Christianitterne tabte slaget om fristaden Citat:
Østre Landsret afsagde i dag dom i sagen om, hvem der har ret til Christiania: Staten eller beboerne, og landsretten afgjorde, at det er staten, der har råderet over, hvem der må bo og bygge i Fristadens område.
Afgørelsen blev modtaget ganske stille og roligt inde i retslokalet, men de christianitter, der var mødt op til afgørelsen, kunne ikke skjule deres skuffelse, da de kom udenfor retsbygningen.
- Jeg tror helt sikket, vi vil anke landsrettens afgørelsen til Højsteret, lød det fra Mette Pagode, der er talsmand for christianitterne.
Retssagen er den foreløbige kulmination på 38 års strid om, hvem der har råderet over det gamle kaserneområde ved Christianshavns volde.
Siden området blev besat af en gruppe hippier i 1971, har der været en række retssager om, hvem der egentlig har ret til at bo og bygge og bestemme over Christiania.
I 1978 afgjorde Højesteret, at Christiania kunne ryddes, men umiddelbart efter besluttede et flertal i Folketinget, at Stadens beboere kunne få lov til at blive.
I 1982 afgjorde daværende miljøminister Erik Holst (S), at Christiania kunne blive liggende 'uden tidsbegrænsning*', og det er den afgørelse, der er et af retssagens primære stridsemner.
I 1989 blev christianitternes råderet over området vedtaget ved lov i den såkaldte Christanialov, der overdrog ansvaret for området fra Københavns Kommune til Forsvaret. I 1991 blev der så udarbejdet en rammeaftale på baggrund af Christianialoven, der endnu engang afgjorde, at christianitterne havde brugsret til området, dog med flere betingelser end i den oprindelige Christianialov.
Men den rammeaftale blev dog opsagt i 2004, og christianitternes fælles brugsret til området blev ophævet.
Men den afgørelse mente Christianitterne bl. a. stred imod tidl. miljøminister Erik Holst afgørelse fra 1982 om, at Christianitternes brugsret til området var 'uden tidsbegrænsning'.
I december 2006 anlagde advokat Knud Foldschack på vegne af Christiania og 723 individuelle christianitter, derfor sag an mod staten, for at få afgjort, om det er christianitterne eller staten, der har ret til området.
Den omfattende retssag har involveret flere vidneforklaringer fra medlemmer af de skiftende regeringer, der har truffet afgørelser ifm. Christiania, siden området blev besat.
http://www.bt.dk/article/20090526/nyheder/90526011/Christiania anker til Højesteret - Christianshavn forbereder sig på ballade Citat:
Christianitterne tabte i dag retssagen mod staten vedr. råderetten over den gamle fristad.
Men Christianitterne opgiver ikke kampen. De vil derfor anke sagen til Højesteretten
- Jeg tror helt sikket, vi vil anke landsrettens afgørelsen til Højsteret, lød det fra Mette Pagode, der er talsmand for christianitterne efter dagens dom.
Christianitternes advokat, Knud Foldschacks, mener også, at dommen, der stadfæster Slots- og Ejendomsstyrelsen opsigelse af christianitternes brugsret over området fra 2004, bør prøves i Højesteret.
- Det er meget tilfredsstillende at kunne se, at vores juridiske argumenter er taget med i præmisserne. Efter en samlet afvejning af alle de ting, der taler for og alle de ting, der taler imod, er landsretten alligevel kommer frem til at give staten medhold. Men det er helt berettiget, at en så principiel sag, hvor 900 menneskers livsgrundlag står på spil, bør prøves i Højesteret, siger Foldschack til Ritzau.
Christianshavnerne frygter ballade
I mellemtiden går beboerne på Christianshavn og forbereder sig på eventuelle optøjer i forbindelse med domsafsigelsen.
Beboerne frygter nemlig, at dagens afgørelse vil føre til uroligheder i stil med dem, der hærgede Christianshavn efter rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej forrige år.
Københavns Kommune har allerede udarbejdet en beredskabsplan, der er klar til at blive rullet ud, hvis der opstår voldsomme uroligheder i kølvandet på Christianiadommen.
- Planen skal skabe størst mulig sikkerheden for bydelens beboere, oplyser informationsmedarbejder Kim Seerup, Københavns Kommune.
Vil advare skoler og institutioner
- Det er vigtigt, at alle bliver informeret og der bliver skabt tryghed. Kommer det til voldsomme uroligheder, vil vi - Distrikt Indre By - blandt andet informere alle institutioner og skoler, der kan blive berørt af urolighederne, gennem telefonkæde og hotline, siger han.
Beredskabsplanen er oprindelig lavet for at forberede skoler og institutioner i at håndtere uroligheder, der kan tænkes at opstå i forbindelse med, at hele Christiania eller dele af fristaden skal ryddes.
Sidst, Københavns Kommune havde en klar beredskabsplan, var i marts 2007, da Ungdomshuset på Jagtvej på Nørrebro blev ryddet.
http://www.bt.dk/article/20090526/nyheder/90526034/
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
