Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 06 aug 2025 14:29

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 13 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 16 jun 2009 00:04 
Offline
Insane psychedelia user!
Brugeravatar

Tilmeldt: 10 nov 2006 17:29
Indlæg: 1714
Geografisk sted: Gellerup
Mange betragter det som harmløst, men hash kan fremkalde både skizofreni, psykose og depression hos unge. Det viser en række store, udenlandske undersøgelser, som psykiater Merete Nordentoft har gennemgået.

Hun arbejder til daglig som overlæge på Bispebjerg Hospital med unge skizofrene og kan på baggrund af undersøgelserne fra blandt andet Sverige, New Zealand og Holland konkludere, at jo tidligere man begynder, og jo mere hash man ryger, desto større er risikoen for at blive psykisk syg. Det skriver Kristeligt Dagblad.

"Undersøgelserne viser, at hash kan fremkalde psykose og skizofreni hos mennesker, der ikke ville være blevet syge, hvis de ikke havde røget hash," siger hun og afviser dermed en udbredt forklaring om, at det store sammenfald mellem hashrygning og psykisk sygdom alene skyldes, at folk, der i forvejen er syge, bruger stoffer for at dulme symptomerne. Det kan langtfra forklare overlappet mellem hash og psykisk sygdom.

"Selv når man renser for alt, hvad der tyder på selvmedicinering, viser tallene, at otte til ti procent af alle skizofrene er blevet syge, fordi de har røget hash. Det bliver jo omkring tusind, måske endda 1500 mennesker, når man regner det sammen i forhold til, hvor mange skizofrene, der findes i Danmark," fortæller Merete Nordentoft.

"Og så er det altså et meget alvorligt problem."

Andre undersøgelser viser, at også risikoen for at udvikle depression stiger proportionalt med omfanget af hashrygning.

Merete Nordentoft mener, at risikoen er dobbelt så stor for unge, der har et hashmisbrug, som for deres afholdende kammerater.

Andre forskere taler om en fire gange så stor risiko.

"Hash har på en eller anden måde fået et meget tilforladeligt omdømme, men det er altså ikke uskadeligt," siger Merete Nordentoft og anbefaler at øge folkeoplysningen og droppe tanken om at legalisere det.

Fire ud af ti drenge og tre ud af ti piger mellem 16 og 20 år har prøvet at ryge hash, viser tal fra Sundhedsstyrelsen.

Dermed er hash det mest almindelige rusmiddel i Danmark næst efter alkohol. Og når folketingspolitikere taler om at gøre stoffet lovligt, og store dele af befolkningen i øvrigt synes, at hash er et helt fint rusmiddel, så tager de unge budskabet til sig, advarer Alice Thorup, leder af forebyggelsesafdelingen på Region Nordjyllands Misbrugscenter.

"De unge er et produkt af voksensamfundet. Det påvirker dem, når mange voksne accepterer hash som et okay rusmiddel," siger hun og råder forældre til at sætte grænser, markere en holdning og blive bedre til at tale med deres børn - også om hash.

I forældreorganisationen Skole og Samfund er formand Thomas Damkjær Petersen enig i, at det er vigtigt at kunne tale med sine børn, men han mener ikke, at forældre i dag på nogen måde accepterer, at deres teenager ryger hash.

"Jeg tror, at langt de fleste forældre ved, at det er skadeligt. Og at der er stor risiko for, at man ikke alene bliver psykisk syg, men også at man begiver sig ud i noget, som er endnu mere farligt," siger Thomas Damkjær Petersen med henvisning til, at hash for nogle blot er begyndelsen til et liv i afhængighed af andre og hårdere stoffer.

http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-7270684.html

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 16 jun 2009 00:08 
Offline
Insane psychedelia user!
Brugeravatar

Tilmeldt: 10 nov 2006 17:29
Indlæg: 1714
Geografisk sted: Gellerup
""Undersøgelserne viser, at hash kan fremkalde psykose og skizofreni hos mennesker, der ikke ville være blevet syge, hvis de ikke havde røget hash,""

Hvordan er dette fysisk muligt at bevise?

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 16 jun 2009 00:13 
Offline
Insane psychedelia user!
Brugeravatar

Tilmeldt: 10 sep 2001 01:01
Indlæg: 2921
Geografisk sted: Danmark
Åh, jeg vidste det var hende... Hun har skrevet en ubrugelig "review" artikel i fucking ugeskrift for læger, som af en eller anden grund har fået medieopmærksomhed. Andre undersøgelser end dem hun har valgt, har vist at der ingen kausalitet er (disse kan stamme fra efter hun fik udgivet sin, er lidt i tvivl). Den er blevet diskuteret herinde før så vidt jeg husker.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 16 jun 2009 12:47 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 24 apr 2009 20:39
Indlæg: 1416
Geografisk sted: Strawberry Fields
Jeg kan ikke forstå hvordan hash kan forårsage en livslang psykisk sygdom som skizofreni. Når det er helt ude af kroppen burde man vil miste de psykiske symptomer igen?


