Psychedelia.dk
https://psychedelia.dk/forum/

Hjemmesider underviser i brug af narko
https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=83&t=25671
Side 1 af 1

Forfatter:  Қeta-Smølfen [ 26 aug 2008 08:20 ]
Titel:  Hjemmesider underviser i brug af narko

Urban skrev:
Uofficielle sider på nettet fungerer som vejledninger til, hvordan man tager stoffer. Overlæge mener, at forældre og unge kan bruge de bedste af siderne til at sætte sig ind farerne ved narko. Sundhedsministeren advarer.

’Man bør være ædru og have tom mave, når man spiser svampe’. ’Man skal aldrig være i dårligt humør, når man tænder en hashjoint. Så er faren for paranoia langt større’.

Sådan lyder nogle af internettets råd om narko. Fans af stofferne diskuterer dagligt deres bedste og dårligste rusoplevelser på lettilgængelige sider fordelt over hele nettet. Der findes en håndfuld danske sider og utallige fremmedsprogede. På de mere seriøse sider forsøger skaberne i et sagligt toneleje at beskrive hvert enkelt, populært stof og lave et leksikon over dem. Formålet er at vejlede i den sikrest mulige brug af narko. Disse sider vækker vidt forskellige reaktioner hos misbrugsekspert og regeringen.

Overlæge Henrik Rindom arbejder dagligt med stofmisbrugere på Hvidovre Sygehus. Han har besøgt mange af nettets uofficielle sider og anbefaler såvel unge som deres forældre at studere de bedste af dem. Hans håb er at åbne diskussioner om stoffer og omgangen med dem, og at det kan betyde færre akutte indlæggelser på hans afdeling. Men man skal have hjernen med, når man gennemtrawler cyberspace, advarer han.

"Kvaliteten på de uofficielle sider er meget blandet. Det skal man vide. Nogle leverer fornuftige råd til at omgås stoffer på forholdsvis sikker facon, mens andre skriver noget værre sludder. De bedre sider gør det, de danske myndigheder burde. Vi har brug for langt bedre og mere dybdegående vejledning end den, sundhedsstyrelsen står for i dag," siger Henrik Rindom til Urban.

Ifølge misbrugseksperten skal en officiel vejledning først og fremmest beskrive, hvilke risici der er ved rusmidler og advare på det kraftigste mod ulovlighederne. Dernæst skal læserne af vejledningen oplyses om, hvordan man sikrest muligt tager stofferne, hvis man ikke kan lade være. Til sidst skal vedkommende, der har besluttet sig for at tage stoffer, tvinges til at tænke over kvaliteten af varerne. Køber man en ecstasy-pille af en fremmed pusher på gaden, kan den være op til 700 gange stærkere, end den man tog ugen forinden, fortæller Henrik Rindom.

Langt ude i hampen
De udtalelser vækker forargelser hos regeringen. Ministeren for sundhed og forebyggelse, Jakob Axel Nielsen (K), afviser blankt Henrik Rindoms argumentation.

"Det er langt ude i hampen at undervise de mange i, hvordan man tager stoffer, for at få fat i nogle ganske få. Tværtimod skal vi fortælle vores børn og unge om, hvor skadelige stofferne er, og så hjælpe de få, der desværre alligevel ryger ud i et misbrug. Det er en opgave for flere parter. Som forældre, skole eller anden udannelsesinstitution har man en særlig troværdighed og autoritet i forhold til de unge. Og så har man altså pligt til at hjælpe børn og unge til at navigere uden om stofferne," siger Jakob Axel Nielsen til Urban.

I weekenden eksperimenterede to århusianere med det forholdsvis ukendte narkotikum Bromo-DragonFLY. De var i direkte livsfare og måtte tvangsindlægges af politiet. I 2007 kostede samme substans en ung mand livet, viser nye undersøgelser.

