Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 27 jun 2025 06:27

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 8 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 17 aug 2012 00:23 
Offline
Moderator
Brugeravatar

Tilmeldt: 13 jun 2007 18:56
Indlæg: 3533
Geografisk sted: Outside
http://www.information.dk/308376

Citat:
Bedst som retsudvalgets formand Tom Behnke (K) havde erklæret gårsdagens samråd for afsluttet, tog tingene en skæv drejning. En ung mand med kasket og t-shirt fra det illegale ’de ringer-vi bringer’-firma De Rygende Bude rejste sig op i salen og tændte et ordentligt kræmmerhus af en hjemmerullet joint.

»Fri hash i Danmark,« råbte han, mens en sød lugt bredte sig til de forundrede politikere, der sad bænket i en hestesko.

»I er dumme i hovedet,« tilføjede han snøvlende og indkasserede herpå en ufrivillig eskorte ud af lokalet af en af retsudvalgets sekretærer. I mellemtiden foldede en kvinde et banner ud med ordene ’Free the weed’, og formanden for Hampepartiet, Klaus Trier Tuxen, fandt sit videokamera frem og begyndte at filme, mens han selv bidrog med opmuntrende kampråb som: ’Legalisér cannabis – det er det, folket vil have’.

Enhedslistens Pernille Skipper havde god opbakning fra de fremmødte på gårsdagens samråd om legalisering af cannabis – men politisk på Christiansborg står partiet mere eller mindre isoleret. Pernille Skipper var da også alene om at udfritte Justitsminister Morten Bødskov (S) et svar på, »om en forsøgsordning med legalisering af hash, kunne være et redskab til at fjerne indtægtsgrundlaget for organiseret kriminalitet på blandt andet Christiania,« som samrådsspørgsmålet lød.

I maj afviste justitsministeren et helt konkret forslag fra Københavns Kommune om at etablere en forsøgsordning med lovlig hash – en afvisning Morten Bødskov ikke havde til sinde at fravige i går. Som han forklarede pressen, tilhørerne og Folketingets Retsudvalg:

»Baggrunden for den nuværende ordning mod hash er først og fremmest en sundhedsfaglig vurdering af, at hash er forbundet med en række sundhedsskadelige virkninger.«

Morten Bødskov argumenterede for, at en forsøgsordning med lovlig hashhandel vil betyde øget tilgængelighed, hvilket igen vil føre til et øget hashforbrug og dermed i sidste ende til flere skader.

»Og derfor støtter regeringen ikke en sådan forsøgsordning,« slog han fast.

Endelig pegede han på, at der ikke foreligger sikker viden om, hvad en legalisering af hash vil betyde for den organiserede kriminalitet. Hans eget »gæt« er dog, at dem, der i dag lever af at sælge hash, blot vil »finde andre områder at kaste sig over.«

Den redegørelse tilfredsstillede imidlertid ikke Pernille Skipper. Hun slog fast, at Enhedslisten ikke opfatter hashrygning som en sund og god beskæftigelse.

»Men netop derfor er det så vigtigt at få reguleret området,« sagde hun. »Problemet er jo, at hash i dag er noget, børn og unge kan købe på næsten ethvert gadehjørne, mens en statskontrolleret ordning ville sætte en aldersbegrænsning på det, så børn og unge ikke ville kunne gå ind og købe det,« sagde Pernille Skipper, der desuden anholdt ministerens påstand om, at en legalisering af hash nødvendigvis vil føre til en generel stigning i forbruget. Ser man på lande som Holland og Portugal, argumenterede hun, har legaliseringen ikke ført til et øget forbrug, mens lande som USA og Sverige, der – sammenlignet med Danmark – fører en ekstremt hård politik mod hash omvendt ikke har oplevet en nedgang i forbruget: »Så hvad bygger ministeren sin antagelse på,« ville Pernille Skipper vide.

Det mente Morten Bødskov allerede han havde svaret på, men han gentog gerne, at det, set fra hans perspektiv, altså var en ganske »nærliggende antagelse« at hash og cannabis vil blive »en mere normal del af danskernes hverdag«, hvis det blev gjort lovligt.
’Hørt!’

Men hvorfor insistere på ’egne antagelser’, når nu der foreligger reelle erfaringer fra andre lande, vedblev Pernille Skipper, som også havde svært ved at følge ministerens ræsonnement om, at de kriminelle blot vil finde andre områder at kaste sig over, hvis hashhandlen legaliseres.

»Det er høje tanker at have om de kriminelle, at de i øjeblikket udviser den form for mådehold,« sagde hun:

»Kriminelle tjener da penge på det, de vil. At man som organiseret kriminel skulle holde sig tilbage fra andre områder, fordi man lige nu har hashen, det synes jeg er en mærkelig tankegang.«

På dette tidspunkt i samrådet gav den hashrygende aktivist på bagerste række første gang lyd fra sig og sendte et begejstret ’Hørt!’ gennem lokalet. Kort efter fulgte han op med endnu et utydeligt protestråb, der vist nok involverede ord som ’Afghanistan’ og ’krigen’ – hvorefter retsudvalgets formand, Tom Behnke, høfligt mindede om, at samrådet ganske vist var ’åbent’, men ikke så åbent at alle frit kunne ytre sig.
’Vi er på arbejde’

Kristian Pihl Lorentzen (V) stillede herefter Morten Bødskov det venlige spørgsmål, om ministeren mente, at der var grund til at tro, at et statskontrolleret hashsalg med aldersbegrænsning ville betyde, at den illegale hashhandel til unge under denne aldersgrænse ville stoppe. Det mente ministeren ikke, der var grund til at tro.

