Psychedelia.dk
https://psychedelia.dk/forum/

Mentolsmøger lokker unge til at ryge
https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=83&t=45197
Side 1 af 2

Forfatter:  LSDrejø [ 20 jun 2013 21:20 ]
Titel:  Mentolsmøger lokker unge til at ryge

Citat:

Af Karsten Østergaard Nielsen

120.000 danskere foretrækker, at deres smøger smager af mentol. Men for fremtiden kan mentolrygerne være tvunget til at vænne sig til den mere harske smag af ren røg.

I morgen fredag skal EU's sundhedsministre stemme om et nyt tobaksdirektiv, der skal gøre det forbudt at tilsætte smagsstoffer som netop mentol til cigaretter.
Enigt folketing kæmper imod forbud

Ifølge EU-kommissionen viser flere undersøgelser, at netop mentolen får unge til at begynde med at ryge mere end andre typer smøger.

Alligevel kæmper et enigt folketing imod direktivet.

- Det er ikke ulovligt at ryge, og vi har det på samme måde som alle andre partier i Folketinget. Vi ser ingen grund til at forbyde mentol, siger sundhedsordfører for Venstre, Jane Heitman.

Her lyder argumentet, at mentolcigaretter stort set kun ryges af ældre mennesker:

- Den klassiske mentolryger er en ældre dame, siger europaordfører for Liberal Alliance, Merete Riisager.
Mentol bedøver nerverne

Men det passer ifølge Kræftens Bekæmpelse slet ikke.

- Nej, det er ikke kun ældre mennesker. Der er masser af unge, der også ryger mentol, siger direktør Leif Vestergaard Pedersen fra Kræftens Bekæmplelse.

Tal fra tobaksindustrien viser da også, at 30.000 danskere under 30 år ryger mentholcigaretter til dagligt.

- Mentol er med til at sminke den skadelige effekt, som rygning har på lungerne. Man kan ikke mærke det i lungerne og halsen, fordi mentolen er med til at bedøve nerverne, siger Leif Vestergaard Pedersen.

Han kalder det usympatisk at Folketinget kæmper imod et mentolforbud.

- Der er andre lande her i EU, der kæmper for at undgå for at deres unge skal blive afhængige af tobak. Det er Holland, Belgien, Sverige og Finland. Der har Danmark placeret sig i en meget mærkelig rolle sammen med lande som Ungarn og Rumænien.
Unge skal holdningsændres

Allligevel står de danske politikere fast:

- Vi er i et bredt flertal enige om, at mentolcigaretter skal være tilladt, for vi er imod, at alt bare skal forbydes, siger Eva Kjer Hansen (V), formand for Europarådet.

Hun mener, at de mange over 30 år, der ryger mentolsmøger, skal have lov at fortsætte med det. Og at et forbud ikke kan stoppe de unge i at ryge alligevel.

- Det handler mere om at få de unge til at forstå, at det er en dårlig idé at ryge, siger Eva Kjer Hansen.(kilde)

Altså det er da lidt sjovt med noget så sjældent som et enigt folketing - især når de fleste normalt ikke er blege for at slå hårdt ned på andre rusmidler, som er langt mindre skadelige :roll:

Forfatter:  blazR [ 20 jun 2013 22:00 ]
Titel:  Re: Mentolsmøger lokker unge til at ryge

Amen dog og i guder, siger jeg bare :roll:

Forfatter:  Princess Bubblegum [ 20 jun 2013 22:15 ]
Titel:  Re: Mentolsmøger lokker unge til at ryge

Tonen var lidt en anden i 2009
http://www.information.dk/telegram/214583
Citat:
Forbud på vej mod vandpibetobak
8. november 2009 kl. 22:20 | Opdateret 8. november 2009 kl. 22:25

Danske unge er de europæere, der ryger mest vandpibe, men det skal være slut nu. Et flertal i Folketinget vil forbyde den vanedannende, søde tobak, erfarer 24timer.

- Hvis jeg skal se lidt optimistisk på det, så har vi et forbud inden foråret. Under alle omstændigheder har vi det på plads, inden folketingsåret er omme i begyndelsen af juni, vurderer sundhedsudvalgets formand, Preben Rudiengaard (V), over for gratisavisen.

Ifølge en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse har unge, der har prøvet at ryge vandpibe, tre gange større risiko for at ende som cigaretrygere end andre unge.

Den oplysning fik Preben Rudiengaard til at bede sundhedsministeren om at undersøge mulighederne for et dansk forbud, og Venstre-politikeren har opbakning fra et flertal af folketingsmedlemmerne.

Både Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten støtter et forbud, viser en rundringning til ordførerne.

- Tobakken bliver så at sige snydt i de unge, fordi røgen er så sød og fuld af vanedannende tilsætningsstoffer. Det er dybt usympatisk og skal stoppes snarest muligt, mener forebyggelsesordfører i SF Karl Bornhøft til 24timer.

Preben Rudiengaards tanke er, at Danmark kan kopiere tysk lovgivning.

