – ikke bare i ét, men flere fagområder,« forklarer datteren.

I begyndelsen tog Eva Jensen f.eks. olien sammen med varm te, som hun var blevet anbefalet. Men for nylig læste de på Facebook, at man i stedet skal lade olien, der er tyk som tjære, blive opløst i munden, »fordi alle de gode stoffer i olien så kommer direkte ud i kroppen,« som Eva Jensen forklarer.

»Jeg behøver ikke at drikke varm te for at få olien ned, og i går var jeg ikke så svimmel, som jeg plejer at blive, så det kan være, at det er en god måde, der gør mig mindre svimmel. Eller også er jeg bare ved at blive mere hærdet. Men de store og vigtige spørgsmål, der drejer sig om kvaliteten af olien – hvordan den er lavet, hvilket THC og CBD indhold den har. Dér kan det være fatalt at skulle prøve sig frem,« siger Eva Jensen.

De mener begge, at »det er en skandale«, at Kræftens Bekæmpelse ikke forsker i cannabis endnu.

»Der ligger så mange undersøgelser, der peger i retning af, at cannabis kan kurere kræft. Hvorfor skal vi så stadig famle rundt alene,« spørger datteren.

Eva Jensen og hendes datter synes, at det gør situationen endnu mere kompliceret, at cannabis er forbudt.

»Det burde i det mindste være et frit valg, om man vil bruge cannabis. Jeg har dog ikke et øjeblik været i tvivl om, at jeg ville gøre det – ulovligt eller ej. Nogle gange må man tage sagen i egen hånd,« siger den 80-årige dame.

Kræftens Bekæmpelse er åben over for cannabis

Der er ingen forskningsprojekter om cannabis i gang hos Kræftens Bekæmpelse, og der ligger mange andre projekter på bordet, som har højere prioritet, men hvis der kommer ’et godt projekt’, vil foreningen se på det med interesse.

I forskningsafdelingen er vores fokus ikke rettet mod cannabis lige nu. Men hvis der kommer et godt projekt, så er jeg helt sikker på, at vi vil se på det, for vi har ingen fordomme, bare fordi det hedder cannabis,« siger Kræftens Bekæmpelses lægefaglige redaktør og overlæge, Jens Oluf Bruun Pedersen, der følger den internationale forskning på området.

Kræftens Bekæmpelse har dets eget ’Center for Kræftforskning’. Her arbejder over 120 forskere fra over 60 forskellige lande, og de forsker i alt fra kost og levevis til, hvordan kræftforskningen kan anvendes.

Da den 80-årige Eva Jensen fik konstateret kræft og ville prøve cannabisolie, henvendte hun sig som det første til Kræftens Bekæmpelse for at få rådgivning, men »der var slet ingen hjælp at hente på det område, fordi de ikke forsker i det,« siger hun.

Jens Oluf Bruun Pedersen bekræfter, at de ikke rådgiver i cannabis, når de ikke ved mere, og lige nu har de nok at lave i forskningsafdelingen, men hvis nogen bød ind med et interessant forskningsprojekt om cannabis, der levede op til Kræftens Bekæmpelses videnskabelige standarder, så ville de »nok overveje at støtte det.«

»Hvis der kom et godt projekt, hvor vi skulle undersøge cannabiniodernes effekt på kræft, ville vi ikke være lukkede for at gå ind og støtte det eller eventuelt sætte det i gang i vores egne laboratorier. Men vores kapacitet er brugt op lige nu, og vi har rigtig mange projekter, der ser betydeligt mere lovende ud, og vi har nogle kriterier for, hvad vi giver os i kast med rent forskningsmæssigt. Det skal være videnskab på et højt niveau på linje med anden forskning, vi laver,« siger han.
Intet gennembrud

Ifølge Jens Oluf Bruun Pedersen viser den forskning i cannabis, der er nu, at de ikke står over et gennembrud i kræftbehandlingen ved hjælp af cannabinoiderne.

»Den seneste større oversigt, der er kommet fra New Zealand, viser med al tydelighed, at forskningsresultaterne er modstridende, specielt hvad gælder cannabinoider, som er udtrukket fra hampplanten. Noget helt andet er, at visse syntetiske cannabinoider, der ikke har de virkninger på nervesystemet, som cannabis eller hash har, ser ud til at have en vis effekt på kræftceller og på svulster på mus. Vi trænger til meget mere forskning i, hvordan disse syntetiske cannabinoider virker, før vi kan vide, om der er en mulig kræftbehandling her,« siger han.

Kræftens Bekæmpelse vil gerne understrege, at det kræver forskning på et meget højt niveau, hvis de skal gå ind i det, og »der er i øjeblikket mange andre interessante stoffer, som fortjener at få opmærksomhed.«

»Vi arbejder med forskning og forskere i nobelprisklassen, så at lange noget hash ud til nogle kræftpatienter, det er slet ikke der, vi er. I Kræftens Bekæmpelse arbejder vi med grundforskning. Vi vil ned og finde ud af, hvordan cannabinoiderne virker på kræft, så vi kan se, om der er potentiel mulighed for, at det vil kunne hjælpe i kræftbehandlingen, « siger Jens Oluf Bruun Pedersen.

Ifølge Jens Oluf Bruun Pedersen mangler man stadig at finde ud af, hvordan cannabis til kræftbehandling påvirker kroppen i øvrigt, og hvordan det virker i sammenhæng med anden behandling.

»Vi vil vide, om det virker sammen med anden kræftmedicin eller eventuelt hæmmer anden kræftbehandling –f.eks. stråler. Der er lang vej til, at vi har et egentligt lægemiddel til kræftbehandling. Herefter skal det eventuelt afprøves - først på dyr og så senere på mennesker. Vi skal vide, om det virker, og hvordan det virker, før vi kan bruge det i kliniske forsøg,« siger Jens Oluf Bruun Pedersen.

– Hvordan foregår det normalt, når forskningsprojekter bliver meldt ind?

»De bliver forelagt vores videnskabelige råd og bliver vurderet, om det er noget, vi skal støtte. Og så får de økonomisk støtte og eventuelt faciliteter stillet til rådighed.«

– Men går I selv ind og opfordrer forskere til noget, de burde undersøge?

»Ja, altså vi er forskernes netværk. Det må man sige. Ja, sådan foregår det også nogle gange.«

– Det vil sige, at det kunne I også gøre med cannabis, hvis I synes?

»Ja, det ville vi.«

– Hvorfor har I så ikke gjort det?

»Det, der ligger på cannabisområdet lige nu, er simpelthen ikke slagkraftigt nok til, at vi vil gå ind i det.«

– Men I laver grundforskning, hvor I kunne skubbe den proces frem, så hvorfor gør I ikke det?

»Ja, det har du ret i – det kunne vi godt. Men igen, det der er af forskning på cannabisområdet lige nu, er ikke godt nok til, at vi prioriterer det, frem for noget andet forskning i kræftbehandling, som ser meget mere lovende ud.«

Smukt - civil ulydighed på den fede måde!

jeg kan bare ikke se hvorfor at det skal være så svært bare at tage beslutningen at studere det lort.