Af tco@urban.dk">Thomas Conradsen
25. August 2008

Forfatter:  Frugthat [ 26 aug 2008 12:02 ]
Titel:  Re: Hjemmesider underviser i brug af narko

Citat:
Tværtimod skal vi fortælle vores børn og unge om, hvor skadelige stofferne er, og så hjælpe de få, der desværre alligevel ryger ud i et misbrug

Det er virkelig regeringens politik 1-0-1. Hvordan kan man komme med sådan en udtalelse når man er "Minister for sundhed og forebyggelse"?
Skræmmekampagner, og så først når disse har fejlet, og det er gået galt for folk, kan vi hjælpe.

Forebyggelse og harmreduction nu!

Forfatter:  Åndsamøbe [ 26 aug 2008 15:21 ]
Titel:  Re: Hjemmesider underviser i brug af narko

Henrik Ringdom lyder jo ligefrem fornuftig. :D

Ja, regeringen er syge i hovedet, men det er jo ikke noget nyt. Alle ved da at den bedste måde at takle et problem på, er at banke folk i hovedet med løgne og skræmmehistorier. :roll:

Forfatter:  DoYouSpeakWak?? [ 26 aug 2008 17:36 ]
Titel:  Re: Hjemmesider underviser i brug af narko

Citat:
Ifølge misbrugseksperten skal en officiel vejledning først og fremmest beskrive, hvilke risici der er ved rusmidler og advare på det kraftigste mod ulovlighederne.


Virker ikke så fornuftigt i min bog. At advare fordi det er ulovligt virker aldrig og har oftes den stik modsatte effekt. Utroligt at en misbrugs "ekspert" ikke ved det. Det ved selv min farmor på et par og firs.

Forfatter:  Homo Superior [ 26 aug 2008 19:05 ]
Titel:  Re: Hjemmesider underviser i brug af narko

Frugthat skrev:
Citat:
Tværtimod skal vi fortælle vores børn og unge om, hvor skadelige stofferne er, og så hjælpe de få, der desværre alligevel ryger ud i et misbrug


Det er virkelig regeringens politik 1-0-1. Hvordan kan man komme med sådan en udtalelse når man er "Minister for sundhed og forebyggelse"?
Skræmmekampagner, og så først når disse har fejlet, og det er gået galt for folk, kan vi hjælpe.


Problemet ved den sætning er jo også, men det er selvfølgelig helt generelt for hele offentlighedens indstilling, at idioten kun opererer med de to grupper 1.: Dem, som "ved hvor farlige stofferne er" (og som jo så ikke tager dem, :roll: BAH!) og 2.: Dem, "der desværre alligevel ryger ud i et misbrug".

I virkeligheden er den ene sætning jo bare så utroligt sigende... :roll:

Forfatter:  OLE_F [ 26 aug 2008 19:23 ]
Titel:  Re: Hjemmesider underviser i brug af narko

Hvor er jeg bare ved at blive fucking træt af den regering og deres tilgang til det her emne. Hvor lang tid skal vi vente? Det virker som en uendelig process.

Når endelig Rindom får lov og plads til at preache lidt fantastiske ord for offentlig HR, skal det smadres i jorden af en eller anden konservativ, 41-årig grønskolling (http://www.folketinget.dk/default.asp?p ... kro=KFJAAN).

Pust.... :|

Forfatter:  Odden [ 26 aug 2008 19:53 ]
Titel:  Re: Hjemmesider underviser i brug af narko

Ja, og undskyld mig, men manden ser jo ud til at være livsstils"syg". Han ser imo ret usund ud, sikkert grundet dårlige madvaner med lidt for meget smør på morgenrundstykket, og lige et stk. bøf med ekstra sovs til for meget om aftenen. Fedt nok at sådan en flæskefars bestemmer over hvad der er sundt og usundt i vores land. :roll:

Forfatter:  Paul Muad Dib [ 27 aug 2008 16:13 ]
Titel:  Re: Hjemmesider underviser i brug af narko

Manden er jo debil. Han fatter ikke, at HR bl.a. går ud på at uddanne folk i de réelle farer, så en evt. bruger VED hvad denne skal være opmærksom på.
Det er absurd, at regeringen bevidst overdriver, blot for at skræmme. Det er som om at man glemmer målet (læs: folkesundhed), i denne debat.

