Psychedelia.dk https://psychedelia.dk/forum/ |
|
De pæne danskere tager også stoffer https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=83&t=25785 |
Side 1 af 1 |
Forfatter: | Odden [ 05 sep 2008 15:45 ] |
Titel: | De pæne danskere tager også stoffer |
http://www.urban.dk/article/20080904/nyheder/709070014/ Citat: De pæne danskere tager også stoffer
De velfungerende og veluddannede har for længst kastet sig over rusmidlerne. Derfor er der behov for forskning på området, så vi lærer misbrugernes livsstil at kende og deres baggrund for at starte. Af Kristian Bach Pedersen og tco@urban.dk">Thomas Conradsen 04. September 2008 Narkomaner er ikke blot dem, der sidder i rendestenen med kanyler fyldt med heroin. Ifølge Sundhedsstyrelsen tager omkring hver 20. dansker mellem 16 og 44 år jævnligt ulovlige stoffer, og kun få af dem hænger ud i Istedgade. Derfor er udtrykket weekendnarkoman opstået. Det dækker over folk i alle samfundslag, der tager stoffer, men ikke føler, at deres liv er styret af de ulovlige rusmidler. I bunken af ’pæne’ narkomaner findes tusindvis af både højtuddannede og tilsyneladende velfungerende mennesker, forklarer to rusmiddelseksperter til Urban. "Man kan ikke ensidigt sige, at det er den ene eller anden type person, der tager kokain eller ryger hash i dag," siger Christian Soltoft, projektleder ved Hash- og Kokainprojektet, der er rettet specielt mod weekendnarkomaner. "De mennesker, vi kommer i kontakt med, er alt fra universitetsstuderende til håndværkere og kontorfolk. Det er ofte veluddannede mennesker, med gode jobs," fortæller projektlederen. Selv om hver tiende i aldersgruppen 16-24 har prøvet stoffer, der er stærkere end hash, er hobby-narkomani stadig et uudforsket område. Det er derfor umuligt at give et præcist tal på antallet af weekendnarkomaner. "I Danmark har vi forsket relativt meget i stofmisbrug og afhængighed, men vi ved ikke særlig meget om den kultur, der er blandt de, der ikke er i behandling. Vi ved i særdeleshed meget lidt om de velfungerende typer," siger adjunkt ved Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant, om de, der har narko som en hobby på weekendbasis. "Vi kender for lidt til de bevæggrunde, der er for rekreativt brug af stoffer. Vi skal undersøge de kulturelle baggrunde, og hvilken opfattelse specielt yngre mennesker har omkring narkotika. Vi vil finde ud af, hvilken livsstil, der følger med stofbrug og misbrug," fortæller Jakob Demant. Et nystartet forskningsprojekt skal forsøge at afdække disse grå områder. Rockwool Fonden har betalt projektet, der løber som et samarbejde mellem Center for Rusmiddelforskning og Socialforskningsinstituttet. |
Forfatter: | Edward Coke [ 05 sep 2008 16:21 ] |
Titel: | Re: De pæne danskere tager også stoffer |
Odden skrev: http://www.urban.dk/article/20080904/nyheder/709070014/ Citat: "Vi kender for lidt til de bevæggrunde, der er for rekreativt brug af stoffer. Vi skal undersøge de kulturelle baggrunde, og hvilken opfattelse specielt yngre mennesker har omkring narkotika. Vi vil finde ud af, hvilken livsstil, der følger med stofbrug og misbrug," fortæller Jakob Demant. Hallihallo. hvad sker der her? Det er ikke sket i lang tid. intelligente mennesker bliver trætte af vores ret stillestående bevidsthed. længere er den ikke. det er ikke anderledes for mindre intelligente mennesker, men de kan bare ikke finde ud af at administrere det. dertil kommer følelsesmæssige faktorer osv.... løser vi de to sidste problemer så kan vi alle tage stoffer i fred. |
Forfatter: | iffo [ 05 sep 2008 17:53 ] |
Titel: | Re: De pæne danskere tager også stoffer |
Citat: Derfor er udtrykket weekendnarkoman opstået. Det ord brugte man også da jeg var 11? .. keep up urban, i er en NYHEDS-avis ![]() VÅGN OP!! Hvad er det for nogle mennesker der tror at stoffer KUN findes på istegade?.. Og at hvis vi fjerner "misbrugernes" problemmer, holder de nok op?.. ![]() |
Forfatter: | Peakeye [ 07 sep 2008 17:18 ] |
Titel: | Re: De pæne danskere tager også stoffer |
Jeg kan ikke klarer man kalder det "de pæne narkomaner"? Det gider jo absolut ingen mening, man kalder jo heller ikke folk der drikker i weekenden (for det er jo næsten den danske kultur at gøre sådan) for en alkoholiker? Igen er alkohol et helt fint produkt, og man kaldes bare for ung, hvis man drikker i weekenden, men hvis man ryger lidt hash i weekenden er man bare en narkoman? ![]() Peakeye ![]() |
Forfatter: | Bismann [ 07 sep 2008 21:32 ] |
Titel: | Re: De pæne danskere tager også stoffer |
Det er sku da en ganske udemærket artikel set fra et HR perspektiv. Som jeg ser det, forklarer den netop at der er en stor mængde stofbrugere, som behandlingcenterne ikke ser fordi de ikke er MISbrugere. At der for en gang skyld bliver skilt imellem brugere og misbruger, og lavet undersøgelse i hvad der kunne fører til misbrug, modsat hvad der gør at brugerne kan holde det til et forbrug, er der da ikke noget negativt ved... Fuck om de kalder det narkomaner (som vel egentlig efterhånden er stofbruger med en lidt negativ klang), hvis bare ikke alle stofbrugere bliver skåret over én kam og betegnet som misbrugere. |
Forfatter: | Søvnigt Sind [ 09 sep 2008 01:30 ] |
Titel: | Re: De pæne danskere tager også stoffer |
Det er et skridt på vejen, helt klart. Dog no big news og som nævnt er det latterligt at det altid kommer som sådan en mistænksom overraskelse at der er PÆNE OG ORDENTLIGE mennesker der tager stoffer fordi det er jo normalt lig med at man er en forstyrret og skruppelløs sjæl. Og hvad hvis man nu ikke er hverken pæn, "velfungerende" eller har et (godt betalt) job som undertegnede her? Så er det ikke okay eller hvad? |
Forfatter: | Cubensis [ 09 sep 2008 05:50 ] |
Titel: | Re: De pæne danskere tager også stoffer |
InnerNetExplorer skrev: Og hvad hvis man nu ikke er hverken pæn, "velfungerende" eller har et (godt betalt) job som undertegnede her? Så er det ikke okay eller hvad? Gu er det ej ok, havde du ikke taget stoffer havde du nemlig helt bestemt, haft et godt betalt job, og dermed bidraget bedre til samfundet.. Fyyyyy dig!! ![]() |
Forfatter: | Søvnigt Sind [ 09 sep 2008 16:35 ] |
Titel: | Re: De pæne danskere tager også stoffer |
Arbejde er et gateway drug til fortvivlelse, apati og umyndiggørelse ![]() |
Side 1 af 1 | Alle tider er UTC + 1 time [DST ] |
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group https://www.phpbb.com/ |