Psychedelia.dk https://psychedelia.dk/forum/ |
|
Færre kanyler på gaden, efter fixerummet er åbnet https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=83&t=43573 |
Side 1 af 1 |
Forfatter: | Frugthat [ 30 jan 2013 18:58 ] |
Titel: | Færre kanyler på gaden, efter fixerummet er åbnet |
Citat: Markant færre brugte kanyler flyder på gaden, efter fixerummet er åbnet Over to kilo færre kanyler og andet narkoaffald ligger nu dagligt og flyder i Københavns gader efter åbningen af Danmarks første fixerum på Vesterbro i oktober sidste år. Inden fixerummet åbnede, indsamlede Københavns Kommune i gennemsnit 3,7 kilo narkorelateret affald om dagen. I december 2012 blev der kun indsamlet 1,6 kilo i gennemsnit om dagen. Et fald på 2,1 kilo. »Beboere og besøgende i København høster allerede nu frugterne af stofindtagelsesrummet. De nyeste tal viser, at der er langt færre kanyler i vores gader«, siger socialborgmester i København Mikkel Warming fra Enhedslisten. »Samtidig har stofindtagelsesrummet reddet liv og givet stofmisbrugerne mere sundhed og et mere værdigt liv«, fortæller han. Åbningen har betydet, at færre misbrugere fixer i opgange, bag skraldespande og i baggårde. I stedet foregår det under ordnede forhold i fixerummet med professionel sundhedspersonale. Også Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), mener, at fixerummet er en stor succes for både narkomanerne på Vesterbro og for de øvrige beboere i bydelen. »Vi har et ansvar for, at alle Københavns borgere har det så trygt og godt som overhovedet muligt. Det gælder også for dem, som kæmper med et stofmisbrug«, siger Frank Jensen. Narkomanerne afleverer sprøjterne efter brug I fixerummet får stofmisbrugerne udleveret rene kanyler, der afleveres efter brug og derfor ikke ender på gaden til gene for områdets beboere. Sundhedspersonalet hjælper også stofmisbrugerne med at få behandling af sår og infektioner samt vaccinationer. Fixerummet fungerer samtidig som en bro til behandlersystemet. Siden fixerummet åbnede, har 10 misbrugere taget en overdosis. Men med professionelt personale til stede overlevede de. Siden åbningen og til og med den 31. december er der registreret 642 individuelle brugere af fixerummet. ritzau http://politiken.dk/indland/ECE1883183/ ... er-aabnet/ |
Forfatter: | Zh4d0w [ 30 jan 2013 19:35 ] |
Titel: | Re: Færre kanyler på gaden, efter fixerummet er åbnet |
Har aldrig set en kanyle på gaden i jylland ![]() //Zh4d0w |
Forfatter: | HopIFjordeN [ 30 jan 2013 19:40 ] |
Titel: | Re: Færre kanyler på gaden, efter fixerummet er åbnet |
i visse områder af århus, er der ellers nok af klamme blodige sprøjter og kanyler at finde på gaden...^^ Pas på hvor du træder... |
Forfatter: | Hypnos [ 30 jan 2013 20:01 ] |
Titel: | Re: Færre kanyler på gaden, efter fixerummet er åbnet |
Surprise surprise... ![]() |
Forfatter: | Gregor [ 30 jan 2013 21:09 ] |
Titel: | Re: Færre kanyler på gaden, efter fixerummet er åbnet |
Zh4d0w » 30 jan 2013 18:35 skrev: Har aldrig set en kanyle på gaden i jylland ![]() //Zh4d0w så færdes du vist ikke de ”rigtige” steder. |
Forfatter: | Hindbaerroulade [ 30 jan 2013 22:45 ] |
Titel: | Re: Færre kanyler på gaden, efter fixerummet er åbnet |
Jeg bor i Århus og ser altså kanyler dagligt ![]() Er rigtig glad for at de fixerum der bliver brugt og virker! |
Forfatter: | Smurf [ 30 jan 2013 22:57 ] |
Titel: | Re: Færre kanyler på gaden, efter fixerummet er åbnet |
Frugthat » 30 jan 2013 17:58 skrev: Citat: Markant færre brugte kanyler flyder på gaden, efter fixerummet er åbnet Siden fixerummet åbnede, har 10 misbrugere taget en overdosis. Men med professionelt personale til stede overlevede de. ritzau http://politiken.dk/indland/ECE1883183/ ... er-aabnet/ - Det bør være argumentation nok til at holde dem åben! |
Forfatter: | Optimus Crime [ 30 jan 2013 23:33 ] |
Titel: | Re: Færre kanyler på gaden, efter fixerummet er åbnet |