Hvis nu alle mennesker brugte narko, men ingen kom til skade (ekstremt eksempel!), så ville målet jo være nået, hvis man ønsker sunde og fornuftige forbrugere.

Hvis 10 procent af befolkningen bruger narko, og 8 procent af disse dør, så er man i regeringen glade. For man skeler ikke mellem brug og skadeligt overforbrug.
Det er jo fuldkommen sindsygt, at tonen i den offentlige debat er så fanatisk og fastlåst.

Edit: Pointen- Regeringens mål er ikke folkesundhed, men etniskudrenselse af narkobrugere. Der er ingen logik i deres politik. Man burde se på målet vs. effektivitet, fremfor at lade sig styre af primitiv moral og enfoldighed.

Forfatter:  Snoezel [ 27 aug 2008 18:10 ]
Titel:  Re: Hjemmesider underviser i brug af narko

Citat:
Tværtimod skal vi fortælle vores børn og unge om, hvor skadelige stofferne er


NEJ! For de får alligevel alle mulige fede historier fra deres venner (som de stoler meget mere på i den alder), som har prøvet det dersen naaargo, og tilsyneladende ikke har taget skade af det... ( i de fleste tilfælde.)

Forfatter:  Peakeye [ 27 aug 2008 19:49 ]
Titel:  Re: Hjemmesider underviser i brug af narko

Hold da **** , nu hvor der endelig kommer noget godt ud af, vores alles kæreste, H. Rindom, mund - Så er Jakob Axel Nielsen, straks vaks, og synes det er en dårlig ide :roll: :roll:

Typisk den Danske regering.

IMO, så vil jeg da også som H. Rimdom siger, mene at den bedste måde at få en mindre dødsfald-rate på må være at, fortælle om HR, da ingen tror at regeringen har styr på noget indenfor emnet ved at sige "det er super usundt, fy fy", og derved bare tror de kan tage stoffer i stor stil. :roll:

:peace:

Forfatter:  ThirdEyeFlood [ 27 aug 2008 21:40 ]
Titel:  Re: Hjemmesider underviser i brug af narko

Ja, det er trist man fra politisk side holder fast i at nul-tolerance og straf er vejen frem, når nu selv hr. Rindom har set lyset. Det er endnu mere trist at det er samme standpunkt man bliver mødt med uanset om det er regeringen eller oppositionen man henvender sig til. There is something rotten in the state of Denmark.

Forfatter:  OLE_F [ 27 aug 2008 22:57 ]
Titel:  Re: Hjemmesider underviser i brug af narko

Et eller andet sted, er det også til at brække sig lidt over opstillingen i den artikel. Er der nogen der har tænkt over hvordan budskabet i artiklen ville være hvis ham den Konservative havde udtalt sig først, og Rindom bagefter? =)

Forfatter:  Kaktus Klausen [ 27 aug 2008 23:26 ]
Titel:  Re: Hjemmesider underviser i brug af narko

Og ham stemte man ikke på, det kunne være sjovt at lave en liste over lovforslag og love de konservative har fremsat eller fået gennemført der var gode for samfundet.

Jeg tror den er ret kort desværre....

Forfatter:  the-red-pill [ 28 aug 2008 07:19 ]
Titel:  Re: Hjemmesider underviser i brug af narko

Citat:
Køber man en ecstasy-pille af en fremmed pusher på gaden, kan den være op til 700 gange stærkere, end den man tog ugen forinden, fortæller Henrik Rindom.