De tyske politikere har for nylig forbudt vandpibetobak ved at sænke grænsen for tilsætningsstoffer i tobak til maksimalt 25 procent. Vandpibetobak består af to tredjedele tilsætningsstoffer, og derfor har forbuddet ryddet tyske butikshylder for den søde tobak.

/ritzau/

Forfatter:  Frugthat [ 20 jun 2013 22:40 ]
Titel:  Re: Mentolsmøger lokker unge til at ryge

- Vi er i et bredt flertal enige om, at mentolcigaretter skal være tilladt, for vi er imod, at alt bare skal forbydes, siger Eva Kjer Hansen (V), formand for Europarådet.

Og det kommer fra Venstre, hvis seneste regeringstid spyttede forbud ud på samlebånd.. Suk

Forfatter:  .....? [ 20 jun 2013 22:45 ]
Titel:  Re: Mentolsmøger lokker unge til at ryge

- Vi er i et bredt flertal enige om, at mentolcigaretter skal være tilladt, for vi er imod, at alt bare skal forbydes, siger Eva Kjer Hansen (V), formand for Europarådet.

Og det kommer fra Venstre, hvis seneste regeringstid spyttede forbud ud på samlebånd.. Suk


Dobbelt suk - fik kvalme da jeg læste "for vi er imod, at alt bare skal forbydes".

Forfatter:  Hvalen [ 20 jun 2013 22:53 ]
Titel:  Re: Mentolsmøger lokker unge til at ryge

Lyder latterligt at lige skulle forbyde mentol… Tror ingen unge starter med at ryge fordi "Hey det smager af mentol" det jo bare hvad folk fortrækker ligesom nogen ryger Camel nogen Kings eller Prince latterlige politikere.

Forfatter:  LSDrejø [ 21 jun 2013 08:00 ]
Titel:  Re: Mentolsmøger lokker unge til at ryge

Mere ævl af samme kaliber:
Citat:
Rygere, der hellere vil have en mentholcigaret, har endnu større risiko for at få hjerteproblemer end andre rygere. Det viser den nyeste amerikanske forskning.

På trods af det vil danske politikere i dag kæmpe for at bevare smagen, når EU-ministrene i dag stemmer om et nyt stort tobaks-direktiv.

I Kræftens Bekæmpelse kalder direktør Leif Vestergaard Pedersen det overraskende og usympatisk, at Danmark går imod et forbud mod mentholcigaretterne.
Især kvinder er udsatte

- Vi skal jo forsøge at undgå tilsætningsstoffer. Det øger risikoen for blodpropper og andre sygdomme meget mere end almindelig tobak, siger han.

Ifølge den amerikanske forskning er især de kvindelige menthol-rygere hårdt ramt. Her var der tre gange så mange slagtilfælde som blandt de kvinder, der røg almindelige cigaretter.

- Derfor burde man forbyde menthol, og derfor burde Danmark bakke op, siger Leif Vestergaard Pedersen.
S afviser forbud

Men det er sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S) helt uenig i.

- Jeg skal ikke tale konsekvenserne af tobaksrygning ned, men der skal naturligvis vises en respekt for dem, der har valgt at ryge i deres liv. Og vi skal passe på med at hetze rygerne for meget. De skal have hjælp til at træffe et sundere valg, siger han.

S-ordføreren påpeger, at den danske regering kæmper i EU mod alle de skadelige stoffer, der er i cigaretter.

- Vi kan godt hetze rygerne ved at øge afgifterne på cigaretter, men det vil ikke medføre noget positivt, hvis man næsten kriminaliserer danske cigaretrygere, siger Flemming Møller Mortensen. (kilde)


Wait... Den tager vi lige igen:
Citat:
der skal naturligvis vises en respekt for dem, der har valgt at ryge

Citat:
passe på med at hetze rygerne for meget

Citat:
have hjælp til at træffe et sundere valg


I sandhed nye toner om rusmidler... rettelse: nogle rusmidler... Min politikerlede nåede nye højder inden kl 10 :?

Forfatter:  olerand [ 21 jun 2013 10:14 ]
Titel:  Re: Mentolsmøger lokker unge til at ryge

Men naturligvis er det stadig lovligt at sælge alkoholiske drikke, der smager af sorte, blå eller røde bolcher. Mon nogen vil foreslå, at alkohol kun må sælges blandet med vand og uden smagsstoffer?

Forfatter:  Xenofanes [ 21 jun 2013 10:41 ]
Titel:  Re: Mentolsmøger lokker unge til at ryge

Hmm de sagde ellers i radioen at de ikke ville forbyde mentol, da den havde været der i lang tid?
De nævnte dog smøger med hindbær og jordbær smag skulle forbydes, er det nogle i har set før?

Forfatter:  Puny_pete [ 21 jun 2013 11:19 ]
Titel:  Re: Mentolsmøger lokker unge til at ryge

Kun med smag på filteret, men ikke noget man kan få i DK.

