Psychedelia.dk
https://psychedelia.dk/forum/

DR: Unge bruger fælgrens som rusmiddel
https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=83&t=29062
Side 1 af 2

Forfatter:  Prometheus [ 22 jul 2009 11:29 ]
Titel:  DR: Unge bruger fælgrens som rusmiddel

Unge bruger fælgrens som rusmiddel
DR skrev:
Rusmidler som ecstasy og amfetamin har fået endnu en farlig konkurrent.

Oprindelig blev stoffet GBL brugt til at rense bil-fælge og fjerne graffiti, men nu har væsken fundet vej til techno- og diskoteksmiljøet.

Bør kun bruges til fælge
Diskoteksgæster er begyndt at købe ind hos udenlandske bilforhandlere inden festen går i gang.

Forhandlerne advarer mod at bruge stoffet GBL til andet end at rense fælge med, men unge bruger det som rusmiddel ved at blande det med alkohol, skriver Ekstra Bladet.

Dødsensfarligt stof
Det er dødsensfarligt, siger overlæge og misbrugsekspert Henrik Rindom fra Stofrådgivningen. Han fortæller, at GBL også bliver kaldt 'Koma på flaske', og at et par dråber for meget kan sende brugeren direkte i koma.

- Det er utrolig giftigt, især hvis man blander det med alkohol. Så forstærker man virkningen og gør det til et virkelig farligt giftstof, siger han til Ekstra Bladet.

Politiet støder jævnligt på fælgrens
Unge køber stoffet i udlandet, fordi det hos danske bilforhandlere er tilsat en masse andre stoffer, der gør det ubrugeligt som rusmiddel, fortæller lederen af narkoafdelingen i Københavns Politi, Steffen Steffensen.

Han støder jævnligt på GBL i sit arbejde. For nogle måneder siden anholdt politiet to personer på Hovedbanegården og beslaglagde 20 liter af stoffet.

Ét dødsfald i Danmark
Fælgrens har indtil nu forårsaget mindst ét dødsfald herhjemme. Sidste år døde en 47-årig mand fra Sønderborg efter at have indtaget GBL sammen med guldøl.


Det lyder altså også grimt, beskidt og farligt at bruge fælgrens som rusmiddel... :P

Forfatter:  spiffeh [ 22 jul 2009 12:25 ]
Titel:  Re: DR: Unge bruger fælgrens som rusmiddel

Fælgerens+afløbsrens=dødsnarko? Jeg synes da det siger sig selv :D

Forfatter:  Freakaling [ 22 jul 2009 13:02 ]
Titel:  Re: DR: Unge bruger fælgrens som rusmiddel

Jeg er enig med spiffeh - det siger da sig selv.

Men nu det jo ikke den kombi de snakker om - de snakker om gbl+alkohol - det ikke nær så slemt - fordi det ene er jo lovligt - så det er jo kun halvulovligt dødsnarko de tager nu - det da fremskridt..... eller?????

Måske skulle de overveje at blande det med noget afløbsrens - droppe alkoholen og læse lidt om det fantalastiske dødsnarko fantasy - eller ikke bare lidt - men en masse og så opdage det kan bruges til en sjovere bytur end alkohol og garanteret med mindre bivirkninger og et langt højre afhængighedspotentiale.

Just my five cents

Forfatter:  Entheo [ 22 jul 2009 14:20 ]
Titel:  Re: DR: Unge bruger fælgrens som rusmiddel

"Forhandlerne advarer mod at bruge stoffet GBL til andet end at rense fælge med, men unge bruger det som rusmiddel ved at blande det med alkohol, skriver Ekstra Bladet."

Det var da en knapt så gennemtænkt måde at skrive det på.. Godt nok bliver der advaret mod komboen senere af Rindom, men det kunne da nemt give adledning til misforståelser.

