Psychedelia.dk

Information har i dag brugt hele to sider, endda side 4 og 5, på at omtale narkotika.

http://www.information.dk/184400


'Krigen mod narko' er blevet til krigene om narkomarkeder
Ildkampene i København er en global forekomst. De mange narkokøbere gør det værd for sælgerne at bekrige hinanden. Bandekrige ryster nationer, og korruption breder sig

Fattig trøst, måske. Men de ildkampe, der nu koster liv og skaber frygt i København, er en del af et globalt mønster. Gevinsten ved at sælge narkotika er så stor, at sælgere er villige til at slå ihjel for at pleje deres markedsandel. Kæden af narkoleveran-dører spinder sig ind i andre former for kriminalitet, afpresning, hvidvaskning afpenge og våbenhandel. Og bandevæsenet kommer i sin selvforståelse til at handle om andet og mere end profitable forbrydelser. Kamp for ære og stammeloyalitet er motiver, det er værd at besmykke sig med.

Et global rundtur: I Af-ghanistan er opiumdyrkningen eksploderet siden talebanernes fordrivelse fra regeringsmagten. Nu slås de lokale krigsherrer om opiumprofit. Den finansierer Taleban og korrumperer det NATO-støttede styre i Kabul. NATO kan ikke enes: Skal narkodyrkningen udryddes eller overses? Risikoen er at kaste dyrkerne i armene på Taleban.
Mord og hævnmord

Det vestafrikanske land Guinea-Bissau sank i mandags dybere i politisk krise, efter først hærchefen og sidenhen præsident Vieira blev myrdet. Det andet drab var tilsyneladende hævn for det første. Guinea-Bissaus 1,6 millioner indbyggere har levet under utrygge forhold siden uafhængigheden fra Portugal i 1974.

De senere år er situationen forværret i takt med, at latinamerikanske narkosmuglere bruger landets lange kystlinje og afsides land-ingsbaner til at indførekokain - i transit til Europa. Smuglerne har infiltreret det ludfattige Guinea-Bissaus væbnede styrker og politiske apparater.

Mexico - USA's store sydlige nabo - dalrer mod politisk opløsning. Årsagen er, at mexicanske bander har sat sig på narkotransporten fra Latinamerika til USA. Banderne bekæmper hinanden med større og større vildskab, og de er trængt dybt ind i Mexicos politik, dom-stolsvæsen og politi. Mange af de særlige 'anti-korruptionsagenter' i politiet har vist sig at være i bandernes sold.

Alene i 2008 kostede bandekrigene 5.630 menneskeliv i Mexico. I januar i år udtrykte en amerikansk militærvurdering bekymring for, at bandernes våbenstyrke kan udløse "en hurtig og pludselig kollaps af den mexicanske regering".

I Sydamerika vånder Columbia sig under konflikter, der er tæt sammenvævet med narkointeresser, og i Bolivia og Peru sætter øget coca-dyrkning de politiske systemer under pres.
37-årig krig mod narko

At narkotika volder kloden stadigt større sorger, kan forekomme ironisk, eftersom det i år er 37 år siden, at USA's republikanske præsident Richard Nixon erklærede en storstilet og verdensomspændende 'krig mod narko'. Krigslignelsen havde Nixon fra sin forgænger, demokraten Lyndon Johnson, der i 1964 havde erklæret 'krig mod fattigdom'.

Siden Nixons krigserklæring har besiddelse af narkotika ført til tilbageholdelsen af omkring én million amerikanere om året og til den længerevarende fængsling af så mange af dem, at USA nu er det land i verden, der har den største del af sin befolkning indespærret - 2,2 procent i 2005.

Krigen har ført til amerikansk intervention i Panama for at fange landets leder, general Noriega, som amerikanerne anklagede for at stå bag narkohandel. Og den har ledt til amerikanske rådgivere i latinamerikanske lande, hvor de hjælper myndighederne med at udradere coca-marker.

'Krigen mod narkotika' er blevet dyrere og dyrere. Nixon-regeringen brugte 370 millioner kroner om året på den. Reagan-regeringen brugte i 1982 6,5 milliarder kroner. Clinton-regeringen brugte 108 milliarder i år 2000. Siden skød George W. Bush de årlige udgifter op over de 120 milliarder kroner.

Inden for samme periode har de pengebeløb, som amerikanere bruger på at købe narkotika, svinget noget op og ned. Mellem 240 milliarder og 480 milliarder kroner for kokain og mellem 60 og 120 milliarder for heroin. Udsving i forbrugsudgifterne har mest været præget af udsving i priserne på gaden- ikke af den indkøbte mængde.

