Psychedelia.dk
https://psychedelia.dk/forum/

Regeringen siger nej til fri hash i København.
https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=83&t=40697
Side 1 af 1

Forfatter:  Hector Salamanca [ 12 maj 2012 12:29 ]
Titel:  Regeringen siger nej til fri hash i København.

http://politiken.dk/indland/ECE1623125/regeringen-siger-nej-til-fri-hash-i-koebenhavn/

Citat:
København får nej til forslag om en forsøgsordning med lovlig hashhandel. Det fastslår justitsminister Morten Bødskov (S) i et brev til kommunen.

I afslaget skriver Bødskov, at hash er forbundet med en række skadevirkninger, og at en forsøgsordning med lovlig hashhandel betyder en øget tilgængelighed af hash og højest sandsynligvis et øget hashforbrug - og flere skader som følge heraf.

»Regeringen ønsker på denne baggrund ikke at åbne mulighed for en sådan forsøgsordning«, skriver justitsministeren til Københavns Kommune.

Lokale socialdemokrater: Argumentationen halter
Socialdemokraterne på Københavns Rådhus forstår ikke afvisningen.

»Den argumentation halter. Det ville både kunne begrænse bandekonflikten, og vi ville få fat i den gruppe misbrugere, der lige nu er overladt til de kriminelle«, siger medlem af borgerrepræsentationen og socialordfører for S, Lars Aslan Rasmussen.

»Vi havde håbet, at de ville tage forslaget alvorligt, og vi har 80 procents opbakning blandt vores medlemmer. København er ramt af en problematik, der hedder, at bandekonflikten er centreret omkring hash. Bander omsætter for mere end 7-Eleven«, siger han.

Regeringen fortsætter blindt forbudspolitikken
Han mener, at regeringen sender et signal om, at den ikke er villig til at prøve noget nyt.

»Det er ærgerligt, at man bare blindt fortsætter en forbudspolitik, der ind til videre ikke har ført noget positivt med sig. Til gengæld har vi oplevet det værste skyderi siden 2. Verdenskrig i København på grund af hash«, siger han.


Kan kun give Lars Aslan Rasmussen (hedder han ikke Andersen, det står der i en anden artikel) ret. Men det er jo ikke noget nyt at folketingspolitikere ikke vil riscikere at miste stemmer.

Forfatter:  Khazim [ 12 maj 2012 12:32 ]
Titel:  Re: Regeringen siger nej til fri hash i København.

Hvor har vi Enhedslisten henne i denne sag?

Forfatter:  SteeLx^ [ 12 maj 2012 12:50 ]
Titel:  Re: Regeringen siger nej til fri hash i København.

Øget tilgængelighed af hash og højest sandsynligvis et øget hashforbrug - og flere skader som følge heraf...

hmm.... hvis det betød at alle pushere stoppede med at sælge deres skod import, så vil det tage lang tid før at tilgængelighed stiger over det niveau som det ligger på i dag, hvis det overhovedet er muligt? Lige nu kan man købe hash over alt, og nærmest på alle tider af døgnet. Har svært ved at se hvordan det kan overgås lige foreløbigt - medmindre 7-eleven startede med at sælge :-)

Forfatter:  Hector Salamanca [ 12 maj 2012 13:10 ]
Titel:  Re: Regeringen siger nej til fri hash i København.

Øget tilgængelighed af hash og højest sandsynligvis et øget hashforbrug - og flere skader som følge heraf...

hmm.... hvis det betød at alle pushere stoppede med at sælge deres skod import, så vil det tage lang tid før at tilgængelighed stiger over det niveau som det ligger på i dag, hvis det overhovedet er muligt? Lige nu kan man købe hash over alt, og nærmest på alle tider af døgnet. Har svært ved at se hvordan det kan overgås lige foreløbigt - medmindre 7-eleven startede med at sælge :-)


For at være fair skal man altså have nogle kontakter for at kunne skaffe det i provinsen. Vi skal i hvert fald køre 40 min. for at skaffe noget ordenligt. Og der gik en del tid før jeg fik kontakter på fyn overhovedet.

Det betyder dog ikke at hash er meget nemt at skaffe i Danmark. Folk køber jo bare større mængder ad gangen istedet. Det betyder heller ikke at legalisering vil føre til øget forbrug, bare fordi tilgængeligheden bliver øget. Jeg tror forbruget fortsat vil vokse, men misbruget og skadevirkningerne vil falde. Både grundet bedre forskning, oplysning og renhed af produktet. Desuden kan lovlige varer bedre kontrolleres og salg til mindre årige vil helt sikkert falde markant.

Forfatter:  SteeLx^ [ 12 maj 2012 13:42 ]
Titel:  Re: Regeringen siger nej til fri hash i København.

