Ekspert: De unge kan sagtens køre bil. De mangler en holdning til, at man ikke kører, når man er skæv.

De unge trafikanter og bilister ved slet ikke, hvor længe euforiserende stoffer bliver i kroppen. Den viden skal være en del af teoriundervisningen, og derfor er pensum også udvidet i det nye undervisningsmateriale.

Men den nye undervisningsplan til teoriundervisningen på landets køreskoler har nu samlet støv i et år hos Rigspolitiet.

Det siger landsformand i Dansk Kørelærer-Union og medlem af Færdselssikkerhedskommissionen under Justitsministeriet, René Arnt.

- De unge aner ikke, hvor længe de euforiserende stoffer hænger i kroppen. Den viden er i den reviderede undervisningsplan, som vi går og venter på, og som også er lavet, men bare venter på at blive offentliggjort, siger han.

Torsdag blev en 10-årig pige påkørt, da en ung, påvirket mandlig bilist, ramte pigen i et fodgængerfelt. Hun døde senere af sine kvæstelser.

Gradueret kørekort
Det har fået trafikforskere og politikere til at foreslå, at der indføres et såkaldt gradueret kørekort, som kan omfatte træningskørsel med forældre, som det kendes fra Storbritannien og USA.

- Men det er ikke færdigheder, de unge mangler. Det er en klar holdning til, at man ikke kører bil, når man er påvirket. Jeg tror ikke på, at fordi de kommer ud at køre med mor og far, bliver alting bedre. Udfordringen er jo, når far og mor stiger ud af bilen, siger René Arnt.

Han mener, at der ligger store mørketal for, hvor mange bilister eller trafikanter, der i dag er påvirket af af euforiserende stoffer. Og derfor er det nødvendigt, at politiet også kommer på banen og øger kontrollen.

- Lovgivningen med nultolerance for euforiserende stoffer i trafikken er implementeret for et par år siden, men udfordringen er at få politiet til at følge op med kontroller, siger René Arnt.

Han peger på, at da man i Norge begyndte at screene bilister for narkotika, viste der sig en voldsom eksplosion i antallet af sager om narkobilister.

Ritzau