Psykedelisk videnskab oplever renæssance
Med opdagelsen af LSD blev en ny videnskabelig disciplin født - den psykedeliske videnskab. Den døde igen, da stoffet blev forbudt. Nu er den genopstået, og i dag er der lige så mange psykedeliske forskningsprojekter, som da stofferne blev forbudt
Den nu afdøde kemiker Albert Hofmann, her i 2006, var manden bag opdagelsen af LSD. Foto: Siggi Bucher/Scanpix
Af: Rasmus Poulsen, Sofie Carstensen
20. maj 2010 | Historik
Lagt på information.dk 20. maj 2010 kl. 18:25. Bragt i den trykte udgave 21. maj 2010 på side 12 i 1. sektion. Senest opdateret 21. maj 2010 kl. 13:21.


I et laboratorium i Basel den 19. april 1943 tog kemikeren Albert Hofmann sine briller af og støttede sig til bordet. I hans hoved skete de besynderligste ting. Hans sanseindtryk var voldsomt forstærkede, og han hallucinerede. Han var sikker på, at han skulle dø. Han ville hellere dø hjemme end i laboratoriet og begav sig derfor hjemad på sin cykel.

En time tidligere havde Albert Hofmann indtaget en minimal dosis af stoffet LSD, som han havde opfundet fem år tidligere, da han arbejdede på et respirations- og cirkulationsfremmende middel. Dengang testede han stoffet på rotter, men de reagerede ikke, og han satte det på hylden sammen med sine hundredevis af andre opfindelser uden nyttevirkning.

Men Hofmann havde på fornemmelsen, at der var noget ved netop dette stof, som burde undersøges nærmere. Så i foråret 1943 lavede han stoffet igen, og trods sin schweiziske pertentlighed fik han en smule af stoffet på huden. Det udløste straks en drømmeagtig tilstand. Hofmann besluttede derefter at tage en dosis på 0,25 mikrogram den følgende mandag, den 19. april 1943.

LSD viste sig imidlertid at være et uhørt aktivt stof, og det var faktisk en ret kraftig dosis, han tog den mandag. Rædselsslagen tilkaldte Albert Hofmann en læge. Han blev tilset i sit hjem, og lægen fastslog, at Albert ikke var døende. Fysisk havde han det fint. Overbevist om, at han ikke var døende, skiftede Albert Hofmanns tilstand fra helvedesagtig til himmelsk. Her lærte han et grundliggende træk ved den psykedeliske oplevelse. At den forstærker alt. Hans frygt for at dø havde først gjort oplevelsen frygtindgydende. Men da han blev beroliget af lægen, oplevede han i stedet stærk samhørighed med naturen og fryd over livet.

Hofmann så straks potentialet i stoffet til bl.a. psykoterapi og sendte gratis prøver til videnskabsfolk mange steder i verden. Hofmanns entusiasme smittede, og den psykedeliske forskning var i gang.
De fjerne galakser

Den dag i dag mindes Hofmanns og verdens første LSD-trip på mærkedagen den 19. april; Bicycle Day, som den kaldes ihukommende Albert Hofmanns cykeltur på syre. Og efter at have ligget underdrejet i en årrække, oplever den psykedeliske forskning nu en renæssance. På konferencen Psychedelic Science in the 21st Century i Californien i april var verdenseliten inden for det psykedeliske forskningsfelt samlet.

»Der er dele af virkeligheden, vores sanseapparat ikke kan nå. Men vi har opfundet teleskopet, så vi kan studere fjerne galakser, og vi har lavet mikroskopet, der viser os den usynlige virkelighed i mikroverdenen. For psykologi var LSD sådan en opfindelse,« forklarede den 79-årige tjekkiske pioner, psykiateren Stanislav Grof på konferencen. Grofs forskning med LSD lagde fundamentet for transpersonel psykologi, førte til opdagelsen af fødselstraumet, og Grofs iagttagelser har siden dannet skole inden for psykoterapi.
LSD mod alkoholisme

I den første psykedeliske forskningsperiode blev LSD også brugt til megen anden videnskab end psykoterapi. Det største område var behandling af alkoholisme. Tusindvis af alkoholikere fik psykedelisk behandling, og resultaterne pegede i samme retning. Misbrugerne blev overvejende ædru. Nogle i uger, nogle i måneder, nogle permanent. Alligevel var det ikke just misbrugsbekæmpelse, LSD blev berømt for.