Top
 Profil  
 
Indlæg: 16 jun 2009 12:56 
Offline
In our memories
Brugeravatar

Tilmeldt: 30 jan 2001 02:01
Indlæg: 3348
Geografisk sted: Danmark
Da den egentlige årsag til skizofreni ikke er kendt er det lidt svært at svare på :)


Top
 Profil  
 
Indlæg: 16 jun 2009 13:07 
Offline
Insane psychedelia user!
Brugeravatar

Tilmeldt: 12 apr 2007 21:00
Indlæg: 1824
Geografisk sted: Electric Ladyland
Gode gamle skizofreni kontra cannabis historie. Gad vide hvor den myte stammer fra, men gammel er den godt nok! Desværre gammel nok til at være indgroet hos de fleste som en sandhed. Men ja, den egentlige årsag er ikke kendt så det er let at gisne om hvad der kan udløse den. Hvorfor begynder man ikke og se på sammenhængen mellem CO[sub]2[/sub] og skizofreni, det er jo også oppe i tiden.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 16 jun 2009 15:54 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 27 dec 2006 16:38
Indlæg: 1440
Geografisk sted: !!!
Tjaeh det er jo ikke første gang denne ubrugelige artikel fra 07 er oppe :)



Hash er farligere end hidtil antaget <


Top
 Profil  
 
Indlæg: 16 jun 2009 16:01 
Offline
Insane psychedelia user!
Brugeravatar

Tilmeldt: 10 sep 2001 01:01
Indlæg: 2921
Geografisk sted: Danmark
2006 faktisk, men det bliver den ikke mere brugbar af...


Top
 Profil  
 
Indlæg: 16 jun 2009 16:01 
Offline
Insane psychedelia user!
Brugeravatar

Tilmeldt: 03 aug 2005 09:17
Indlæg: 1752
Nå er Merete ude i endnu et forsøg på at redde sig nogle penge til sin forskning? Det nærmeste vi kommer de tal hun taler om er blandt de helt unge omkring de 15 år, hvor der synes at være en vis tendens i den retning hun taler om. I absolutte tal så kan man dog diskutere, om det er noget, der skal bruges penge på, og om kriminalisering er den bedste politik.

Grundrisikoen for at få skizofreni ligger omkring 0,5%. Ifølge forskning fra The Lancet (Stanley Zammitt oa.) sker der en forøgelse på 0,2% oven i grundrisikoen.

Tag ikke fejl. Hash KUNNE godt tænkes at have bemeldte effekt, men det er uhyre tricky at afsløre sådanne kausale sammenhænge. Forskerne prøver naturligvis alt hvad de kan, men det er uhyre nemt at overse en variabel, ja den kendes måske endog ikke, som faktisk er afgørende for fremkomsten af skizofreni.

En af de artikler som en forsker fra Center for Rusmiddelforskning gav mig gik virkelig på grænsen af idioti. De eliminerede nemlig med et trylleslag alle "religiøse åbenbaringer" (der fandenlynemig også er psykotisk vrangforestillinger) fra normalgruppen. Well, jeg gætter at hvis bemeldte person havde taget et stof og oplevet det samme, så ville det have været et godtaget indicium for stoffets farlighed.

Jeg er sådan set enig med hende i, at hash ikke er "ufarligt". Jeg prøver på en daglig basis at få alle hash-fortalere til at lade være med at bruge det ord, og jeg må sige at der faktisk ikke rigtig er nogen, der kalder hash ufarligt. Til gengæld har man panisk i 30-40, ja snart 80 år søgt efter skadevirkningerne ved hash. Den størrelsesorden man er nået frem til, siger udtvetydigt at hash om noget er U-SÆRLIGT. Der er jo også folk, der ryger ind med alkoholpsykoser, ikke sandt. Hash er ikke specielt i den forstand.

Resten af hendes latterlige argument hviler på en skjult antagelse om at en legalisering nødvendigvis må lede til en stigning i forbruget. Her må jeg blot gentage mig selv om påpege, at INGEN nogensinde har set en trend således at "højere straffe og mere håndhævelse" leder til "lavere brugstal". Tværtom har vi Holland og nu Portugal, som viser at forbruget ikke pludselig leder til en eksplosion i forbruget. Hun mener sikkert at "det jo bare MÅ være sådan", men FAKTA understøtter ikke hendes konklusioner.

Det virkelig dumme er at INGEN jo anbefaler 12 og 13-årige at ryge hash. Ja, konsensus er da vist at rusmidler bør holder forholdsvis meget ude af hænderne på BØRN. Ja, altså ... DOH! Og hvad siger igen tallene verden over? Siger de at et forbud har den generelle, målbare virkning af stofferne bliver holdt ude af hænderne på de unge?

Nej, på ingen måde. Tværtimod synes der at være indikationer af at debutalderen er udskudt en smule for de helt unge i både Holland og Portugal. Så den legalisering, som hun agiterer så vedholdende imod, er hun tydeligvis imod FORDI DET FAKTISK BEDRE HOLDER STOFFERNE UDE AF HÆNDERNE PÅ DE HELT UNGE.

Er hun bare komplet uvidende? Tja, i bedste fald er hun en meget middelmådig forsker, og politisk er hun direkte grøn og uduelig.

...men det er jo som altid helt i orden bare man kan finde andre tumper, der mener det samme.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 16 jun 2009 18:00 
Offline
Insane psychedelia user!
Brugeravatar

Tilmeldt: 10 nov 2006 17:29
Indlæg: 1714
Geografisk sted: Gellerup
Jeg er lige blevet gjort opmærksom på artiklens alder, af den altid dejlige Spiffeh, og beklager hermed at have spildt jeres tid.

God dag!

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 17 jun 2009 16:33 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 02 apr 2009 16:45
Indlæg: 172
hmm
hvis det er sandt, overvejer jeg virkeligt at ligge piben på hylden ...


Top
 Profil  
 
Indlæg: 17 jun 2009 17:25 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 02 mar 2007 10:24
Indlæg: 576
oruspo skrev:
hmm
hvis det er sandt, overvejer jeg virkeligt at ligge piben på hylden ...

Selvfølgelig passer det da ! Har du ikke set Reefer madness ? Totalt psyko af det hash dér.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 17 jun 2009 20:12 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 02 apr 2009 16:45
Indlæg: 172
nej det har jeg ikke ?


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 13 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 9 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team