Forfatter:  Xtreme [ 22 jul 2009 15:52 ]
Titel:  Re: DR: Unge bruger fælgrens som rusmiddel

De får det til at lyde som om der er en eller anden mekaniker lærling der har drukket lidt af hvert på værkstedet og fundet noget der var sjovt, som han så smugler med ud til vennerne.

Forfatter:  Entheo [ 22 jul 2009 16:05 ]
Titel:  Re: DR: Unge bruger fælgrens som rusmiddel

"Nyheden" kører også på tv2 news.. Bryder mig ikke om al den omtale af et af mine ynglingsdrugs! :(

Forfatter:  йети [ 22 jul 2009 16:21 ]
Titel:  Re: DR: Unge bruger fælgrens som rusmiddel

Og Ekstrabladets artikel:

http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/ ... 197173.ece

ekstrabladet.dk skrev:
Ny billig narko: Unge drikker fælgrens

Eksperter advarer mod dødsensfarligt rensemiddel, som normalt bruges til at fjerne graffiti og rense fælge med


Et nyt rusmiddel er ved at brede sig fra autoværksteder til technomiljøer og diskoteker. Oprindeligt blev det brugt til at rense fælge og fjerne graffiti, men unge blander nu den klare, lugt-svage væske med alkohol og skaber dermed en dødsensfarlig cocktail, skriver Ekstra Bladet onsdag.

Overlæge Henrik Rindom fra Stofrådgivningen kan ikke advare nok mod det farlige stof, som foruden fælgrens også bliver kaldt GBL og ’Koma på flaske’. Doseringen er hårfin, og få milliliter for meget kan sende brugere direkte i koma, som de måske aldrig vågner af.

– Det er utrolig giftigt, især hvis man blander det med alkohol. Så forstærker man virkningen og gør det til et virkelig farligt giftstof, siger han til Ekstra Bladet.

Med få computerklik
Med få klik på computeren kan GBL, som er en forkortelse for Gamma Butyrolactone, købes hos udenlandske forhandlere af biltilbehør. De advarer mod at bruge stoffet til andet end at rense fælge, men med i pakken følger alligevel en pipette, som snarere skal bruges til at dosere shots end til at dosere rensemiddel.

Lederen af narkoafdelingen i København Politi, Steffen Steffensen, bekræfter, at GBL er et narkotikum, de jævnligt støder på.

– For et par måneder siden beslaglagde vi 20 liter på Hovedbanegården og anholdt to personer. De var på vej videre til Norge og opførte sig lidt mystisk, siger politikommissæren til Ekstra Bladet.

Fra Holland eller Polen
Det er ikke hver uge, han støder på GBL, men en liter her og fem liter der vidner om, at det er et stof, som ikke er usædvanligt som rusmiddel. Han vurderer, at det fælgrens, der bliver brugt som rusmiddel i Danmark, kommer fra Holland eller Polen.

Det nytter ikke at prøve at købe stoffet hos T. Hansen eller lignende steder. Der er tilsat en masse andre ting. Som rusmiddel skal GBL være ’rent’.

Fælgrens har indtil nu været indblandet i mindst et dødsfald herhjemme. Midlet blev indtaget sammen med blandt andet guldøl i en fatal blanding, som sidste sensommer kostede en 47-årig mand fra Sønderborg livet.

Forfatter:  Booty-Lone [ 22 jul 2009 17:03 ]
Titel:  Re: DR: Unge bruger fælgrens som rusmiddel

ekstrabladet.dk skrev:
Doseringen er hårfin, og få milliliter for meget kan sende brugere direkte i koma, som de måske aldrig vågner af.


hvem har ikke prøvet at få et par millimeter for meget gbl :lol:

når det er sagt, så er reaktionen helt forståelig. i hånden på tumper, som tror at bare det kan købes i handlen så er det ufarligt, så er det jo et særdeles farligt stof. for engangs skyld er tagget "DØDSNARKO" ikke helt ved siden af.

