Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 28 jun 2025 04:34

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 8 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 06 jun 2012 08:54 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 04 apr 2011 22:59
Indlæg: 307
http://www.bt.dk/krimi/politichef-giver-op-christiania-bliver-aldrig-hashfri
Citat:
Politichef giver op: Christiania bliver aldrig hashfri

Onsdag den 6. juni 2012, 07:04

Christiania bliver aldrig hashfrit, lyder det fra chefpolitiinspektør. Imens breder følelsen af retsløshed sig blandt fristadens naboer, der nu appellerer til Folketinget.

Københavns Politi har ingen illusion om, at det nogensinde skal lykkes at få bugt med hashhandlen på Christiania. Så klart lyder meldingen fra chefpolitiinspektør Jørn Aabye, der er en del af ledelsen i Københavns Politi. Det skriver Berlingske.

- Så længe der er den her meget store efterspørgsel på hash, er det en kamp mod vejrmøller. Helt grundlæggende tror jeg ikke, vi kan løse problemet helt. Man skal ikke forvente, at vi kan fjerne hashhandlen fra Christiania. Det kommer ikke til at ske, siger Jørn Aabye og tilføjer, at politiet gør, hvad de kan for at begrænse salget mest muligt.

Han forklarer, at Københavns Politi i kampen mod den organiserede hashhandel på Pusher Street er gået væk fra strategien med de store politiaktioner, som oftest endte i stenkast, bål og gadekampe – senest 18. august sidste år.

- Det bliver en stor og langtrukken omgang katten efter musen, uden at vi får løst problemet, siger Jørn Aabye til Berlingske. Han understreger, at omlægningen af strategien ikke skyldes mangel på ressourcer, men en politimæssig vurdering og hensyn til bydelens beboere, christianitter og betjente.

Men Fristadens naboer har et andet syn på sagen.

I et brev til Folketingets retsudvalg fra 10. april beskriver foreningen Christianias Naboer, hvordan kriminaliteten i Pusher Street breder sig i nabolaget. Naboerne er bekymrede over »det altoverskyggende problem, der belaster vores kvarter, nemlig den organiserede kriminalitet og den deraf følgende mangel på retssikkerhed«.

Foreningen Christianias Naboer beskriver i stikord situationen således:

»Intet politi, men tæskehold på hashmarkedet og dets nærmeste omegn. Christianias fællesmøde er magtesløst. Frygten hersker. Fornægtelse af problemernes omfang. Retsløsheden breder sig«. Foreningen har ikke ønsket at uddybe synspunkterne i brevet. Chefpolitiinspektør Jørn Aabye forstår udmærket naboernes frustration.

- Vi har al mulig sympati for Christianias naboer, som ikke føler sig trygge på Christianshavn. Strategien med at gå efter bagmændene skal selvfølgelig gå hånd i hånd med den synlige tilstedeværelse, så vi også lægger en dæmper på den uroskabende virksomhed omkring Christiania og sikrer naboernes tryghed, siger Jørn Aabye og understreger, at politiet er synligt til stede i området omkring Christiania.

- Vi vil ikke tages til indtægt for, at vi ikke arbejder med problemerne derude, siger Jørn Aabye. Han bakkes op af justitsminister Morten Bødskov (S), som forelagt naboernes kritik udtaler:

- Det er rigtigt, at der er problemer. Det skal man være meget fjern for ikke at se. Men at anklage Københavns Politi for at vende det blinde øje til – det er simpelthen ikke på sin plads. Politiet er til stede i området. De laver indsatser. De er i dialog med naboer og beboere. Og Task Force Øst gør en massiv indsats for at komme den organiserede kriminalitet til livs, siger Morten Bødskov.

Men politiets udmelding om hashhandlen på Christiania er udtryk for en slap holdning, mener retsordfører for Dansk Folkeparti Peter Skaarup.

- Det er udtryk for en opgivende attitude, når politiet siger, man ikke kan komme problemet til livs. Det er en zigzagkurs, politiet kommer med, siger han.

- Christianias naboer står i en ekstremt presset situation, og det er ikke blevet bedre af, at politiet ikke har været derude siden august sidste år. Det skaber en utryghed og en usikkerhed i dagligdagen for beboerne, som næsten ikke er til at leve med, siger Peter Skaarup.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 06 jun 2012 11:03 
Offline
Psykedelisk Syreperker
Brugeravatar

Tilmeldt: 21 maj 2003 01:01
Indlæg: 2633
Geografisk sted: Acidophilic environments
Jeg vil gerne vide, hvem der har bedt Peter om at udtale sig?

Vi kommer aldrig narko til livs. Det er spild af skattepenge. If you can't beat them, join them - or simply copycat.

Fjern pusherstreet og installer coffeeshops rundt omkring på christiania. Voila.

_________________
"I don't know if God exists, but it would be better for his reputation if He didn't." -Jules Renard
"Then there was LSD, which was supposed to make you think you could fly. I remember it made you think you couldn't stand up, and mostly it was right.“ -P. J. O'Rourk


Top
 Profil  
 
Indlæg: 06 jun 2012 12:32 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 13 nov 2008 23:36
Indlæg: 287
Geografisk sted: På bunden af havet
selv politet kan se det er en nytteløs kamp, nu mangler politikkerne bare at indse det.

_________________
"if a law is unjust a man is not only right to disobey it he is obligated to do so" Thomas Jefferson


Top
 Profil  
 
Indlæg: 06 jun 2012 12:43 
Offline
Moderator
Brugeravatar

Tilmeldt: 13 jun 2007 18:56
Indlæg: 3533
Geografisk sted: Outside
nægter at tro på at politikerne ikke kan se det, det er ikke muligt at være så dum medmindre man bliver betalt for det... wait... -.-

_________________
"Inform yourself. What does inform yourself mean? It means transcend and mistrust ideology. Go for direct experience." - T. McKenna


Top
 Profil  
 
Indlæg: 06 jun 2012 18:13 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 25 jan 2012 00:16
Indlæg: 218
Geografisk sted: Udendørs
Emnet bliver vist taget op i 19 nyhederne på tv2 :), tror lige jeg skal se deres historie

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 06 jun 2012 19:09 
Offline
Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 25 maj 2005 23:45
Indlæg: 2487
Geografisk sted: Inside the animal
Hvis målet så ikke længere er, at kommet 'problemet' helt til livs, fordi man ved det er umuligt.. Then whats the point?
Så synes jeg bestemt også, at man skulle stoppe med at hælde store summer ned i et bundløst hul

_________________
- Spis ild
Støt Psychedelia
Psychedelia.dk på facebook


Top
 Profil  
 
Indlæg: 08 jun 2012 19:41 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 08 jul 2006 14:26
Indlæg: 791
Ak ja det er jo nemt at sidde bag sit skrivebord på borgen og mene at politiet ikke gør sit arbejde... Peter, tag du Morten med ud på staden og se om ikke i kan gøre det bedre.

"Morten og Peter på Staden" - lyder som et show jeg ville sætte mig ned og se :-)


Top
 Profil  
 
Indlæg: 10 jun 2012 00:16 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 07 maj 2007 16:21
Indlæg: 1071
Peter snakker selvfølgelig bare politik. Jeg er ret sikker på, at han godt kan se pointen i det her - han er jo ikke idiot. Alle kan jo se, at der ikke er sket noget som helst på baggrund af politiets aktioner. Der er ikke meget at rafle om. Det ville være ren idioti at blive ved med at bruge resurser, når det ikke virker en pind.


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 8 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 7 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team