Forfatter:  Mr.Pink [ 21 jun 2013 11:56 ]
Titel:  Re: Mentolsmøger lokker unge til at ryge

Men naturligvis er det stadig lovligt at sælge alkoholiske drikke, der smager af sorte, blå eller røde bolcher. Mon nogen vil foreslå, at alkohol kun må sælges blandet med vand og uden smagsstoffer?


1+
de famler rundt gør de.

Forfatter:  Xenofanes [ 21 jun 2013 12:15 ]
Titel:  Re: Mentolsmøger lokker unge til at ryge

Kun med smag på filteret, men ikke noget man kan få i DK.

Sjovt de alligevel blev nævnt :?

Men naturligvis er det stadig lovligt at sælge alkoholiske drikke, der smager af sorte, blå eller røde bolcher. Mon nogen vil foreslå, at alkohol kun må sælges blandet med vand og uden smagsstoffer?

Nu overdriver du jo bare, så længe produktet kan produceres uden tilsætning af smagstoffer, må det godt sælges ;)


Citat:
Ifølge den amerikanske forskning er især de kvindelige menthol-rygere hårdt ramt. Her var der tre gange så mange slagtilfælde som blandt de kvinder, der røg almindelige cigaretter.

Det er bare blevet et hit den med "forskning viser nu at ...", det er helt vildt så godt den sælger.

Forfatter:  Mr.Pink [ 21 jun 2013 12:18 ]
Titel:  Re: Mentolsmøger lokker unge til at ryge

det er måske fordi at man i nogle kiosker og grønthandlere f.eks kan få vare man ikke kan få alle andre steder,en af mine lokale grønthandler har godt nok nogle sære smøger jeg ikke kender til.

Forfatter:  Snoezel [ 21 jun 2013 12:58 ]
Titel:  Re: Mentolsmøger lokker unge til at ryge

hvis nu EU tog det tobaksdirektiv alvorligt, ville de så ikke også forbyde de ekstra tilsætningsstoffer der er i tobak som skal gøre den ekstra afhængighedsskabende? Synes det er en farce hele vejen igennem det her. Jeg kan på ingen måde forestille mig, at et menthol-forbud skulle få færre unge til at ryge, det er en brøkdel der ville lade sig "afskrække".

Der har vist for nyligt været tale om at alkopops ikke skulle sælges til unge under 18, kan dog ikke huske om det nogensinde blev til noget, anyone?

Forfatter:  Xenofanes [ 21 jun 2013 17:44 ]
Titel:  Re: Mentolsmøger lokker unge til at ryge

hvis nu EU tog det tobaksdirektiv alvorligt, ville de så ikke også forbyde de ekstra tilsætningsstoffer der er i tobak som skal gøre den ekstra afhængighedsskabende?

Er det noget der er bevist at de tilsætter noget for at forøge afhængighedsskabelsen og i såfald er det indenfor EU?

Men man skal jo kravle før man kan gå, så hvis de starter med mentol, så vil det vel svare til stadiet hvor man er begyndt at få muskelkontrol som så kan føres videre til noget større.

Forfatter:  Snoezel [ 21 jun 2013 19:03 ]
Titel:  Re: Mentolsmøger lokker unge til at ryge

^Jeg kender ikke umiddelbart til nogen beviser, må indrømme at den er slynget lidt løst fra hukommelsen. Jeg fandt det her ved en hurtig google søgning http://ec.europa.eu/health/scientific_c ... /l-2/5.htm

Forfatter:  Hypnos [ 23 jun 2013 16:21 ]
Titel:  Re: Mentolsmøger lokker unge til at ryge

"Hun mener, at de mange over 30 år, der ryger mentolsmøger, skal have lov at fortsætte med det. Og at et forbud ikke kan stoppe de unge i at ryge alligevel."

AHAAAAAAAA...... Skal vi ikke prøve at føre den analogi over på alle de andre ulovlige rusmidler vi har idag? DUH! - fjolser :roll:

Forfatter:  Joe_biden [ 23 jun 2013 16:35 ]
Titel:  Re: Mentolsmøger lokker unge til at ryge

nå, men nu kan de små drenge der skal prøve jordbær/menthol smøger for første gang jo lige få en klumb hash med nu de er ved pusheren -.-

Forfatter:  :D  [ 23 jun 2013 18:41 ]
Titel:  Re: Mentolsmøger lokker unge til at ryge

nå, men nu kan de små drenge der skal prøve jordbær/menthol smøger for første gang jo lige få en klumb hash med nu de er ved pusheren -.-


Der er ingen grund til at overdrive. Vi så heller ikke børn med lommerne fyldt med hash, da grøn sodavand blev forbudt for nogle år siden.

Forfatter:  Joe_biden [ 23 jun 2013 18:53 ]
Titel:  Re: Mentolsmøger lokker unge til at ryge

nej, men der er heller ikke ret mange der smugler grøn sodavand ind i landet og dermed allerede er kriminelle.

Side 1 af 2 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/