Psychedelia.dk

Mens cannabis til medicinsk brug er et hedt debatemne i USA og legaliseres i flere og flere stater, har danske politikere ikke diskuteret emnet i 10 år. Imens gør et stort antal borgere sig kriminelle, fordi de selvmedicinerer sig med cannabis

At benytte hash til at lindre smerte og lidelser er forbudt herhjemme, men i Holland og USA er det
Fra sclerosepatienter med spasmer og muskelstivhed over en nedslidt stilladsarbejder med invaliderende rygsmerter til en mor til en femårig dreng med medicin-resistent epilepsi.

Rundt omkring i Danmark har Information mødt mennesker, der er i gang med en storstilet selvmedicinering mod forskellige lidelser, hvor cannabis enten i form af pot, olie eller hash anvendes til medicinske formål som lindring af spasmer, for stærke smerter eller for at få styr på tanker, der ellers kun kan blokeres af meget stærk medicin.

Med inspiration og viden fra internettet gør danskere sig hver dag kriminelle, fordi de vælger at bruge cannabis til, hvad de selv opfatter som selvmedicinering, selv om det er ulovligt. Det gælder ikke blot de gammelkendte lidelser som sclerose og cancerpatienter, der kan dæmpe deres spasmer, kvalme og madlede med cannabis. Også borgere med smerter, tics eller lidelser som Dravet-syndrom, ADHD og PTSD (posttraumatisk stresssyndrom) forsøger sig frem med cannabis.

Men da Sundhedsstyrelsen kun har anerkendt cannabis-medicin til sclerosepatienter og terminale cancerpatienter, føler langt de fleste andre patienter sig tvunget til enten at dyrke cannabissen selv eller købe den af kriminelle. Begge dele er ulovligt og kan strafforfølges.
Ministeren har ingen planer

Debatten for og imod medicinsk cannabis bølger frem og tilbage, ikke mindst i USA. Foreløbig har 18 stater samt Washington DC i USA godkendt cannabis til medicinske formål, og senest har staten Maine udvidet sit statslige marihuanaprogram til også at omfatte patienter med PTSD.

I Danmark tegner der sig et helt andet billede. Her skal man mere end 10 år tilbage for bare at finde en diskussion i Folketinget af mulighederne for at anvende cannabis i medicinsk sammenhæng. Den 13. marts 2003 diskuterede Folketinget således et forslag fra Enhedslisten, bakket op af SF, om at pålægge regeringen senest ved årets udgang at fremsætte et lovforslag, der ville legalisere »hash til medicinsk brug«.

Det var der ikke dengang flertal for i Folketinget, og i de forløbne ti år har udviklingen i Danmark næsten stået stille, bortset fra at myndighederne har godkendt brugen af den syntetiske hashpille Marinol samt sprayen Sativex, der er udvundet af cannabisplanten, til sclerose- og cancerpatienter. Brugen af de to lovlige midler er dog meget begrænset (se faktaboks).

Stilstanden i den danske debat samtidig med den udbredte, men ulovlige selvmedicinering får ikke sundhedsminister Astrid Krag (SF) til at overveje at åbne yderligere for brugen af medicinsk cannabis.

»Jeg har ingen planer om at ændre på reglerne,« som hun skriver i en mail til Information. I mailen uddyber sundhedsministeren hvorfor: »Danske patienter har allerede i dag mulighed for at bruge cannabis i medicinsk øjemed. Sclerose-patienter kan eksempelvis få ordineret lægemidler med cannabisekstrakt. Og Sundhedsstyrelsen er af den opfattelse, at patienterne har tilstrækkelig adgang til lægemidler baseret på indholdsstoffer i cannabis.«

Tilsyneladende følger heller ikke Sundhedsstyrelsen med i den debat, der i disse år udfolder sig internationalt om cannabissens medicinske egenskaber. I hvert fald ikke på en måde, som afspejler sig på styrelsens ellers omfattende hjemmeside. En søgning på ordet cannabis giver seks resultater, der alle har med advarsler mod misbrug at gøre.

»Sundhedsstyrelsen har ikke forholdt sig til cannabis til medicinsk anvendelse, fordi det hører ind under loven om euforiserende stoffer. Vi forholder os kun til de mediciner, der fremstilles lovligt,« siger Anne Mette Dons, der er chef for tilsyn og patientsikkerhed i Sundhedsstyrelsen.