Forfatter:  Entheo [ 22 jul 2009 17:29 ]
Titel:  Re: DR: Unge bruger fælgrens som rusmiddel

Jeg har sgu aldrig indtaget et par mililiter for meget på en dose!!? Så var det da gået galt for lang tid siden.

Bryder mig ikke om den måde de mere eller mindre beskriver hvordan man får fat på stoffet og i fjernsynet viser en gut der snupper en hel hætte, som tydeligvis må være GHB. Skriver det er normalt at indtage alkohol samtidigt osv. Farlig medieomtale for uvidende unge!

Forfatter:  йети [ 22 jul 2009 17:35 ]
Titel:  Re: DR: Unge bruger fælgrens som rusmiddel

Nu skriver Booty-Lone også milliMETER, selvom der står milliLITER i artiklen. Ved ikke lige hvorfor...

Forfatter:  And [ 22 jul 2009 17:43 ]
Titel:  Re: DR: Unge bruger fælgrens som rusmiddel

I Ekstrabladets avisartikel er der også et interview med en anonym, ung kemistuderende der kalder det "billigt og behageligt". Slog bare op på artiklen i køen i supermarkedet, så mere kan jeg ikke citere. Er det én herinde fra der står for udtalelsen?

Forfatter:  Morten på 14 [ 22 jul 2009 18:01 ]
Titel:  Re: DR: Unge bruger fælgrens som rusmiddel

Hvis man læser på ekstrabladets nationen, så er det da gået meget godt med at fremstille fantasy som dødsnarko og noget kun de absolut mest taberagtige udskud kunne finde på at røre. Nationen hoppede ihvertfald på den. Derudover forstår jeg ikke helt hvorfor at noget som bruges som fælgrens skulle være farligt netop fordi det bliver brugt som fælgrens. Jeg kunne da godt forestille mig man også kunne få en fælg til at skinne som ny med husholdningssprit, er ethanol så også dødsnarko som kun taberagtige udskud tager? :)

Forfatter:  spiffeh [ 22 jul 2009 18:47 ]
Titel:  Re: DR: Unge bruger fælgrens som rusmiddel

Bare vent til de finder ud af ungdommen ryger bonzai gødning... så skal du se 'gode' kommentare derinde :rocking: :cheers: :rocking:

OT: jeg kan godt li kommentaren om skinnende mennesker.


Edit: Virkningen ved at fortælle om sådan noget: Bonzai Gødning

Forfatter:  Booty-Lone [ 22 jul 2009 19:05 ]
Titel:  Re: DR: Unge bruger fælgrens som rusmiddel

jeg må være helt skeløjet efter en hård dag på jobbet i sommervarmen. var sikker på der stod milliMETER.

Forfatter:  Optimus Crime [ 22 jul 2009 20:27 ]
Titel:  Re: DR: Unge bruger fælgrens som rusmiddel

spiffeh skrev:
Bare vent til de finder ud af ungdommen ryger bonzai gødning... så skal du se 'gode' kommentare derinde :rocking: :cheers: :rocking:



Ekstra Bladet er heldigvis for dumme til nogensinde at opdage det. Det ville nu osse være trist, da det jo sikkert lynhurtigt ville blive forbudt.

Forfatter:  Opis [ 23 jul 2009 10:43 ]
Titel:  Re: DR: Unge bruger fælgrens som rusmiddel

Har i nogle kilder på at GBL ikke skulle være så skadeligt men et rimeligt harmløst rusmiddel?

Der har da været et dødsfald grundet GBL.

Forfatter:  Prometheus [ 23 jul 2009 11:02 ]
Titel:  Re: DR: Unge bruger fælgrens som rusmiddel

Opis skrev:
Har i nogle kilder på at GBL ikke skulle være så skadeligt men et rimeligt harmløst rusmiddel?

Der har da været et dødsfald grundet GBL.

