Psychedelia.dk
https://psychedelia.dk/forum/

Storm afslørede skunk-laboratorium
https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=83&t=39080
Side 1 af 1

Forfatter:  Halose [ 27 nov 2011 23:36 ]
Titel:  Storm afslørede skunk-laboratorium

'Det er ikke kun stilladser, juletræer og flagstænger der bliver ramt af stormen. På Fyn blev et større skunk-laboratorium nær blæst omkuld og den 41-årige ejer anholdt...'


En uheldig skunk-bonde fra Fyn måtte her til aften indse, at naturkræfterne var imod ham.

Stormvejret rev så hårdt i hans landejendom, at en træplade der havde dækket et vindue rev sig løs. Da en venlig sjæl samlede træpladen op og ville sætte den på plads, fik han lejlighed til at se ind af vinduet.

- Han så noget, som han tænkte nok ville interessere politiet, og det var rigtig nok. Inde i huset var der 1100 skunkplanter med alt hvad der til hører af lyskilder og lamper, siger vagtchef ved Fyns Politi, Lars Thede.

Skunk er en genmodificeret variant af den ulovlige hampeplante der bruges til at udvinde marihuana og hash. Den dyrkes inde døre under intens kunstig belysning.

Politiet anholdte kort efter en 41-årige mand, som nu er løsladt igen.Foruden dyrkning af den ulovlige hampplante, bliver manden også sigtet for tyveri af strøm. For at forsyne de energikrævende dyrkningslamper uden at vække opsigt havde han nemlig tappet strøm uden om el-måleren.

Forfatter:  .....? [ 27 nov 2011 23:47 ]
Titel:  Re: Storm afslørede skunk-laboratorium

Av for nedderen start på julen - jeg havde nøjes med at sætte den på plads og ha gjort staklen opmærksom på den fare han var i, ved ikke at have storm sikret sin farm.

Forfatter:  BehindMind [ 27 nov 2011 23:50 ]
Titel:  Re: Storm afslørede skunk-laboratorium

Puha hvor nedtur. Der er nok en der bander sig selv langt væk for ikke at have fastgjort den træplade godt nok. :lol:

Forfatter:  Hector Salamanca [ 28 nov 2011 19:05 ]
Titel:  Re: Storm afslørede skunk-laboratorium

Både stikkeren og dyrkeren er idioter. Man skal sku ikke stjæle strøm bare fordi man vil dyrke cannabis.

Forstår ikke hvorfor man kan få ondt i røven over at andre dyrker rusmidler.

Forfatter:  LSDrejø [ 02 dec 2011 12:00 ]
Titel:  Re: Storm afslørede skunk-laboratorium

Både stikkeren og dyrkeren er idioter. Man skal sku ikke stjæle strøm bare fordi man vil dyrke cannabis.


Principielt enig mht. tyveriet - problemet er bare elforsyningen sandsynligvis indberetter "mistænkeligt" forbrug til rette myndigheder og dermed kan dit elforbrug lede politiet forbi dit labotorium.
Den metode kan jeg i hvert fald mindes at have læst benyttes i USA så mon ikke vi har noget tilsvarende her i wannabee US?

Forfatter:  Kaktus Klausen [ 02 dec 2011 13:44 ]
Titel:  Re: Storm afslørede skunk-laboratorium

Den påstand skal altså manes i jorden, betaler du din strøm uanset forbrug er elselskaberne ligeglade.
Hvor er jeres kilde på sådan noget, ud over jeres thc-inducerede paranoia?
Desuden er dette ikke jeres chatrum - offtopic slettet.

Forfatter:  LSDrejø [ 03 dec 2011 16:50 ]
Titel:  Re: Storm afslørede skunk-laboratorium

Skal ikke gøre mig klog på hvad praksis er herhjemme; men det tager ikke mange sekunder på google at finde historier som denne...

Og med de nye fjernaflæste målere, der installeres over det meste af DK for tiden, så kan en søgning på aftagere med usædvanligt højt elforbrug køre stort set fuldautomatisk - og dermed ret let overføres til politiet og sammenholdes med deres øvrige efterforskning... Siger ikke det sker allerede; men det kan i hvert fald let implementeres i politistaten Danmark uden de store problemer </sølvpapirshat>

Desuden er elselskaberne ikke ligeglade med forbruget - for hvis det falder relativt meget, så kommer de skam forbi og tjekker måleren (det er omkring et fald på 20% i forhold til normalt forbrug der trigger sjvh)... Så der holdes øje med forbruget i hvert fald den ene vej :-)

Forfatter:  incase [ 03 dec 2011 23:44 ]
Titel:  Re: Storm afslørede skunk-laboratorium

Smart at køre uden om måleren.. Gal jeg har været ude ved mange og koble om pga det!

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/