Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 28 jul 2025 21:02

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 16 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 09 aug 2010 18:15 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 03 sep 2009 23:38
Indlæg: 94
Geografisk sted: København
Link: http://www.information.dk/241113

USA kan være klar til at droppe krigen mod narko

Latinamerika presser på for at få USA til tage et opgør med den forfejlede krig mod narko, og internt argumenterer nu også Tea Party-bevægelsen på højrefløjen for legalisering. Finanskrisen har givet argumentet nyt liv

Fødselsdagsfesten var i fuld sving, da fem biler kl. 01.30 kørte op foran huset. En gruppe mennesker hoppede ud af bilerne og løb mod lyset. De stormede ind i huset og løftede deres AK-47’ere. »Dræb dem alle,« lød instruksen. Kun tre små ord og massakrerne gik i gang. Skudsalver og skrig overdøvede musikken. Nogle blev dræbt på stedet, andre da de forsøgte at flygte. Det efterlod 17 lig, 18 sårede og 200 patronhylstre. Blandt dem var fødselsdagsbarnet, en mand de lokal medier kaldte ‘Mota’, som er mexicansk slang for marijuana. Myrderierne, der fandt sted i sidste måned i Torreón, en industriby i den nordlige mexicanske delstat Coahulla, var chokerende selv efter mexicanske standarder. Der var tre ting, der rystede befolkningen: En avanceret bilbombe, som aldrig før set i landet, en populær guvernørkandidat blev skudt og i sidste uge blevt tallet for dræbte i den mexicanske narkokrig offentliggjort: 28.000. Det var på den baggrund, at den mexicanske præsident, Filipe Calderon, sagde noget, der måske kan ændre det hele. Han efterspurgte en debat om legalisering af narko: »Det er en grundlæggende debat, der er brug for,« sagde Calderon: »Vi må grundigt overveje fordelene og ulemperne.«

Udtalelsen er måske ikke i sig selv banebrydende, men når den kommer fra Calderon, varsler den nye tider. Han var manden, der i 2006 erklærede krig mod narkokartellerne, satte hæren ind og erklærede, at han ville vinde, om det så blev en krig af irakiske dimensioner.

Status som alkohol
»Det er et stort skridt på vejen til at stoppe krigen mod narko,« vurderer Norm Stamper, tidligere chef for Seattles politi og talsmand for gruppen Law Enforcement Against Prohibition (Leap).

Tidligere præsident Richard Nixon lancerede krigen mod narko den 17. juni 1971 og den hårde forbudslinje har efterfølgende præsidenter overtaget. Fire årtier efter er der voksende opbakning i USA og i Latinamerika til at stoppe krigen og legalisere stofferne - ikke mindst marijuana. Det er før blevet annonceret af antiforbudssiden, men denne gang tyder alt på, at det øjeblik er på vej. Til november vil Californien stemme om den såkaldte Proposition 1, der vil tillade en voksen at være i besiddelse af mindre mængder hash og lade lokale myndigheder opkræve skat af salget, og i sidste uge dannede en gruppe Tea Party-libertarianere og venstrefløjsfolk gruppen ‘Just Say Now’ til støtte for legalisering over hele landet.

»Vi bør give hver delstat mulighed for at regulere marijuana som de gør med alkohol,« siger Aron Houston fra kampagnen.

Tre faktorer er med til at etablere momentum. Baby boomerne, der røg pot i deres unge dage, deler ikke tidligere generationers angst for nydelsesmidlet, den økonomiske krise har lagt pres på politiets budgetter og stater søger nye skatteindtægter. Imens har Mexicos voldsspiral alt for tydeligt vist, at krigen blev meget mere end retorik.

Individuel frihed
Det er et politisk standpunkt, der for ikke så længe siden var anset som kontroversielt og som hørte hjemme på den progressive venstrefløj, blev sidste år mainstream, da tre tidligere latinamerikanske præsidenter opfordrede deres regeringer til at legalisere marijuana og den indflydelsesrige tænketank Brookings Institution bakkede op om opfordringen. Sidste år i august fastslog den argentinske højesteret, at det var forfatningsstridigt at straffe folk for at besidde marijuana til eget forbrug.

»Det står enhver frit for at foretage livstilsvalg uden statens indblanding,« fastslog dommen.

