Moonage daydreamer skrev:
Det er ikke os der behersker stofferne, det er dem der behersker os, om du vil.
man skal nok pase på hvilken rolle de kommer til at spille i samfundet.
Heldigvis er det for de flestes vedkommende os selv der beherskersker stofferne, selvom det nok som regel er en vippe, hvor stofferne kan få for meget vægt og styre os mere end vi styrer dem, som man så tit kan læse i Medaljens Bagside.
Men mht. hvilken rolle stofferne spiller i samfundet, tvivler jeg på at de kan få en værre rolle end de har nu. Historisk set og globalt set, er psykedelia i udgangspunktet noget man som samfund har brugt i forbindelse med behandling af diverse problemer og for at udvikle sig filosofisk, religiøst, overlevelsesmæssigt og videnskabligt. Det har typisk været medicinmanden, shamanen, oraklet, forskeren og alle dem der, der har haft psykedelia som arbejdsredskab. Men så havde vi jo et "syndefald" i vesten i 60erne, hvor LSD blev et ulovligt gadestof, hvilket selvfølgelig medførte en del badtrips og grænseoverskridende adfærd. Og siden har psykedelia, de hellige sakramenter for så mange kulturer, været henvist til samfundets udskud - unge eksperimenterende grænsesøgende mennesker, der i forbindelse med udforskning af sig selv og hinanden bruger disse kraftige substanser i en ofte meget risikabel og destruktiv blanding med alkohol og andre stoffer. Det må være den mest problemskabende rolle stofferne overhovedet kan have.
Hvis de da bare kunne komme mere tilbage i forskningen og behandlings verdenen, kunne vi drage meget mere nytte af disse kraftfulde redskaber. Det ville ikke fjerne problemerne, men det ville gøre at vi ikke gik glip af det kæmpepotentiale som disse stoffer rummer for en række videnskaber ifølge stort set alle der har arbejdet seriøst med dem.
Det er så åndssvagt, at fordi noget rummer en risiko, gør samfundet alt for at gøre det sværere at minimere risikoen i en påstået tro på, at forbud kommer til at få færre til at løbe risikoen. I stedet kunne man indlemme stofferne i samfundet for deres positive potentialer og hjælpe dem der ønsker at udforske den del af verden med at gøre adgangen til lødig information og vejledning lettere tilgængelig og øve kvalitetskontrol på stofferne og geare behandlings væsenet bedre til at hjælpe folk der har problemer med stofferne. I stedet for at skubbe dem "ud af samfundet", så det kun er dødsfornægtende unge galninge som os her på forumet, der kan have glæde af dem. Og så må vi bare have held og lykke med at komme godt gennem den jungle af psykoaktive tilbud, der åbner sig når man ser bort fra lovgivningen.