Psychedelia.dk
https://psychedelia.dk/forum/

DR: Minister undersøger narkodødsfald
https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=83&t=43036
Side 1 af 1

Forfatter:  Frugthat [ 14 dec 2012 16:07 ]
Titel:  DR: Minister undersøger narkodødsfald

Citat:
Alle narkorelaterede dødsfald i København, Aarhus og Odense i perioden 2008-2011 skal nu undersøges nærmere. Det sker for at komme til bunds i, hvordan dødsfaldene kan undgås i fremtiden, siger sundhedsminister Astrid Krag (SF).

- Indsatsen mod narkotikadødsfaldene er helt afgørende i opgøret mod marginalisering, udstødelse og uværdige livsbetingelser. Men vi ved for lidt om de nærmere omstændigheder ved overdosisdødsfaldene, siger Astrid Krag.

- Og derfor igangsætter vi nu en undersøgelse, der skal give os mere viden på området og munde ud i konkrete forslag til, hvordan vi kan forhindre, at så mange stofmisbrugere dør hvert år af en overdosis, siger sundhedsministeren i en pressemeddelelse.
285 døde af stofmisbrug i 2011

Narkodødsfaldene skal blandt andet kortlægges ved at samle de afdødes eventuelle journaler i sygehusvæsnet og socialforvaltningen. Desuden skal der laves interview med sundhedspersonale, som havde kontakt med de afdøde, og misbrugere fra samme miljø.

Astrid Krag tog initiativ til undersøgelsen på baggrund af det rekordhøje antal narkodødsfald i 2011, hvor 285 personer omkom som følge af stofmisbrug.

De tre kommuner skal samarbejde med det norske forskningsinstitut "Senter for Rus- og Avhengighedsforskning" (SERAF) om at gennemføre undersøgelsen.

Undersøgelsen, som forventes færdig midt i 2014, finansieres efter aftale med Enhedslisten med midler fra Sundhedsfremmepuljen. To millioner kroner er sat af til formålet.

/ritzau/

http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2012/1 ... 131950.htm

Forfatter:  Morten på 14 [ 14 dec 2012 16:43 ]
Titel:  Re: DR: Minister undersøger narkodødsfald

Jeg gad vide hvor mange der er døde af følgende årsager:

- De har ikke kendt potensen af deres stof, og har derfor overdoseret.
- Stoffet de har indtaget, har været et andet, end de er blevet lovet, og de har derfor overdoseret.
- Stoffet har været cuttet med giftige cutmidler, som har ført til dødelig forgiftning.

Disse typer af dødsfald, er nemlig en direkte konsekvens af forbuddet mod stoffer.

Forfatter:  Imp [ 14 dec 2012 18:02 ]
Titel:  Re: DR: Minister undersøger narkodødsfald

- De har blandet for meget og forkert

Tror forkerte kombinationer er tæt på førstepladsen, når det kommer til narkodødsfald.

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/