http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2010/10/06/100944.htmCitat:
Regeringen vil udvide narkoforbud
06. okt. 2010 10.17 Politik
I dag er det sådan, at narkobagmænd ved at ændre en smule på molekylesammensætningen i ulovlige stoffer kan videreudvikle dem til lovlige stoffer. Det vil regeringen imødegå ved at forbyde grupper af ensartede stoffer fremfor enkeltvise forbud.
Dermed er håbet, at man - hurtigere end i dag og før stofferne er udviklet - kan sætte ind med forbud.
Narkohandlingsplan på vej
Initiativet er et af 19 initiativer i en 130 millioner kroner dyr plan, som regeringen præsenterer senere onsdag.
Planen bygger på et ekspertpanel under Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som i sommer kom med syv forslag til at styrke kampen imod først og fremmest kokain.
- Vi skal dæmme op for kokainmisbruget, men indsatsen skal - som eksperterne også foreslår - have et bredere sigte end kokain alene. Det vil vi sørge for med den nye handlingsplan, siger Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder på baggrund af ekspertpanelets arbejde.
Ekspertpanelets forslag vedrører forebyggelse, tidlig indsats og behandling, herunder også i fængslerne. Eksperterne foreslår blandt andet modelkommuneprojekter, kombineret kokain- og hashmisbrugsbehandling, og tilbud om behandling til kokainmisbrugere i flere åbne fængsler.