Psychedelia.dk https://psychedelia.dk/forum/ |
|
DR: Eksperter advarer: Postbuddet har narko med i tasken https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=83&t=46246 |
Side 1 af 1 |
Forfatter: | st0rk [ 04 okt 2013 22:05 ] |
Titel: | DR: Eksperter advarer: Postbuddet har narko med i tasken |
Citat: Narko direkte i postkassen bekymrer eksperter og politiet, der har svært ved at komme narkohandel på nettet til livs. Tirsdag lukkede den amerikanske efterretningstjeneste FBI onlineplatformen Silk Road, som i tre år har solgt narkotika til folk i hele verden. Politiet har i flere lande meldt ud, at de har haft svært ved at komme siden til livs. Men selv om det nu lykkedes FBI tirsdag, er der ikke noget, som tyder på, at handlen med stoffer over internettet nu bliver mindre, mener lektor Jakob Demant fra Center for Rusmiddelforskning. Læs også Grundlægger af narkoside anholdt: Tilbød internetpenge for lejemord - Selv om Silk Road har været den mest markante af de her sider, findes der mange andre. Og tendensen tyder på, at brugerne i stigende grad handler stoffer over nettet, siger Jakob Demant. Bruges især af erfarne stofbrugere Så i stedet for at opsøge den lokale pusher eller spejde efter de luskede typer med stofferne på baren om natten, er postbuddet blevet flere stofbrugeres primære narkokurrer, fordi de ikke behøver at være i direkte kontakt med en pusher. - Meget tyder på, at det er de mere erfarne stofbrugere, der især bruger nettet, fordi de her kan vælge præcis det stof, de efterspørger, og så kan de slippe for pusherleddet, forklarer Jakob Demant. Tolden beslaglægger mere De stigende mængder narkopost er også noget, man har observeret hos Skat, hvor myndighederne også beslaglægger flere stoffer i posten, end de har gjort tidligere, lyder det. - Generelt er verden blevet mindre i og med, at det kun kræver tre klik med musen at få sendt noget direkte til ens postkasse. Det gør det jo nemt for mange at bestille stoffer, og det betyder også, at det er nogle andre ting vi ser, end vi har set tidligere, siger funktionsleder hos Told og Afgifter, Mette Helmundt. Nye syntetiske stoffer Men toldvæsnet vil ikke oplyse tal for, hvor meget de isoleret har beslaglagt i posten. Mette Helmundt forklarer, at tolden både beslaglægger hash, kokain og amfetamin, men også nye syntetiske stoffer, som findes i flere forskellige variationer, fordi producenterne hele tiden fornyer den kemiske sammensætning. - Vi ser mange syntetiske stoffer nu, som folk bestiller på nettet, og vi ser klart en stigning i forhold til, hvad vi har set tidligere, forklarer hun og understreger, at myndighederne netop har sat fokus på at opsnappe de syntetiske stoffer i posten, og det også kan være derfor, at tolden finder flere. Unge rådgiver hinanden på nettet Internettet spiller ikke udelukkende en rolle, når det kommer til køb af stofferne. Nettet er også arena for spørgsmål, svar, vejledning samt både gode - men bestemt også mindre gode råd til, hvordan man kan tage stoffer, og hvilke stoffer, man skal prøve. - Tidligere havde de (stofbrugerne red.) et fysisk fællesskab, hvor man kunne se, at de søgte sammen. Men nu søger de råd på nettet, og det giver os nye udfordringer, at de deler viden med hinanden der, siger Jakob Demant. Politiet: For nemt bag tastaturet Også hos Rigspolitiet kan chef for Det Nationale Efterforskningscenter, Michael Ask, nikke genkendende til den problemstilling. - Det kræver ikke en særlig aktiv handling at købe narkotika. Her kan du sidde bag dit tastatur og bestille det. Man skal ikke fysisk ud og gøre noget, siger han og understreger, at politiet og toldvæsnet i samarbejde gør, hvad ed kan for at komme internethandlen til livs. - Vi er hele tiden opmærksomme på, hvad der dukker op på nettet, og vi forsøger at finde frem til, hvem der står bag siderne, siger han. Ifølge Jakob Demant viser internationale studier, at der i andre lande dukker flere nye hjemmesider op om måneden, hvor folk kan købe stoffer. Kilde: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/10/04/083712.htm ![]() |
Forfatter: | Entheo [ 04 okt 2013 23:04 ] |
Titel: | Re: DR: Eksperter advarer: Postbuddet har narko med i tasken |
Citat: - Tidligere havde de (stofbrugerne red.) et fysisk fællesskab, hvor man kunne se, at de søgte sammen. Men nu søger de råd på nettet, og det giver os nye udfordringer, at de deler viden med hinanden der, siger Jakob Demant. Politiet: For nemt bag tastaturet Ja det er jo langt bedre at gå ned og spørge kexeklapperne om råd ![]() |
Forfatter: | Lonewolf [ 05 okt 2013 01:07 ] |
Titel: | Re: DR: Eksperter advarer: Postbuddet har narko med i tasken |
Jeg er glad og meget taknemmelig for at jeg kan købe rene kemiske varer over nettet, og derved undgå en uventet overdosis. Sidst jeg købte stoffer i "håndkøb" af en pusher endte jeg med en pose med mysitisk "badesalt agtigt" sæbespåner, som han lovede mig var MDMA. Lortet virkede ikke, men når jeg tænker tilbage bliver jeg helt bange, for det kunne jo have været hvad som helst! Så hvorfor i alverden jagte hjemmesiderne når de reducerer skadesvirkningerne ved stofbrug, netop fordi man faktisk VED hvad man propper ind i munden i stedet for alt det blandede cuttet up shit man får på gaden? |
Forfatter: | Pedobear [ 05 okt 2013 02:21 ] |
Titel: | Re: DR: Eksperter advarer: Postbuddet har narko med i tasken |
Lonewolf skrev: Så hvorfor i alverden jagte hjemmesiderne når de reducerer skadesvirkningerne ved stofbrug, netop fordi man faktisk VED hvad man propper ind i munden i stedet for alt det blandede cuttet up shit man får på gaden? true shit stop de spasser der sælger dårlig/forkerte stoffer det er en af de største fare. |
Forfatter: | GrimZOMBIE [ 05 okt 2013 03:08 ] |
Titel: | Re: DR: Eksperter advarer: Postbuddet har narko med i tasken |
Som om det er for folks helbred, at de bekæmper det. |
Forfatter: | Sleepadelic [ 25 okt 2013 16:27 ] |
Titel: | Re: DR: Eksperter advarer: Postbuddet har narko med i tasken |
Samfundet slipper jo også for meget nederen "gade aktivitet" når det foregår på den måde over nettet. Folk stopper jo nok ikke med deres "forbrug" bare fordi de stopper siderne og har fingre i posten. |
Side 1 af 1 | Alle tider er UTC + 1 time [DST ] |
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group https://www.phpbb.com/ |