Kommer det fra en plante i stedet for kemi, må det være sundere. Også selv om det et stoffer. Sådan tror 4 ud af 10 danske unge fejlagtigt, og de mener derfor, at hash og kokain må være mindre skadeligt end kemisk fremstillede stoffer som amfetamin og ecstasy.

Det viser en ny undersøgelse, som analysefirmaet Cormark har foretaget for Psykiatrifonden. Direktør Vibe Klarup Voetmann i Psykiatrifonden advarer mod myten.

»Der skyller en økobølge ind over landet, som også har ramt narkomiljøet. Derfor hører vi for tiden, at hash og kokain bliver anbefalet som bedre typer af stoffer. Men der er ingen sund variation af stofindtagelse – økologiske stoffer er lige så skadelige som kemisk fremstillede,« siger Vibe Klarup Voetmann.

Fredag går Psykiatrifondens landsdækkende kampagne 'Styr på stoffer' i luften, og formålet er netop at aflive myter og gøre flere unge nysgerrige på at opsøge viden om virkninger og bivirkninger. Når Psykiatrifonden er afsender, hænger det sammen med en tæt kobling af stoffer og psykiske problemer.

Læs også: Visitkort gave mange købere til hash

Også psykolog og lektor Mikkel Arendt på Aarhus Universitet bekræfter, at der er grund til at få aflivet myten om øko-stoffer.

»Det bliver mere og mere udbredt at ryge hash som skunk, og selv om det kommer fra en plante, er det genmodificeret og forædlet. Det betyder, at det stof i hash, som gør folk psykotiske, er øget helt vildt,« forklarer han.

I undersøgelsen svarer 4 ud af 10 af de unge, at de ikke har nok viden om stoffer, og lige så mange mener ikke, at de har fået undervisning i det, som de kunne bruge til noget.

»Det tyder på, at det giver god mening at få stoffer på skoleskemaet. Der mangler ikke viden, så det handler bare om at prioritere det i undervisningen,« siger Mikkel Arendt, som mener, at der skal sættes ind allerede fra folkeskolen.

Sundhedsstyrelsen står for at lave blandt andet informationsmateriale til skoler, rådgive kommuner om indsatsen og være til stede på festivaler. Her mener specialkonsulent Kari Grasaasen ikke, at de unges manglende viden er et tegn på, at indsatsen er slået fejl. Det er nemlig kun cirka hver femte ung, der har taget stoffer inden for det seneste år.

»Langt fra alle unge bruger illegale stoffer, og når man ikke har dem inde på livet eller er interesserede i at bruge dem, kan det være årsagen til den manglende viden. Det er Sundhedsstyrelsens antagelse, at de unge, der bruger stoffer, godt er klar over, hvad virkningen af dem er,« siger Kari Grasaasen.

Mikkel Arendt, psykolog og lektor, Aarhus Universitet, hvad får unge til at tro, at stoffer fra planter er mindre skadelige end kemisk fremstillede stoffer?

»Det er en form for sund fornuft. Hvis et stof er blevet taget i hundredvis af år, så lyder det fornuftigt, at det er mindre farligt end kemisk fremstillede stoffer. Dem går der jo en årrække, før man finder ud af, hvor farlige er. Men det er for simpelt at tænke sådan.«

Hvorfor?

»Hash er et godt eksempel på det. Mange tror, det er økologisk, fordi det kommer fra en plante, men det gør det slet ikke i virkeligheden, fordi koncentrationen og sammensætningen er modificeret.«

Hvad mener du om, at 4 ud af 10 unge ikke synes, de har viden nok om stoffer?

»Der er brug for en tidlig indsats allerede fra folkeskolen. Den viden, der findes i dag, er meget polariseret, fordi der er så mange interessenter lige fra dem, der lever af at sælge stoffer, til dem, der laver kampagner og råber vagt i gevær. Det er et forvirrende område at betragte udefra og finde sandheden om. Men der er nok af viden – bare ikke blandt dem, der tager stofferne.«