Skatteindtægter
Samme måned besluttede Mexico, at det ikke længere var en forbrydelse - men lovligjorde det ikke - at besidde under 0,5 gram kokain, fem gram marijuana, 50 milligram heroin og 40 milligram metaamfetamin.

Maria Lucia Karam, en tidligere brasiliansk dommer, siger, at Calderóns seneste udtalelse viser, at politikerne nu anerkender deres nederlag i kampen mod narko.

»Jeg er meget optimistisk. En ende på narkoforbuddet er den eneste måde, vi kan reducere volden i Latinamerika og andre steder på.«

Dog er det ikke alle, der er overbeviste om, at Mexicos konservative præsident i sidste ende vil arbejde for en legalisering og mistænker ham for kun at efterspørge en debat for at undgå en mediestorm som følge af offentliggørelsen af de høje dødstal. Men logikken bag legalisering er klar: Marijuana udgør 60 procent af den globale narkohandel, på 40-60 milliarder dollar om året. Gør det legalt og kartellerne vil miste størstedelen af deres indtægt, mens stater vil få skatteindtægter i stedet og spare de penge, man bruger på at bure folk inde, lyder argumentet. I flere amerikanske delstater er marijuana legalt til medicinsk brug og byen Oregon har vist, at der faktisk er penge at tjene. Byen har etableret tre industrigartnerier med pot og har derved skabt 400 arbejdspladser.

Til Paradis
Den politik vil føre os »til Paradis«, siger Walter McKay, en tidligere canadisk politibetjent, der nu er tilknyttet Mexicos Institute for Security and Democracy. Kartellerne kunne stadig tjene penge på de andre stoffer, men »man ville bremse den hastige pengestrøm, og det vil betyde færre penge til korrupte betjente og politikere«.

Fortalere for et forbud hævder, at der er mindst et godt eksempel på, at den hårde linje virker: Colombia. For 10 år siden var landet ved at gå i opløsning på grund af kokainsmugling og kampe mellem guerillaer og paramilitære styrker. I dag, efter 1,3 milliarder dollar - primært i form af bistand fra USA - er landet ved at komme på fode igen, staten har genvundet sin magt, og de fleste narkobagmænd er i fængsel. Dog hævder kritikere, at det glansbillede ikke passer. Som det hedder i en ny rapport fra Det Hvide Hus’ Latinamerika-kontor, kan den positive udvikling vise sig at være »delvis og muligvis ikke permanent«.

Oprør fra syd
Den latinamerikanske afstandtagen fra den USA-ledede krig mod narko stammer delvist fra den ulykkelige situation i bl.a. Mexico og Colombia og delvist fra, at der er et voksende mod til at udfordre ‘gringo-supermagten’. Bolivia og Venezuela har været længst fremme i skoene og har bl.a. udvist amerikanske narkobetjente. Som resultat - siger USA - er narkotrafikken eksploderet i området. Men nu ser det ud til, at de amerikanske delstater følger trop. Befolkningen er splittet omkring Proposition 19, og flere vælgerundersøgelser forudser, at det bliver et tæt løb. For ikke alle er lige vilde med den nye legaliseringsiver.

Tom Rosales, leder af lobbygruppen ‘No On Prop 19’, kalder det smagløst, når prolegaliseringsfløjen kalder sig Just Say Now - et ordspil over Nancy Reagans berømte opråb til USA’s ungdom ‘Just Say No’. Fortalere holder dog fast i, at forbudssiden skulle tone rent flag og tilegne sig en anden treords-parole: Kill Them All.

Oversat af Anna von Sperling


Top
 Profil  
 
Indlæg: 09 aug 2010 18:16 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 03 sep 2009 23:38
Indlæg: 94
Geografisk sted: København
Det er da spændende toner. I hvert fald interessant at det nu ser ud til, at der for alvor bliver åbnet op for en saglig debat.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 09 aug 2010 19:44 
Offline
Moderator