Der har været et dødsfald, men så vidt jeg ved drak han en voldsom mængde, skyllede det ned med guldøl, og var allerede godt beruset da han tog det. Det er svært at skyde skylden på stoffet for det. Langt de fleste ulykker som sker med GBL og GHB sker i kombination med andre depressanter.
GBL er slet ikke harmløst. Man skal have godt check på sin dosis, der er mange ting det er pisse farligt at kombinere det med, og for en del er det et særdeles vanedannende stof. Og når man først er kommet ind i vanen, kan det give nogen grimme abstinenser at komme ud af det igen. Så vidt jeg ved er der ikke noget der taler for at GBL skulle være markant mere eller mindre farligt end GHB.

Forfatter:  spiffeh [ 23 jul 2009 11:03 ]
Titel:  Re: DR: Unge bruger fælgrens som rusmiddel

GBL er skadeligt. no shit. Det kan opløse ting utrolig godt! > prom læste lige dit indlæg? er du sikker? jeg synes jeg har hørt flere sige at det er usundt for svælg osv :o - jeg har dog aldrig set nogen direkte kilder, men.. skidtet er jo voldsomt opløsende, også af organiske ting..

GBL kan let hydrolyseres om til GHB, der måske er mindre fysisk skadeligt - Du hydrolysere det med afløbsrens(NaOH). Deraf, den første kommentar.

Man kan dog også bare indtage GBL'en, det er måske mere skadeligt, men det bliver til GHB i systemet. - Jeg tror ikke det kan anbefales kontra at lave det om til GHB. - Men jeg har ingen kilder på det.


der er ikke stor forskel i dosisen, på at have det sjovt - og 3-4 timers koma. (Jeg kender ikke nogen der har leget med ghb/gbl, uden at ha givet sig selv flere koma-ture..) - Desuden er gbl/ghb meget afhængighedsskabene på udsatte personer, og meget meget svært at stoppe med - Desuden giver blandingen alkhol+ghb instant koma.

et overforbrug af GHB er heller ikke sundet. Under hydrolysen med NaOH, sætter Natriumen sig på molekylet, og det bliver frasplaltet under metaboliseringen. Natrium er ikke skadeligt, men i takt med at man får tolerance for ghb, indtager man mere, og får mere natrium. - En ghb misbruger, indtager alt for meget natrium. (Ja man kan også lave kaliumGHB men det sku smage af h til).

Ved godt det ikke er en kilde opis, men der er lidt kort random information :) - imo er gbl/ghb dødsnarko, og jeg vil ikke anbefale folk at tage det. (personligt synes jeg det er for kedeligt. Jeg købte engang noget, jeg endte med at give væk og hælde ud fordi det var for kedeligt og dumt at have liggende :P)

Forfatter:  Opis [ 23 jul 2009 11:55 ]
Titel:  Re: DR: Unge bruger fælgrens som rusmiddel

Prometheus skrev:
Så vidt jeg ved er der ikke noget der taler for at GBL skulle være markant mere eller mindre farligt end GHB.



Vil det sige at GHB er lige så farligt som GBL og at du også er fortaler for det ?

Forfatter:  Prometheus [ 23 jul 2009 12:18 ]
Titel:  Re: DR: Unge bruger fælgrens som rusmiddel

Opis skrev:
Prometheus skrev:
Så vidt jeg ved er der ikke noget der taler for at GBL skulle være markant mere eller mindre farligt end GHB.



Vil det sige at GHB er lige så farligt som GBL og at du også er fortaler for det ?

Hva'fornoget? Hvor har du fra at jeg er fortaler for nogen af stofferne?
GBL omdannes hurtigt til GHB i kroppen, men jeg kan forestille mig at det kan gøre skade på slimhinderne hvis man indtager meget af det / indtager det ufortyndet.
Spiffeh> Så først lige ændringen i dit indlæg nu. Jeg ved det ikke med sikkerhed, men tror at GBL kan indtages så det ikke gør skade på slimhinderne hvis det er fortyndet nok. Mht min tidligere kommentar om relativ farlighed, tænkte jeg kun på systemiske effekter.

Side 1 af 2 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/