Det er en af narkotika-bekæmpelsens selvmodsigelser, at hver myndighedskonfiskeret sending og hver myndighedsafsveden mark fører til en begrænsning af udbuddet, hvorfor den stabile efterspørgsel blot sender priserne i vejret og gør nye dykninger og nye leverancer så profitable, at de straks sættes i værk.
Virkningsløs krig

Det er et stabilt marked, og ingen krig mod udbuddet synes at gøre nogen varig forskel. Efterspørgslen synes at være fladet noget ud i Vesteuropa og USA. Til gengæld er nyere narko-brugere kommet til i Latin-amerika, Østeuropa og det tidligere Sovjet.

Den hidtidige indsats mod udbuddet synes at være slået fejl. Tænketanke peger på, at bestræbelserne må flytte over på efterspørgslen, således at udbuddet visner væk af mangel på kunder. Deres antal kan bringes ned ved lægelig behandling, ved personlig rådgivning og slagkraftige offentlige informationskampagner.

En gruppe fremtrædende latinamerikanske politikere og intellektuelle har i deres nylige appel til verdens-offentligheden peget på, at en sådan indsats har formået at nedbringe forbruget af tobak.

I disse år sker der det forunderlige, at de tre erklærede amerikanske krigsmål- fattigdom, narko og terror- har splejset sig til én stor og særdeles modstandskraftig organisme.

Er det ikke muligt at nedbringe narkoefterspørgslen, så udbyderne mister fremdriften, må en nytænkning gå et dristigt skridt videre: Er det omkostningerne værd at forbyde narko? Eller i det mindste: Er der nogle former for narko, der må gøres acceptable for at få en våbenhvile i krigen?

http://www.information.dk/184401

Ekspræsidenter: 'Stop krigen mod narko'
Latinamerikanske statsledere bønfalder verden: Find en ny strategi mod narko-kriminalitet. Den gamle slår fejl

Man skal desværre være abonnent for at læse artiklen. Kort fortalt, handler den om tre ekspræsidenter fra latinamerikanske lande, Brasilien (Fernando Cardoso), Columbia (César Gaviria) og Mexico (Ernesto Zedillo), som konstaterer, at "krigen mod narko" er slået fejl. Desuden siger de, at man i dag er længere væk fra målet end nogensinde. De kommer også med nogle langsigtede løsningsforslag, som går ud på at mindske efterspørgslen, fx. ved at afkriminalisere narkotikamisbrugere, og gøre dem til patienter i det offentlige sundhedsvæsen stedet. Desuden mener de, at en afkriminalisering af Cannabis ville være et skridt i den rigtige retning, da de alle tre siger, at det ikke kan skade mere end tobak og alkohol.

I kan læse mere på de tre's hjemmeside: http://drugsanddemocracy.org/blog/archives/category/highlights

http://www.information.dk/184402


Vesterbro vader i kanyler
Hver dag renser frivillige fra SprøjtePatruljen det københavnske Vesterbro for kanyler og andet sprøjteaffald. Men det er svært at følge med, når stofbrugerne kun har gaderne at fixe på

Igen skal man være abonnent. Well, kort fortalt, man følger en gut, Tom Linnert, som er medlem af "sprøjtepatruljen". Artiklen er lavet som en slags reportage, hvor man følger ham en dag, mens han går rundt og samler kanyler op.

Bryggerierne og tobaksproducenterne kæmper jo også mod hinanden om markedsandele, her er taberne bare den almindelige arbejder, som fyres ved tab af markedsandele og faldende produktion.

_________________
Magien, er dig selv.

Sådan er bagsiden af kapitalistisk industiproduktion jo desværre.

Men det kan da ikke rigtigt sammenlignes med det ekstremt voldelige narkomarked, det går jeg heller ikke ud fra at du mener...?

Det kommer nok til at gå mange år endnu før legaliseringstanken breder sig, men jeg er optimist og tror fuldt og fast på at en global legalisering af først cannabis, senere stærkere sager bliver en realitet før eller siden - simpelthen fordi den nuværende strategi er så katastrofal en fiasko, og at enhver der gør erfaringer med "kampen mod narko" før eller siden vil indse det.

At det nu er deciderede ekspresidenter der tager bladet fra munden ser jeg som et tegn på at det er i den rigtige retning det går.

Det er da grundlæggende den samme grådige mekanisme der går igen i de to scenarier... Det er jo ikke kapitalismen som sådn, det er menneskerne!

Enig. Men så alligevel. En virksomhed der ikke tilpasser sig markedet (dvs. ansætter og fyrer folk på de rigtige tidspunkter) går konkurs før eller siden. Og så mister alle jo deres job.