FN advarer mod seksuelle rovdyr skrev:
FN advarer mod seksuelle rovdyr
Pas på din øl, næste gang du er ude. Det er nemlig let at erhverve sig nye stoffer til at date-rape.
Det skriver FN's Internationale Narkotika Råd i en ny rapport som nyhedsbureauet AP har læst igennem.
»Selvom det er forholdsvist nyt, udvikler date-rape fænomenet sig hurtigt. Seksuelle misbrugere forsøger at omgå de strengere narkotikakontroller ved at benytte stoffer, der ikke er begrænset af de internationale narkotikakonventioner«, står der i en meddelelse fra FN i Wien, der fulgte med rapporten.
'Daterape-narkotika' relaterer til et bedøvelsesmiddel af en slags, der hemmeligt bliver puttet i en anden persons drik. På den måde reducerer det personens evne til at modsætte sig et seksuelt overgreb og huske overgrebet efterfølgende.
Regeringerne skal i gang
Ifølge en kontrolinstans under FN skal regeringer rundt om i verden i gang med at gøre noget for at mindske adgangen til narkotika beregnet til date-rape.
»Seksuelle rovdyr kan let få fat i stoffer til at date-rape. Også på trods af allerede eksisterende tiltag for at forhindre deres misbrug«, står der i rapporten fra FN's Internationale Narkotika Råd.
Det Internationale Narkotika Råd tilskynder regeringerne til at arbejde sammen med medicinal- og lægemiddelindustrierne og samtidig sikre, at politi og anklagere har mulighed for at skride til handling over for forbrydere og mistænkte.
Fald i Rohypnol
Takket være en international indsats har der været et fald i misbruget af stoffet Rohypnol, men rapporten siger, at gerningsmændene nu bare bruger andre stoffer.
LÆS ARTIKEL Unge fester på hestepulver
Nu er det i stedet stoffet Gamma-hydroxybutyrat, bedre kendt under navnene GHB og Fantasy, ketamin og Gamma Butyrolacetone. Det er også kendt som GBL og bliver også brugt til at rense fælge og har herhjemme kælenavnet 'koma på flaske'.
»Siden disse stoffer er lette at få fingrene i mange lande, så falder de ofte i kriminelle hænder«, udtaler rådet.
GHB blev sat under international kontrol i 2001, men i rapporten står, at ikke alle lande fulgte op på regulativerne.
Hverken GBL eller ketamin er under nogle narkotikakonventioner, og derfor er de forsat lette at få fat på.
Artikel på Politiken.dk