Citat: Nabo til Mændenes Hjem: »Der ligger stadig masser af sprøjter på gaden« Det kan godt være, at der på papiret er færre sprøjter og andet narkoaffald at samle ind fra gaderne i København. Men for beboerne på Vesterbro i hovedstaden er kanyler fortsat en fast bestanddel af gadebilledet. »Det er blevet mere svinsk, end det har været i mange år«, siger Johnny Hansen, der de sidste 16 år har boet i Istedgade 19 To kilo færre dagligt Københavns Kommune kunne tidligere i dag fortælle, at nye opgørelser viser, at man i dag blot indsamler 1,6 kilo narkoaffald dagligt mod 3,7 kilo tidligere. Årsagen er angiveligt det permanente fixerum, som er blevet opført på Vesterbro, og ifølge socialborgmester Mikkel Warming (EL) »høster beboere og besøgende i København allerede nu frugterne af stofindtagelsesrummet«. Men den udlægning kan Johnny Hansen slet ikke genkende: »Jeg bor lige ved siden af Mændenes Hjem (værested for hjemløse, red.), og da jeg læste det der, irriterede det mig lidt. Det kan da godt være, at affaldet er mindsket lidt, men jeg kan ikke forstå, hvordan de kan gå ud med sådan en nyhed, for der ligger stadig masser af sprøjter i gaden derinde«, siger han. Fixerum tiltrækker misbrugere Johnny Hansen, der bor på Vesterbro med sin kone og to børn, fortæller, at han dagligt støder på i hvert fald et par kanyler. LÆS ARTIKELFixerum har reddet flere liv »Så de skal altså ikke sige, at det er blevet meget bedre derinde, for det er det altså ikke«, fastslår han. Den 46-årige typograf fortæller, at siden man først satte et satte et mobilt fixerum op i Lille Istedgade og efterfølgende et mere permanent fixerum op på Halmtorvet, er der begyndt at stå væsentlig flere misbrugere ude foran Mændenes Hjem. »Politikerne skal ikke vaske fingre« Ifølge ham er det en af forklaringerne på, at problemerne med narkoaffald ikke er blevet mindre i hans nabolag. »Der var en del brugere før hen, men på grund af fixerummene er der i hvert fald kommet dobbelt så mange«, siger Johnny Hansen. »Jeg har altid gået ind for, at narkomanerne skal have deres narko og et sted at stikke sig, men politikerne gør ikke noget for os, der bor derinde. De skal ikke vaske deres fingre ved at sige, at det er blevet bedre for os beboere, for det er det ikke«. Fixerummet på Vesterbro har siden åbningen i oktober 2012 og frem til nytår registreret 642 forskellige brugere. http://politiken.dk/indland/ECE1883335/ ... paa-gaden/ |
Forfatter: | IllegalStateOfMind [ 05 feb 2013 15:25 ] |
Titel: | Re: Færre kanyler på gaden, efter fixerummet er åbnet |
Synes det er lidt underligt at der bliver fokuseret så meget på fixerums effekt på svineri i gaden i stedet for dets effekt for misbrugerne... Siger lidt om vores samfund. ![]() |
Forfatter: | Imp [ 05 feb 2013 17:33 ] |
Titel: | Re: Færre kanyler på gaden, efter fixerummet er åbnet |
^^Jeg synes det er langt vigtigst, at der kommer færre kanyler og junkier på gaden. De folk der sidder ude på gaden og i baggårde og skyder heroin, er alligevel fortabte. Der er ihvertfald meget lille sandsynlighed for, at de får et ordentligt liv igen. Fixerum eller ej. Så hellere fokusere på den glæde det er for børnefamilier, at deres børn ikke skal rende rundt og finde kanyler i sandkassen. Nok har jeg selv været på den. Men jeg synes stadig det er klamt, når der ligger blodige kanyler på gaden. |
Forfatter: | IllegalStateOfMind [ 05 feb 2013 19:52 ] |
Titel: | Re: Færre kanyler på gaden, efter fixerummet er åbnet |
Imp » 05 feb 2013 16:33 skrev: ^^Jeg synes det er langt vigtigst, at der kommer færre kanyler og junkier på gaden. De folk der sidder ude på gaden og i baggårde og skyder heroin, er alligevel fortabte. Der er ihvertfald meget lille sandsynlighed for, at de får et ordentligt liv igen. Fixerum eller ej. Så hellere fokusere på den glæde det er for børnefamilier, at deres børn ikke skal rende rundt og finde kanyler i sandkassen. Nok har jeg selv været på den. Men jeg synes stadig det er klamt, når der ligger blodige kanyler på gaden. Med ordentlig behandling kan de stakler sagtens komme til at fungere. Det helt store problem er jo konstant pengenød, ikke at de er på stoffer. Se evt den her doku: |
Forfatter: | Imp [ 05 feb 2013 22:06 ] |
Titel: | Re: Færre kanyler på gaden, efter fixerummet er åbnet |
Jeg tror også på, at et fixerum er et skridt i den rigtige retning med behandling. Det er jeg helt enig i. Men nu må vi jo se, hvad succesraten bliver mht at få folk til at blive clean. I første omgang tænker jeg ihvertfald på det omkringliggende samfund. |
Side 1 af 1 | Alle tider er UTC + 1 time [DST ] |
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group https://www.phpbb.com/ |