Psychedelia.dk
https://psychedelia.dk/forum/

Hashvolden truer Christiania
https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=83&t=39746
Side 1 af 1

Forfatter:  Mr.Cookie [ 04 feb 2012 21:51 ]
Titel:  Hashvolden truer Christiania

http://politiken.dk/indland/ECE1529357/ ... ristiania/

Forfatter:  Samuel Caldwell [ 05 feb 2012 00:35 ]
Titel:  Re: Hashvolden truer Christiania

Personligt synes jeg hashsalget skal stoppes på Christiania. Det er et barskt miljø, der ikke hører hjemme på staden, og det går udover indbyggerne.

Forfatter:  xun [ 05 feb 2012 01:12 ]
Titel:  Re: Hashvolden truer Christiania

Lad os nu bare få dekriminaliseret hash, så vi kan få noget ro til at ryge

Forfatter:  Paul Muad Dib [ 05 feb 2012 11:15 ]
Titel:  Re: Hashvolden truer Christiania

Problemet med volden løses nok ikke af en afkriminalisering, Xun. En afkriminalisering virker aflastende for brugere og misbrugere, og kan måske bevirke, at en del af den sociale stigmatisering forsvinder (selvom jeg tror, at sådan nogle forestillingsforandringer går ad andre veje end lovgivningen, som nok mest er et udtryk for folkebevidstheden, end omvendt). Volden, derimod, som jo er et symptom på, at der er et milliardmarkede, der er ukontrolleret, så konkurrenceevne ikke blot handler om reklame, kunderelationer etc., men også om muskler, kan kun løses ved at fjerne markedet. Der findes der to hovedstrategier, med en masse nuancer, hvoraf den ene hovedstrategi er legalisering, hvilket trækker hashmarkedet ud af mørket og op i lyset, og dermed (i teorien) undermineres volden, da den ikke længere kan finansieres.

Er det bare mig, eller er der kommet lidt mere fokus på, hvor farligt hash og hashmarkedet er, efter prohashkampen er kommet frem i lyset? Det er som om, der er journalister, der vil balancere billedet, så alt ikke bliver for positivt. Sjovt nok er hashvolden lige netop et argument for legalisering. Men nu må vi se. Uanset hvad, så er der kommet større fokus på problemerne ved lovgivningen, og det lader til, at der er flere nu end inden, der tør vise modvilje mod lovgivningen. Om 20 år er der nok ikke længere et forbud, medmindre man er normand eller svensker.

Forfatter:  Samuel Caldwell [ 05 feb 2012 15:36 ]
Titel:  Re: Hashvolden truer Christiania

Men argumentet er jo fuldstændig latterligt. Hash skal legaliseres, fordi det fortjener at blive det (I kender jo argumenterne i forvejen, så remser dem ikke op), ikke fordi vi har bandeproblemer.
Jeg vil gå ind på en lovlig hashcafé og vide jeg kan købe mit pot med god samvittighed, fordi det er et helt okay stof, og ikke fordi det skal holdes legalt for at undgå kriminalitet.

Forfatter:  noname [ 05 feb 2012 17:31 ]
Titel:  Re: Hashvolden truer Christiania

Jeg er bestemt ikke enig. En legalisering bakkes op af mange forskellige gode argumenter, hvor et af dem lige præcis går på, at det kriminelle miljø svækkes og at politiet samtidig vil få frigivet enorme ressourcer. Disse kan bruges til at bekæmpe kriminalitet med ofre, hvor f.eks. indsatsen mod bandekrige, gadekriminalitet og indbrud kan øges uden ekstra omkostninger for samfundet.

Forfatter:  xun [ 06 feb 2012 19:01 ]
Titel:  Re: Hashvolden truer Christiania

Lige præcis... Med en dekriminalisering vil vi se et sort milliard-marked, kontrolleret af nådesløse kriminelle blive minimaliseret. Jeg er sikker på at en afkriminalisering vil begrænse volden en del. Selvfølgelig kan man ikke stoppe det hele, fordi der altid vil være illegale substanser, men der er SÅ mange der kun bruger hash og de mennesker vil ikke længere være en økonomisk støtte til de kriminelle organisationer.

Forfatter:  Lille Rødhætte [ 06 feb 2012 19:10 ]
Titel:  Re: Hashvolden truer Christiania

Jeg er efterhånden virkeligt bekymret for vores fristad... Det er et fantastisk sted, men så kom der en bunke kapitalistiske voldpsykopater og er nu godt i gang med at smadre alt! Måske er det eneste der kan redde Christiania en hashlegalisering?

Forfatter:  .....? [ 06 feb 2012 19:36 ]
Titel:  Re: Hashvolden truer Christiania

Jeg tror desværre du har ret - så vi må krydse fingre for at det går den vej.

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/