I 1960’erne førte den begejstrede forskning gennem både universiteter og medier til omfattende rekreativt brug blandt især unge mennesker. Psykedelika gav inspiration til flower power-subkulturen og bevægelsen mod Vietnamkrigen. Denne psykedelisk inspirerede bevægelse var i opposition til det bestående samfund, og selvfølgelig gik det galt. Forbuddet kom i 1968 og boostede udbredelsen af LSD på gadeplan. Men forbuddet afbrød også al forskning med LSD og de lignende stoffer psilocybin og meskalin, som man i mellemtiden havde opdaget, at andre kulturer havde haft centralt integreret i deres samfund siden tidernes morgen.

»Psykedelisk forskning var begyndelsen på moderne hjerneforskning. Det gav os serotonin-revolutionen, vores første rigtige billede af det underbevidste, en potentiel kur mod nogle af de mest alvorlige sygdomme i verden. Det er ret utroligt, at de fleste ikke ved det,« fortalte ph.d. Rick Doblin på konferencen i Californien.
Click here

Doblin er for ung til at have oplevet den psykedeliske forsknings første storhedstid i 40’erne og 50’erne, men han nåede at opleve den håbefulde stemning, der opstod, da stoffet MDMA’s psykoterapeutiske potentiale blev opdaget i 1976.

Den psykedeliske forskerverden anså MDMA for muligvis at være et endnu bedre terapeutisk stof end LSD. Og i begyndelsen af 1980’erne brugte tusindvis af terapeuter MDMA i behandlinger. De var forsigtige, for det måtte endelig ikke gå galt igen. MDMA skulle forblive et forskningsstof. Så de holdt lav profil. Og derfor var stoffet slet ikke blevet medicinalt etableret igennem den videnskabelige litteratur, da det under navnet ‘ecstasy’ blev et rusmiddel, og myndighederne forbød det i 1985.

Rick Doblins drøm var at blive psykedelisk psykoterapeut. En disciplin, der fortsat praktiseres illegalt. Men i stedet for at arbejde ulovligt, besluttede han at kæmpe for tilladelser til ny psykedelisk forskning. Han droppede psykologistudiet og tog en ph.d. i public policy på Harvard.

»I stedet for at behandle syge mennesker, behandler jeg nu et sygt lovsystem,« siger han og griner. Og det er nu lykkedes så godt, at der i 2010 laves mere psykedelisk research end på noget tidspunkt de sidste 40 år. Takket være Rick Doblins non-profit medicinalfirma MAPS - den Multidisciplinære Association for Psykedeliske Studier.
Tidskrifter afviser

Det er netop MAPS, der arrangerer konferencen, og den californiske forårsluft summer af forventninger til fremtiden. Succesfulde pilotprojekter er gennemført og viser bl.a. tegn på, at psilocybin virker mod dødsangst hos terminalpatienter, og MDMA er effektivt mod PTSD. Nu forberedes projekter med MDMA-behandling af PTSD i områder som Jordan og Israel og hos højrisikogrupper som politibetjente og krigsveteraner fra Afghanistan- og Irak-krigen. At MAPS satser på store sygdomme som PTSD og sympativækkende grupper som krigsveteraner, er en bevidst strategi imod det stigma, der hænger ved psykedelika.

»Hvis nogen anden tilgang til behandling af PTSD opnåede resultater tilsvarende dem, vi har med MDMA, ville folk være overrumplede. Vi behandlede folk, der havde haft PTSD i gennemsnitligt 19 år. 80 pct. af dem har ikke længere PTSD. Tre af dem var førtidspensioneret, men gik tilbage på arbejde. Og alligevel er vi allerede blevet afvist af tre akademiske tidsskrifter,« siger Rick Doblin.

Men nu er metoderne afprøvet, og alt er klar til næste fase: behandling af store antal patienter. Det er den sidste fase, et stof skal igennem, før det kan markedsføres som medicin. Og hvis resultaterne forsætter tendensen, vil fornuften vinde over fordommene, mener Rick Doblin.
Fakta: Metoden

Mithoefers studie omhandler et forsøg med 21 personer, der alle led af PTSD og var klassificeret behandlingsresistente over for den traditionelle terapi. Behandlingen er tilrettelagt sådan, at deltageren, efter indledende samtaler, gennemgår en otte-timer lang terapisession under indflydelse af MDMA. Under sessionen er to terapeuter til stede til vejledning og støtte. Sessionen følges op af ugentlige samtaler, hvor oplevelserne fra MDMA-sessionen gennemarbejdes og integreres.
Forsøget har været mere end syv år undervejs, og det har krævet meget tålmodighed og stædighed at få de amerikanske myndigheder til at godkende studiet med det kontroversielle stof. Selv om denne form for terapi har været ulovlig i årtier, har den fundet sted på undergrundsbasis, ledet af idealistiske terapeuter villige til at omgå loven.