Nu er der jo tale om et forsøg i københavn

Forfatter:  blazR [ 12 maj 2012 16:13 ]
Titel:  Re: Regeringen siger nej til fri hash i København.

Det er jo ligemeget om forsøget er landsdækkende eller lokalt. Et sådan forsøg, især hvis det havde gået godt, havde kunne blive starten på en afkriminaliseren/legalisering af cannabis.

Synes sgu de burde tage og åbne øjnene; det er for længst bevist at forbudspolitik ikke virker!

//blazR

Forfatter:  Snoezel [ 12 maj 2012 19:25 ]
Titel:  Re: Regeringen siger nej til fri hash i København.

Det er som om at debatten har nået et vist niveau, de fleste ved godt at det er en god idé at legalisere/afkriminalisere - det eneste der står i vejen for at det bliver til virkelighed, er tomgangsretorikken på borgen...

Edit:
Citat:
Socialborgmester ked af afslag
12. maj 2012 12.49 Nyheder

En ny regering skulle have banet vejen for det første forsøg med legalisering af hashsalget i København, men den ønsketænkning blev ikke til virkelighed. Det måtte politikerne på Københavns Rådhus sande i dag, da justitsminister Morten Bødskov (S) afslog anmodningen, og det ærgrer Enhedslistens socialborgmester Mikkel Warming.

-Jeg synes, det er enormt ærgerligt. Den forbudspolitik, der har været mange år i Danmark, har slået fuldstændig fejl. Du kan købe hash på hvert et gadehjørne i hele byen, og udover det betyder, at hashen blandes sammen med hårde stoffer, så ryger der også altså også mellem en og to milliarder i de kriminelles lommer, siger socialborgmesteren til DR København.

Ifølge Mikkel Warming er der åbenlyse fordele ved at lave et forsøg med at legalisere hashen.

-Vi ville kunne få salget under ordentlig kontrol og væk fra de hårde stoffer, så en 13-årig ikke kan få det nede på hjørnet. Man har i mange år prøvet at forbyde hash væk - det virker ikke.

Ifølge Mikkel Warming vil en legalisering ikke betyde en stigning i hashrygere, for man kan alligevel få fat i det over dele, mener han.

Da den nye regering kom til i efteråret vejrede politikerne på Københavns Rådhus morgenluft, men drømmen blev altså knust i dag af justitsministeren.

-Vi havde nok håbet på, at man kunne løfte sig over fortidens forbudspolitik og tænke lidt nyt og ud af boksen, men det får os ikke til at give op, siger socialborgmesteren.

Han henviser til, at det tog ti år at vende stemningen i befolkningen og i Folketinget omkring fixerum, og derfor er Mikkel Warming også fortrøstningsfuld i forhold til at skulle arbejde et par år mere for at lave et legalt salg af hash. Det er sund fornuft, fastslår Mikkel Warming.


Warming! <3 :)

Forfatter:  Mr.Pink [ 12 maj 2012 20:44 ]
Titel:  Re: Regeringen siger nej til fri hash i København.

Det skal sgu nok komme.. men de må sgu godt snart til at få fingeren ud inde på borgen, det er efterhånden ved at blive pinligt.

Forfatter:  incase [ 24 maj 2012 22:06 ]
Titel:  Re: Regeringen siger nej til fri hash i København.

MEGET pinligt!
Efter min mening skulle hele regeringen generations skiftes. Få en moderne regering, i stedet for de gamle hatte der inde.

Forfatter:  KRK [ 25 maj 2012 11:18 ]
Titel:  Re: Regeringen siger nej til fri hash i København.

Cannabis er så vanvittigt udbredt i Danmark og let tilgængeligt, at det er latterligt at fortsætte med den nuværende lovgivning. Generelt i alle større byer i Danmark er det vanvittigt nemt at skaffe røg, men specielt i København er det nærmest en joke... Ud over Christiania findes der 9999 hashklubber som også sælger røg i fin kvalitet, der er pushere i mange parker (som også sælger ubemærket røg), der er Jægersborgsgade og udover alt det, er der så de private pushere, som det også er mit indtryk af, at der er mange af. Man må forstå at cannabis legaliserings debatten ikke handler om logik, men derimod følelser og politik. Det er simpelthen ikke acceptabelt at fortsætte forbuddet set ud fra en rationel tankegang, men desværre trives idealisme ikke i politik. Man er nød til at prøve med en ny ordning, da det nuværende lovgivning har fejlet på alle måder. Lorte politikere.

Forfatter:  Jaaz [ 25 maj 2012 22:47 ]
Titel:  Re: Regeringen siger nej til fri hash i København.

Morten Bødskov.. Den mand skulle klynges op og bombarderes med rådden frugt!

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/