Herpå spurgte Karsten Lauritzen (V), om ministeren var bekendt med, at en tillidsmand i Københavns Politi havde peget på flere problemer med at håndhæve loven – hvortil ministeren svarede, at politiet gjorde en kæmpe indsats. Og sådan kunne samrådet have sluttet i fordragelighed, hvis det ikke havde været for den rygende aktivist, der fortsatte med at pulse på sit kanonslag hele vejen ned ad trapperne, inden han blev vist ud uden yderligere repressalier. På vejen tilbød han et par håndværkere, der var i færd med at renovere det indre Christiansborg, om de ville have et hiv.

»Ellers tak,« svarede de.

»Vi er på arbejde.«


Det er blevet til en farce det her...

_________________
"Inform yourself. What does inform yourself mean? It means transcend and mistrust ideology. Go for direct experience." - T. McKenna


Top
 Profil  
 
Indlæg: 17 aug 2012 00:58 
Offline
Insane psychedelia user!
Brugeravatar

Tilmeldt: 17 sep 2006 21:46
Indlæg: 2857
Citat:
»Baggrunden for den nuværende ordning mod hash er først og fremmest en sundhedsfaglig vurdering af, at hash er forbundet med en række sundhedsskadelige virkninger.«


Sut nu røv.

Er ret sikker på, at det var Cutter/Smokenhagen der var den hashrygende aktivist: https://www.facebook.com/photo.php?v=3963436038128

_________________
Når du har lortesmag i munden, så tag en cola til bunden

Hvis du ikke er i stemning til at tage stoffer, så kommer du formentlig heller ikke i stemning af at tage dem.
<@jimfear> jeg kom engang mens jeg dødløftede


Top
 Profil  
 
Indlæg: 17 aug 2012 11:24 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 30 apr 2011 17:40
Indlæg: 138
Vi har også diskuteret samrådet lidt i denne tråd:

http://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=3&t=11384&start=60

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 17 aug 2012 12:27 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 01 nov 2010 14:39
Indlæg: 1017
Geografisk sted: Between dimensions - Hell and Heaven
Det var Cutter der var med, han arbejder godt nok for legalisering, men nogle gange er han bare en knold :D

havde han nu lige ventet til at han ikke var sammen med de politiske "fuckere" så kunne det ha været det var blevet et anderledes udfald, og måske ikke.

//Zh4d0w

_________________
// "Pain is only a physical condition//
Kāmasūtra: "If food be mixed with the fruit of the thorn apple it causes intoxication". "It also advises a man to anoint his penis with honey infused with datura and long peppers before sexual intercourse to make his partner "subject to his will"
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.

I'm Back!!! ;) Watch out Psy.dk


Top
 Profil  
 
Indlæg: 17 aug 2012 13:40 
Offline
Moderator
Brugeravatar

Tilmeldt: 13 jun 2007 18:56
Indlæg: 3533
Geografisk sted: Outside
Det var Cutter der var med, han arbejder godt nok for legalisering, men nogle gange er han bare en knold :D

havde han nu lige ventet til at han ikke var sammen med de politiske "fuckere" så kunne det ha været det var blevet et anderledes udfald, og måske ikke.

//Zh4d0w


Tror det ikke, det var de samme argumenter der var på bordet, som der altid er på bordet...

Jeg synes faktisk Cudder gør et godt stykke arbejde, selvom jeg har det lidt ambivalent med hans attitude, så tror jeg det er noget af det der skal til for at ændre folkestemningen. Man bliver til sidst så træt af hans eskapader at man bliver nødt til at legalisere for at slippe for at høre på ham :P

_________________
"Inform yourself. What does inform yourself mean? It means transcend and mistrust ideology. Go for direct experience." - T. McKenna


Top
 Profil  
 
Indlæg: 17 aug 2012 13:50 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 01 nov 2010 14:39
Indlæg: 1017
Geografisk sted: Between dimensions - Hell and Heaven
Man bliver til sidst så træt af hans eskapader at man bliver nødt til at legalisere for at slippe for at høre på ham :P


Haha Griner, Gid det var så vel Snoezel. jeg synes også han gør et godt stykke arbejde

//Zh4d0w

_________________
// "Pain is only a physical condition//
Kāmasūtra: "If food be mixed with the fruit of the thorn apple it causes intoxication". "It also advises a man to anoint his penis with honey infused with datura and long peppers before sexual intercourse to make his partner "subject to his will"
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.

I'm Back!!! ;) Watch out Psy.dk


Top
 Profil  
 
Indlæg: 17 aug 2012 18:52 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 05 sep 2007 22:56
Indlæg: 867
Jeg morer mig sku altid med hans video'er, han uploader. Elsker den der flabede københavner accent :lol:

Edit; I får lige et billed..

Billede

_________________
lolton


Senest rettet af incase 20 aug 2012 19:57, rettet i alt 1 gang.

Top
 Profil  
 
Indlæg: 17 aug 2012 19:51 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 25 okt 2010 20:21
Indlæg: 187
Geografisk sted: Kbh
Jeg har ikke selv set samrådet, men kan levende forestille mig de latterlige ikke-argumenter d'herrer Bødskov og Behnke er kommet med. De har jo tidligere udtalt sig i samme retning.

Jeg skriver af og til selv mails direkte til diverse politikere i forbindelse med at de har udtalt sig til interviews. De fleste svarer faktisk tilbage hvis man holder en sober tone. Dog har Bødskov ikke svaret mig endnu.
Men dem jeg har skrevet til i LA, og de radikale, som går ind for legalisering, har svaret pænt tilbage. Og jeg kan da kun opfordre til at man blander sig i dabatter andre steder end her på siden, (eks. politiken debat) og skriver til sine politikere. Herinde er de fleste jo enige alligevel :)


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 8 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 8 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team