Der kan være flere forklaringer på det lave forbrug af de to lovlige cannabismidler, Marinol og Sativex. Først og fremmest må det ifølge Sundhedsstyrelsen kun bruges af snævert afgrænsede patientgrupper, nemlig til sclerose- og visse cancerpatienter, og dertil kommer, at flere sclerosepatienter, som Information har talt med, ikke opfatter de to midler som særlig effektive, når de sammenlignes med den ’rene’ vare, altså ulovlig cannabis.
Lovlig cannabis fra Holland?

I december 2012 bekræftede sundhedsministeren, at hvis en dansk patient lovligt kunne få ordineret Bedrocan – som er rigtig cannabis tilladt af det hollandske sundhedsministerium – i Holland, så kan man tage midlet med hjem til 30 dages forbrug.

»En person kan lovligt indføre lægemidlet Bedrocan til Danmark, såfremt det har et medicinsk øjemed. Hvis man har en recept fra en hollandsk læge, er dette krav opfyldt,« hed det i svaret til Sundhedsudvalget fra Astrid Krag.

Endnu har ingen dansk borger så vidt vides gennemført en sådan rejse efter Bedrocan. Men det har den tidligere elitesoldat Gjermund Tangvald fra Telemark-bataljonen ifølge den norske avis Verdens Gang. Han har PTSD efter tidligere at have været udsendt til Sarajevo. Med hjem til Oslo har han fra en rejse til Amsterdam i alt 520 gram medicinsk cannabis på fire recepter til en samlet pris på 1.172 euro (8.800 kr.).

Og på Sørlandet Sykehus i Kristianssand i Norge har en overlæge ifølge avisen Fædrelandsvennen i juni ordineret det hollandske produkt Bediol, der består af topskud fra hampeplanten, til en patient i kræftbehandling. Bediol og Bedrocan er søsterprodukter fra samme hollandske producent.

Hvis en dansk sclerose-patient fik ordineret Bedrocan på recept i Holland, ville det altså være lovligt indføre cannabis til 30 dages forbrug. Men da sclerosepatienter netop har svært ved at komme rundt, kan man spørge, hvorfor de skal have alle besværlighederne med at rejse til Holland. Ville det ikke være nemmere for en hårdt ramt patientgruppe, hvis Bedrocanen kom til Danmark?

Information har spurgt en række sundhedspolitiske ordførere, hvad de synes om at indføre en form for green card-ordning for medicinsk cannabis, f.eks. Bedrocan.

Camilla Herson (R) svarer, at for hende er det ikke afgørende, om man »lovligt kan få stoffet fra udlandet«.

»Den afgørende diskussion handler om, hvor vidt cannabis kan være et bedre alternativ for visse patienter«. Her vil den radikale sundhedsordfører gerne »være lydhør overfor eksperter og patientgrupper og også i et vist omfang villig til at eksperimentere,« som hun siger.

Benedikte Kiær (K) er på samme linje:

»I stedet for en green card-ordning vil jeg egentlig hellere, at vi undersøgte muligheden for brug af et lægemiddel som Bedrocan i Danmark, hvis de andre lægemidler, som de kan få i Danmark, ikke virker godt nok,« siger hun.

Stine Brix (EL) er derimod ubetinget positiv:

»Vi ser gerne på muligheden for at gøre det lettere for syge at anskaffe og besidde cannabis eller specifikt Bedrocan, som er godkendt af de hollandske sundhedsmyndigheder.«

Det samme er Joachim B. Olsen fra LA:

»Liberal Alliance er positiv over for medicinsk cannabis. Hvis der kom forslag om en ordning, hvor syge kunne hente cannabis i Holland, ville vi stemme for. Men det lyder som en meget omstændelig måde at organisere det på.«

Til gengæld er Flemming Møller Mortensen (S) ikke positiv over for en green card-ordning, selv om han godt kan se det urimelige i, at folk gør sig kriminelle ved selvmedicinering:

»Der er ingen rimelighed i, at folk kriminaliseres, men problemet er selvfølgelig, at det er narkotiske stoffer, som ikke er tilladt i Danmark, men er tilladt som medicin i Holland, der har en helt anden liberal holdning til cannabis end Danmark, og det smitter måske af på deres medicinlovgivning.«