»Hvis man har siddet og rystet i kørestolen en hel dag ...«
Som sclerosepatient får Finn medicinsk cannabis på recept. Men selv om rigtig hash ifølge Finn virker bedre på hans spasmer og koster mindre, er det ulovligt. Og Finn bryder sig ikke om at støtte et kriminelt marked
Ulrik Dahlin
12. juli 2013
Da Finn i 1988 som 26-årig fik sclerose, var han i lære som kok på Hotel Britannia i Esbjerg. Seks år senere blev han nødt til helt at stoppe med at arbejde, og i dag får han højeste førtidspension.
Fem gange i døgnet kommer en sosu-assistent forbi hans moderne lejlighed i Odense centrum og hjælper ham med personlig hygiejne samt betjener liften, så han kan komme ind og ud af sengen.
Finn er så langt fremme med sin sygdom, at han ikke længere modtager anden behandling end fysioterapi. Han har spasmer og får »en masse piller«. Omkring fire gange om året får han også en behandling med botox.
Endnu kan han selv tømme sin blære ved egen kraft, understreger han.
»Ulempen er, at ens muskler forsvinder, når man ikke bruger dem, og det gør man ikke, når man er lammet. Oftest ender man i en elkørestol og kan intet overhovedet. Den udvikling med sclerosepatienter har jeg set mange gange. Selv er jeg sekundær progressiv, som det hedder, og det betyder, at jeg ikke har kunnet gå selv de sidste 15 år,« fortæller han, mens han sidder i kørestolen ved sin faste plads ved spisebordet. Altandørene står åbne ud til den fynske sommersol.
Foran ham står en lille sprayflaske Sativex, som indeholder medicinsk cannabis. Cannabissprayen er godkendt som medicin i Danmark, og som sclerosepatient får Finn den på recept. Hver af de små flasker indeholder ca. 90 sprøjt, og Finn må tage et sprøjt hver anden time. Nogle gange, når han har flere spasmer, tager han dog et sprøjt hver time.
»Jeg har taget det første sprøjt her kl. 10 i formiddag, fordi I skulle komme. Jeg kan ikke undvære medicinen, og jeg får den højest tilladte dosis. Hvis jeg skulle have mere, skulle jeg vel nærmest have en pumpe indopereret i kroppen,« joker han.
Kammerat kriminaliseres
Selv om et sprøjt med Sativex hver eller hver anden time har en lindrende virkning på Finns spasmer, så er det ikke det præparat, der virker bedst. Det er derimod en ganske almindelig rygeklump hash. Den virker ifølge Finn bedre, dvs. i længere tid, og dertil kommer, at hash er langt, langt billigere.
Faktisk er der kun ét problem: Hash er i modsætning til Sativex ulovligt, og det betyder, at hvis han skal få en af sine venner til at skaffe hashen, så gør vedkommende noget kriminelt, som kan straffes med bøde.
»Politiet vil nok være ligeglade, hvis min kammerat bliver taget, og han så siger, at det er indkøbt til en sclerosepatient,« mener Finn.
»Jeg havde selvfølgelig som så mange andre unge prøvet at ryge hash. Det var før, jeg blev syg, men jeg stoppede med det, da jeg blev gift, og rørte det ikke i 20 år. Men andre sclerosepatienter fortalte så om, hvordan de havde haft positive erfaringer med at ryge hash, og det endte med, at jeg selv prøvede det igen. Det hjalp lige med det samme.«
»Første gang jeg prøvede det, kunne jeg mærke virkningen, for hele kroppen slappede af. Og jeg skulle hilse og sige, at hvis man har siddet og rystet i kørestolen en hel dag, så kan man godt trænge til at slappe af.«
Finn har svært ved selv at komme rundt i byen, så han er nødt til at få hjælp fra en kammerat, hvis han vil ryge hash og blive lindret.
»Jeg ville virkelig ikke ane, hvad jeg skulle gøre, hvis ikke min kammerat hjalp mig. Jeg magter ikke selv at komme ud i byen og købe hash, så jeg er helt afhængig af andres hjælp.«
»Jeg er altså med til at holde det kriminelle hashmarked i live, og det bryder jeg mig overhovedet ikke om. Jeg gør mig til kriminel, og jeg gør også min kammerat til kriminel. Det er helt urimeligt, og mine penge, som i dag går til de store stærke mænd i hashbranchen, burde i stedet komme regeringen og samfundet til gode.«
Det kunne ifølge Finn ske ved, at hans kammerat kunne købe en rygeklump hash på apoteket i stedet for at opsøge byens kriminelle. I forvejen henter kammeraten Sativex på apoteket til Finn.
