Psychedelia.dk

Det dødbringende narkotikum 'krokodil', der får junkier til bogstaveligt talt at rådne op, rammer ifølge eksperter snart narkomarkedet i Danmark.

Misbrugere af stoffet får først grønlig og læderagtig hud - præcis som en krokodilles skind. Derefter dannes der åbne kødsår. Og til sidst falder huden af knoglerne, fordi der går koldbrand i vævet.

Blottede knogler er sidste step, før døden indfinder sig. Brugere af stoffet krokodil har maks tre år tilbage at leve i fra de tager stoffet første gang.

- Det skal nok finde vej, siger Peter Skanning, overlæge ved Giftlinjen på Bisbebjerg Hospital.

Krokodil er for de yderliggående
Krokodil stammer fra Rusland. Der anslås det, at der findes 100.000 misbrugere af narkotikumet. Også i Norge og Tyskland er der set tilfælde at stoffet, der får misbrugerne til at ligne reptiler.

Stoffet fungerer som en erstatning for heroin, men det er meget, meget farligere. Ingen vil overleve mere end tre år på stoffet, og langt de fleste vil kradse af efter et år.

Krokodils hovedingrediens er hovedpinepiller. Pillerne blandes op med malingsfortynder, rød svovl, jod og fortyndervæske. Alle ingredienserne er billige, og det gør prisen på krokodil væsentlig lavere end på heroin.

Derfor er det attraktivt for de heroinmisbrugere, som er meget langt ude.

- Er man på krokodil, så har man nået den yderste grænse. Det er det absolutte nulpunkt, siger overlæge Peter Skanning.

I Rusland er der ikke de samme behandlingssystemer som herhjemme. Landets narkomaner bliver i højere grad overladt til sig selv. Derfor ryger så mange ud i et krokodil-misbrug.

Behandlingssystemet har huller
I Danmark er behandlingssystemet for narkomaner mere omfattende.

- Vi er bedre til at inkludere folk i vores behandlingssystem, end de er i både Rusland og Norge. Vi er mere rundhåndede, forklarer Nanna W. Gotfredsen, projektleder og medstifter af misbrugsorganisationen Gadejuristen.

Men på trods af et veludbygget behandlingssystem med statsbetalt og lægeordineret medicin, står 8.000 misbrugere af hård narkotika uden for behandlingssystemet ifølge Sundhedshedsstyrelsens rapport Narkosituationen i Danmark 2011.

Det er disse misbrugere, der er i fare.

- Der er altid et fjols, der skal prøve det. Og det er et stærkt vanedannende stof, der er ti gange så stærkt som morfin. Derfor kommer de ikke ud af det igen, vurderer overlæge Peter Skanning.

Nanna W. Gotfredsen fra misbrugsorganisationen Gadejuristen er enig i, at de danske misbrugere også kan ryge med på den dødsensfarlige vogn.

- I Danmark har der stort set aldrig været 'tørkeperioder'. Folk vil være tilbøjelige til at bruge krokodil, siger hun.

Ifølge overlæge Peter Skanning er det blot et spørgsmål om tid, før krokodil slår den første danske misbruger ihjel.

- Jeg har endnu ikke mødt et rusmiddel, som ikke er kommet til Danmark. Katten skal nok slippe ud af sækken, siger Peter Skanning.

Verdens farligste narkotika
Rusmidlet er i både Norge og Tyskland. Stoffet kan både komme ind i Danmark via grænserne, men det kan også opstå indefra. Alle ingredienserne kan fremskaffes herhjemme. Noget af det er receptpligtigt, men det er ifølge Nanna W. Gotfredsen og Peter Skanning ingen hindring. Folk går blot på det illegale marked.

Hvis stoffer som krokodil skal undgås i Danmark, skal flere narkomaner ind i behandlingssystemet.

- Systemet skal gøres attraktivt. Vi skal give misbrugerne lyst til at være en del af behandlingssytemet, så vi kan forebygge. Derudover skal vi tage et valg om, hvorvidt stofterne skal reguleres af underverdenen eller ej. Lige nu er det underverdenen, der bestemmer, hvilke stoffer der skal være på markedet, siger Nanna W. Gotfredsen.

Peter Skanning mener dog ikke, at diverse foranstaltninger vil kunne hjælpe, selvom han håber det.

- Der er altid minoriteter, der er udenfor. Der er altid nogle, der vil eksperimentere. Det er blot et spørgsmål om, hvornår det bliver tilgængeligt i Danmark, siger Peter Skanning.

Både Peter Skanning og Nanna W. Gotfredsen understreger, at stoffet er yderst farligt. Og muligvis det farligste stof, der findes i øjeblikket.