Tilmeldt: 20 maj 2002 01:01
Indlæg: 1410
Geografisk sted: Wiggie
opstemmende læsning - håber da at de efterhånden flere og kraftigere ryste, vil få lavet om på situationen, så vi undgår kriminalisering, død og ødelæggelse.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 09 aug 2010 20:14 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 24 apr 2009 20:39
Indlæg: 1416
Geografisk sted: Strawberry Fields
Kom så danske politikere, hvis i har balls, så tager i dett første skridt ved at legalisere og opkræve skatter på narko. Når først et land har gjort det, så vil langt de fleste lande følge trop, udelukkende pga økonomien i legaliseringen.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 09 aug 2010 20:18 
Offline
Moderator
Brugeravatar

Tilmeldt: 13 jun 2007 18:56
Indlæg: 3533
Geografisk sted: Outside
Thumbs up, stort stort skridt... Den ryger lige på fjæsen...

_________________
"Inform yourself. What does inform yourself mean? It means transcend and mistrust ideology. Go for direct experience." - T. McKenna


Top
 Profil  
 
Indlæg: 09 aug 2010 20:35 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 26 dec 2008 13:35
Indlæg: 227
Citat:
Fortalere for et forbud hævder, at der er mindst et godt eksempel på, at den hårde linje virker: Colombia. For 10 år siden var landet ved at gå i opløsning på grund af kokainsmugling og kampe mellem guerillaer og paramilitære styrker. I dag, efter 1,3 milliarder dollar - primært i form af bistand fra USA - er landet ved at komme på fode igen, staten har genvundet sin magt, og de fleste narkobagmænd er i fængsel. Dog hævder kritikere, at det glansbillede ikke passer. Som det hedder i en ny rapport fra Det Hvide Hus’ Latinamerika-kontor, kan den positive udvikling vise sig at være »delvis og muligvis ikke permanent«.

Kommer kokainsmuglingen ikke netop af, at kokainen er illegal? Det gør jo netop kokainen så værdifuld, at de stridende parter kæmper for sygt om den?


Top
 Profil  
 
Indlæg: 09 aug 2010 22:13 
Offline
Psychedelia Sponsor
Brugeravatar

Tilmeldt: 04 maj 2007 01:34
Indlæg: 564
Geografisk sted: Lige rundt om hjørnet
Dejlig opløftende læsning :D
Morten på 14 skrev:
Kom så danske politikere, hvis i har balls, så tager i dett første skridt ved at legalisere og opkræve skatter på narko. Når først et land har gjort det, så vil langt de fleste lande følge trop, udelukkende pga økonomien i legaliseringen.

Ja, kom nu, vis i har lige så store nosser som de havde i '67/'69 da de gjorde pornografien lovlig i danmark som de første i verdenen, på trods af massiv modstand og påstande om at det ville ødelægge samfundet.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 10 aug 2010 13:07 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 24 jul 2007 21:58
Indlæg: 117
Geografisk sted: Aarhus
Morten på 14 skrev:
Kom så danske politikere, hvis i har balls, så tager i dett første skridt ved at legalisere og opkræve skatter på narko. Når først et land har gjort det, så vil langt de fleste lande følge trop, udelukkende pga økonomien i legaliseringen.


Jeg mener at legaliseringen skal ske på det rigtige grundlag. Det økonomiske aspekt er helt klart en fed sidegevinst, men det fungerer også som en gulerod for skeptikerne. De lovgivende forsamlinger må fandme indrømme, at mennesker der praktiserer offerløs "kriminalitet", ikke er kriminelle. De må indrømme at krigen mod rusmidler aldrig burde have fundet sted. Og de må undskylde over for alle de mennesker der har fået deres liv ødelagt af forbuddet.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 10 aug 2010 13:49 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 24 apr 2009 20:39
Indlæg: 1416
Geografisk sted: Strawberry Fields
RadResistance skrev:
Morten på 14 skrev:
Kom så danske politikere, hvis i har balls, så tager i dett første skridt ved at legalisere og opkræve skatter på narko. Når først et land har gjort det, så vil langt de fleste lande følge trop, udelukkende pga økonomien i legaliseringen.


Jeg mener at legaliseringen skal ske på det rigtige grundlag. Det økonomiske aspekt er helt klart en fed sidegevinst, men det fungerer også som en gulerod for skeptikerne. De lovgivende forsamlinger må fandme indrømme, at mennesker der praktiserer offerløs "kriminalitet", ikke er kriminelle. De må indrømme at krigen mod rusmidler aldrig burde have fundet sted. Og de må undskylde over for alle de mennesker der har fået deres liv ødelagt af forbuddet.