»Sprayen er god, fordi det holder en i ro. Men hvis mine ben ryster ad helvede til om aftenen, hjælper den ikke særlig meget. Så vil jeg hellere ryge hash, for der holder virkningen sig i lang tid.«
Bedre og billigere, men forbudt
Selv om Finn har røget hash som medicin i flere år, er ganske små doser stadig tilstrækkeligt, fortæller han.
»Jeg ryger vel seks-otte piber med hash, det vil sige omkring to gram, om ugen. Jeg synes ikke, jeg mærker en tilvænning, eller at det er vanedannende.«
— Bliver du skæv?
»Ja, det er en slags bivirkning, men det er en tilstand, som jeg godt kan lide. Derimod bliver man ikke påvirket af sprayen. Men det er først og fremmest mine spasmer og kramper, som hashen virker effektivt på, og det er derfor, jeg vil ryge det.«
Finn vurderer, at udgifterne for samfundet til de tre små flasker med Sativex-spray, som han bruger hver måned, løber op i ca. 5.500 kr.
»Jeg bruger vel seks-syv sprøjt i døgnet fra Sativex’en. Jeg skal sprøjte det ind i mundhulen, og man skal skifte sted for hvert sprøjt. En gang under tungen, en gang i venstre side, så i højre side ...«
Hvis det var muligt at ryge hash i stedet for sprayen, vurderer Finn, at udgifterne ville ligge på under 500 kr. om måneden.
»Så rigtig hash er altså både bedre og billigere end Sativex, som jeg gerne må få. Sativex er udvundet af rigtig cannabis, så jeg har svært ved at forstå, hvorfor det effektive og billige stof skal være kriminelt, mens det dyre og mindre effektive er tilladt på recept, når det er det samme indhold. Hvorfor kan jeg ikke få almindelig hash på recept,« spørger Finn.
I forvejen ryger han Sweet Dublin-tobak på sin gamle pibe, så rygning er ikke fremmed for ham, selv om han er nødt til at få hjælp fra sin kammerat til at smuldre hashen og mikse den sammen med cigarettobak. Så der ligger gerne en færdigmikset pibe eller to i skuffen, som Finn kan ryge på, hvis hans spasmer bliver for voldsomme.
»Jeg ved godt, at hashen ikke kan helbrede mig, og at jeg aldrig bliver rask. Men hashen hjælper mig bedre gennem de dumme dage, jeg kan have. Og når det er tilfældet, så gør hashen det en lille smule lettere at have den her sygdom.«
Ingen negative beretninger
Hver eftermiddag får Finn hjælp til at komme ind i sengen og hvile sig i halvanden time, inden han skal op igen og spise aftensmad. Det får han også hjælp til.
Får han ikke den daglige hvile, kan spasmerne om aftenen blive meget voldsomme. For det er mest om aftenen, at de kommer, og det betyder, at hans ene ben spjætter op og ned, uden at han kan stoppe det.
»Sclerose er en sygdom i centralnervesystemet. Impulserne fra hjernen til lemmerne fungerer ikke hele vejen, så jeg kan f.eks. ikke løfte min venstre arm, selv om jeg gerne ville.«
Finn har tidligere arbejdet som frivillig i sclerosepatienternes forening. Og herfra kender han mange, der også har prøvet at ryge hash eller cannabis.
»Jeg har aldrig hørt om en sclerosepatient, hvor hash eller cannabis ikke har haft en positiv virkning.«
Han har forsøgt sig frem med både hash og pot, men han foretrækker hashen:
»Det er, som om hash virker mere i dybden. I hvert fald synes jeg, at jeg skal ryge mere, hvis det er pot.«
Han har aldrig lagt skjul på, at han ryger hash som lindrende medicin. Og han har ikke noget imod at stå frem under eget navn og blive fotograferet.
Men han understreger, at selv om hans to børn fra hans tidligere ægteskab godt ved, hvad han gør, så har han aldrig røget hash, mens de var i nærheden.
»Min søn er lige flyttet hjemmefra. Han er gået i kokkelære, ligesom jeg var, så af og til laver vi noget rigtig god mad sammen. Det er selvfølgelig ham, der laver det, men jeg hjælper til ved at spise den. Min datter går i gymnasiet og bliver student om to år,« forklarer Finn stolt.
Kilde-URL:
http://www.information.dk/466418
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
