Politiet har fået fat i Bandidos' narko skrev:
Politiet har fået fat i Bandidos' narko
Amfetamin i lange snehvide baner.
Det er det foreløbige og håndgribelige resultat af politiets indsats i den nye bandeenhed 'Task Force Øst'
Således er februars beslaglæggelser blevet indbringende for den særlige politienhed, som efterforsker bandekriminalitet på hele Sjælland.
Det fortæller enhedens leder, politiinspektør Magnus Andresen.
»Beslaglæggelserne er de første større resultater i taskforcens levetid«, siger han til politiken.dk
Bandekonflikten er mere mudret
Samtidig er bandekonfliktens fronter blevet mere mudrede.
»Førhen var det forholdsvis tydeligt, at det var bandegrupperinger på den ene side af konflikten og AK81 på den anden side«, siger Magnus Andresen.
LÆSTingbjerggruppe afviser fredsaftale med Hells Angels
Men da det efter en godt tre måneder lang våbenhvile kom til nye skyderier 11. februar i Heimdalsgade på Nørrebro i København, var det mellem rivaliserende bandegrupper med indvandrerbaggrund.
»De seneste skyderier har vist, at det er bandegrupperinger internt, der har været i konflikt med hinanden i aksen fra Mjølnerparken ned til Ishøj og Greve«, siger Magnus Andresen.
LÆS Skyderi på Nørrebro kan være opgør mellem indvandrerbander
»Det betyder også, at det ikke er så simpelt et billede, som det var i efteråret sidste år, da banderne kæmpede mod AK81. Nu er det lidt mere uklart, hvem der egentlig er gode venner, og hvem der er uvenner«, siger politiinspektøren.
Det har Bandidos tjent på
Muligvis har rockergruppen Bandidos, som hidtil har stået uden for bandekonflikterne, profiteret af den situation ved at kunne agere forholdsvis upåagtet i det kriminelle narkomarked.
Indtil politiet slog til i februar. Rockergruppen har hidtil stået udenfor banderivaliseringerne.
LÆS Højtstående rocker taget i narkosag
»Vi kan konstatere, at der er store mængder af narko til rådighed i det her netværk, som vi har kigget på, og hos de medlemmer af Bandidos, som nu er blevet anholdt«, siger Magnus Andresen.
Der kæmpes om de kriminelle markeder
Ifølge politiinspektøren bekræfter de seneste beslaglæggelser, at det er de kriminelle markeder, man fortrinsvis kæmper om i bandekonflikterne.
»Derfor er det vigtigt, at vi bevarer presset mod miljøet, uanset hvilken side de her bander kommer fra, for det er de kriminelle markeder, der skal ødelægges«, siger Mahnus Andresen.
»Så fremadrettet er det vigtigt, at myndighedspresset fra både kommuner, politi og samarbejdspartnere i Skat fastholdes«, siger han
Artikel på Politiken.dk