Jeg er enig i at legaliseringen skal ske på det rigtige grundlag. Og det økonomiske grundlag bliver formentligt heller ikke det vigtigste argument. Men når først et land har legaliseret, og begynder at tjene styrtende mange penge på det, så er jeg ret sikker på, at mange andre lande, ikke vil lade sig overhale økonomisk, og derfor fremskynder processen med at få legaliseret. Igen uden at bruge økonomien som argument overfor pøbelen, men internt er det nok et meget vigtigt argument.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 10 aug 2010 13:53 
Offline
Dedikeret medlem

Tilmeldt: 08 jul 2009 16:48
Indlæg: 762
Så vil jeg tillade mig at være pragmatisk og sige; uanset hvilket grundlag det sker på, så vil en legalisering være en god ting. Jeg håber selvfølgelig også at der kommer indrømmelser fra lovgivere og myndigheder, men det ser jeg ærlig talt som en sekundær ting. Legaliseringen er vigtigst.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 10 aug 2010 16:16 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 24 jul 2007 21:58
Indlæg: 117
Geografisk sted: Aarhus
Agreed, agreed. Jeg er bare en smule bitter over, at en eventuel legalisering givetvis ville ske på grund af at tidligere forbudstilhængere nu øjnede en populistisk fordel i kun at fremhæve de økonomiske gevinster, og ikke anerkendte den øgede tryghed, tolerance og frihed, en eventuel legalisering ville resultere i.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 10 aug 2010 17:02 
Offline
Insane psychedelia user!
Brugeravatar

Tilmeldt: 09 jan 2009 13:36
Indlæg: 2115
Geografisk sted: Et sted få finder.
Fedt fedt fedt!

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 12 aug 2010 10:33 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 08 jul 2006 14:26
Indlæg: 791
Rigtig nice læsning - det er endnu et skridt på vejen mod en bedre håndtering af narkotika :gud:

Sådan måske lettere off topic og ret utopisk... Men vil DK i det hele taget kunne indføre en legalisering nu vi (mere eller mindre) er en del af EU?


Top
 Profil  
 
Indlæg: 26 aug 2010 03:11 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 30 nov 2008 22:19
Indlæg: 67
Hoerte ogsaa en udgave af Orientering paa P1 handlede om at nogle betydningsfulde mennesker i Mexico (politikere og ekspresidenter) mente at 'The war on drugs' var tabt.
Den kan sikkert findes som Podcast med lidt godt vilje. Det var hvertfald spaendende!

P1 er Danmarks fedeste radio kanal!


Top
 Profil  
 
Indlæg: 26 aug 2010 10:07 
Offline
Moderator
Brugeravatar

Tilmeldt: 12 sep 2002 01:01
Indlæg: 3112
Geografisk sted: Away...
RadResistance skrev:
Agreed, agreed. Jeg er bare en smule bitter over, at en eventuel legalisering givetvis ville ske på grund af at tidligere forbudstilhængere nu øjnede en populistisk fordel i kun at fremhæve de økonomiske gevinster, og ikke anerkendte den øgede tryghed, tolerance og frihed, en eventuel legalisering ville resultere i.


Skidt med det, det vil ikke være det, der bliver fokus i første omgang, men historien vil vise, at det er en positiv på rigtigt mange måder at legalisere. For mig er det vigtigste da også klart, at jeg ikke skal føle mig som en kriminel, bare fordi jeg gerne vil beruses på en anden måde end Hr og Fru Jensen, men en klar gevinst i form af penge, arbejdspladser og mindre magt til kriminelle bander også en anseelig gevinst.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 03 nov 2010 14:59 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 27 nov 2009 19:49
Indlæg: 622
Geografisk sted: Neden under min kat
Proposition 19 blev desværre et nej, men ikke med en stor margen. Så som de gamle dør ud, og de unge som ikke er så snæversynede kommer til skal verden nok ændre sig stille og roligt.

http://vote.sos.ca.gov/returns/ballot-measures/

_________________
"Har festen varet for længe?"-knappen: Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.
Hvad bobler for tiden:
Mjød


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 16 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 7 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team