Nice. Så svarer det til at man har taget 700 piller på én gang. Det må blive noget af et trip.

Er da glad Rindoms positive udsagn.

Forfatter:  jim fear [ 28 aug 2008 07:36 ]
Titel:  Re: Hjemmesider underviser i brug af narko

ole_finland skrev:
Et eller andet sted, er det også til at brække sig lidt over opstillingen i den artikel. Er der nogen der har tænkt over hvordan budskabet i artiklen ville være hvis ham den Konservative havde udtalt sig først, og Rindom bagefter? =)


Godt spottet... Det er faktisk grotesk at han får lov at udtale sig efter Rindom, når Rimdom jo helt åbenlyst er den der har den største viden og erfaring om området. Generelt synes jeg egentlig det er en joke hvordan ministre pludselig tror de er eksperter i deres felt, uden at have sat sig ind i det overhovedet.

Forfatter:  Paul Muad Dib [ 28 aug 2008 08:21 ]
Titel:  Re: Hjemmesider underviser i brug af narko

Jeg har faktisk ofte tænkt over det absurde i at ministre skulle bestemme sådanne sager.
Især når man tænker på hvor ofte de vælger moral, frem for eksperters saglige forslag.

Kig ned i mod vores nabo, Holland. Her har regeringen, på trods af forskellige vidensorganer, valgt at køre en agressiv stil imod imod svampe etc.

Men i bund og grund er manden jo ligeglad. Han er netop blevet eksponeret i medierne, med en dejlig familievenlig holdning!

Forfatter:  spiffeh [ 28 aug 2008 09:53 ]
Titel:  Re: Hjemmesider underviser i brug af narko

i forhold til hvor mange der kun læser over og underoverskrifter, er det en pisse positiv artikel!

Forfatter:  noname [ 28 aug 2008 15:36 ]
Titel:  Re: Hjemmesider underviser i brug af narko

Teknokrati, NU!

Henrik Rindom, hvis du læser med her, så vil jeg godt takke dig for at køre en fornuftig stil. Af en mand med din stilling/ansvarsområde, så tør du sgu at udtale dig fornuftigt! Som regel altid en fornøjelse at se dig tone frem på skærmen med dit rolige gemyt og din evne til at formidle dit budskab så lægmand kan forstå det.
Det er rart, at det ikke går op i skræmmekampagner og store farlige ord, og at du ser med relativt positive briller på Psychedelias budskab. Det er naturligvis et problem, at vi ikke kan garantere for, hvad folk poster af "råd", men sådan er det jo når vi har så nasty en forbudspolitik, som Jakob Axel Nielsen lægger op til. Så er vi nødt til at skjule os bag internetprofiler, og den nysgerrige kan have svært ved at vide, hvad der er skidt, og hvad der er fornuft.

Offtopic: Jeg har alle dage moret mig gevaldigt over, at dine initialer er HR :D

Forfatter:  Edward Coke [ 28 aug 2008 18:07 ]
Titel:  Re: Hjemmesider underviser i brug af narko

@Ole: Jeps. Det er altid middelmådigheden, laveste fællesnævner der får det sidste ord, når der bliver diskuteret over hækken i kolonihaven. Ham der Jakob Aksel må være prototypen på en flæskestegsdansker. Han har åbenbart i en tidlig alder udset sig den nemmeste vej fra vugge til grav og fulgt den slavisk siden. Man må næsten håbe for ham at han ikke en dag vågner op, og opdager at han er totalt ligegyldig og lever på en løgn. Han lader ikke til at kunne forstå at den undervisning han foreslår, i bedste fald er halve sandheder og fordrejninger. Jeg tror grunden til at mange ikke kommer ud af deres misbrug, er at de ikke vil hjælpes af de samme mennesker som ser ned på dem. Som Hicks sagde: "I'd quit smoking, if I didn't think i'd become one of you". Jeg henviser iøvrigt til min signatur.

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/