Haha det er for fucked at tænke på, så skal man også ud og have ny læge!(har ikke været til lægen siden 2005), men jeg havde ham der var beskrevet i artiklen

Du skulle vist have besøgt ham så

Ej synes godt nok det er mærkeligt at han kan få lov til at udskrive ritalin, metadon, bonzo'er osv igen, når man tænker på hvor uansvarligt han har handlet over for han patienter. Tænk at have spist benzo'er dagligt i den tro at det var "normalt" Dårlig læge!!!!

Lige med metadon, ved jeg, at læger "normalt" slet ikke må udskrive den slags, men at det skal foregå gennem et misbrugscenter.
Mener dog der er en undtagelse med at han maks må udskrive 3 recepter på metadon til "almindelige folk", mener dog ikke at ordningen omhandler kræftsyge mennesker der får metadon som PN medicin.

Danmark: Loven blev i 1996 ændret med det sigte at både stramme kontrollen og forbedre kvaliteten af substitutionsbehandlingen. Substitutionsbehandlingen blev som følge af lovændringen overlagt til amterne, som står for driften af de specialiserede centre (som kan bære forskellige navne afhængig af amt/kommune), der udleverer substitutionsstoffet. Med overdragelsen af ansvaret for metadonbehandlingen til amterne fulgte dels en ekstra bevilling dels metadoncirkulæret, som nærmere præciserede reglerne for metadonbehandlingen. Danmark lancerede i 1998 to forsøg med henholdsvis LAAM og Buprenorfin.

Narkomaner på gaden - ikke på behandlingscentre
Både Sundhedsstyrelsen og Socialministeret indskærper, at udlevering af metadon skal følges op med behandling - som fx terapi.
Derfor anbefaler SFI og Ditte Andersen også, at kommunen gør mere ud af at opsøge narkomanerne, i stedet for at forvente, at de møder op på behandlingscentrene:
- Man skal overveje, hvordan man gør behandlingssystemet mere tilgængeligt for brugere, der måske ikke kan finde ud af at møde op tirsdag kl. 10. Det kan nemlig være ret svært for en stor gruppe af de her heroinmisbrugere.

Afsnit 2

Behandling af personer for stofmisbrug

a. Organisering af behandlingen

Med virkning fra 1. januar 1996 er al metadonbehandling, herunder ordination, udlevering og kontrolforanstaltninger samlet under amterne samt København og Frederiksberg kommuners ansvar. Omlægningen er en følge af lov nr. 435 af 14. juni 1995 om ændring af lov om sygehusvæsenet og lov om udøvelse af lægegerning. Hermed fastlægges et entydigt ansvar for sammenhængen mellem metadonordinationen og behandlingen af stofmisbrugere i øvrigt. Amtet kan i særlige tilfælde indgå aftale med en anden læge, herunder en praktiserende læge om, at denne varetager metadonbehandling af en stofmisbruger på amtskommunens vegne.

Ordination af metadon og eventuelt andre afhængighedsskabende stoffer som led i behandlingen af personer for stofmisbrug foretages således fremover af læger, ansat ved amtskommunale behandlingsinstitutioner eller lignende, eller af læger, ansat i det amtskommunale sygehusvæsen eller ved Hovedstadens Sygehusfællesskab.

k. Delegation af behandling med metadon

De kommunalt ansatte læger kan i særlige tilfælde delegere metadonbehandlingen til praktiserende læger eller speciallæger efter konkret aftale med disse. Det skal understreges, at kontrolforanstaltninger i denne forbindelse bør ses som en behandlingsmonitorering således, at brud på aftaler i behandlingsplanen bør føre til ændret behandling og ikke til behandlingsafslutning. Dette er specielt vigtigt i forbindelse med delegeret behandling, hvor muligheden for øget behandlingsstøtte er begrænset. Amtskommunerne har under alle omstændigheder det overordnede ansvar for behandlingen, det vil sige for såvel delegering som for, at ønske om en eventuel tilbageføring af behandlingen til amtskommunernes institutioner bliver iværksat.

I tilfælde af, at behandlingskompetencen delegeres fra kommunalt ansatte læger til praktiserende læger eller speciallæger, skal amtet underrette den lokale embedslægeinstitution herom.

Forudsætningerne for, at behandlingen kan delegeres til en praktiserende eller andre læger er:

at stofmisbrugeren har haft et højt funktionsniveau i ca. 1/2 år og i institutionsregi bevist at kunne administrere nedsat kontrol, herunder tag-hjem ordninger,
at stofmisbrugeren og behandlingsinstitutionen er enige om delegation af behandlingen og betingelserne for, at den kan fortsætte hos den praktiserende læge,
at den pågældende læge er indforstået hermed på baggrund af den behandlingsplan, der er lagt for stofmisbrugeren,
at ordinationen ophører umiddelbart (i løbet af højst 2 uger) hos den pågældende læge, og stofmisbrugeren henvises tilbage til behandlingsinstitutionen, såfremt ordningen giver anledning til problemer,
at stofmisbrugeren giver fornødent samtykke til konference mellem de personer, der er involveret i behandlingen, fx amt, apotek, praktiserende læge,
at den kommunalt ansatte læge underretter embedslægeinstitutionen, når en behandling delegeres til praktiserende læge eller speciallæge. Embedslægeinstitutionen underrettes ligeledes, når delegationen ophører.

Benzodiazepiner bør så vidt muligt ordineres til korte behandlingsforløb. Når der er tale om anxiolytisk behandling, bør man stræbe efter en behandlingsperiode på ikke over 4 uger og allerede ved starten træffe aftale om varighed og aftrapning.