Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 21 jul 2025 01:50

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 6 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 02 jul 2008 13:36 
Offline
In our memories

Tilmeldt: 20 jul 2001 01:01
Indlæg: 1073
Verden bruger flere stimulanser
Alkohol, tobak, hash og kokain nydes mere og mere over alt på kloden. Men mest i USA.

Stort set ingen lande kan sige sig fri for at nyde alle mulige former for stimulanser.

Det viser en ny undersøgelse fra FN's sundhedsorganisation, WHO, som er publiceret online i det medicinske tidsskrift PLoS Medicine.

Den nye undersøgelse har taget pulsen på folks forbrug af stimulanser, lovlige såvel som ulovlige, i 17 lande i Nord- og Sydamerika, Europa, Asien, Mellemøsten, Afrika og Oceanien.

USA storforbruger af stoffer
I alt deltog 85.000 mennesker i undersøgelsen, der placerer USA som landet med verdens største forbrug af stimulanser.

Amerikanerne havde sammen med new zealænderne langt det største indtag af hash. I begge lande havde 42 procent på et eller andet tidspunkt prøvet at ryge hash.

Bemærkelsesværdigt er det også, at hele 16 procent af alle amerikanere har forsøgt sig med kokain. Det tal kan ingen andre nationer matche.

Stenhårde straffe
Stoffer som kokain er på politiets sorte liste over alt. Men undersøgelsen viser, at der ikke altid er en sammenhæng mellem forbruget og det pågældende lands politik over for stoffer.

USA, som er frontløber i narkoforskning og bekæmper narkokriminalitet med stenhårde straffe, har et større forbrug af ulovlige stoffer end alle andre, mens Holland, som har en væsentlig mere liberal indstilling til eksempelvis hash, oplever et mindre forbrug.

Stor spredning
Spredningen er stor i de enkelte verdensdele, og ikke overraskende meldes der om et langt mindre forbrug af alkohol i Mellemøsten, Afrika og Kina end i resten af verden.

Et fællestræk er, at det især er mennesker med høje indkomster, der har stiftet bekendtskab med stoffer som hash og kokain. Generelt fremgår det også, at mænd i langt højere grad end kvinder har forsøgt sig med alle former for stimulanser.

Alt kan ændre sig
Forskerne siger imidlertid, at man ikke kan betragte undersøgelsens resultater som uforanderlige - meget kan skifte hen ad vejen. Nogle af tallene er heller ikke helt præcise.

Til Business Week siger direktør Nora D. Volkow fra det amerikanske institut for stofmisbrug, NIDA, som har bidraget til undersøgelsen:

»Tallene viser eksempelvis, at 74 procent af alle amerikanere har røget i løbet af deres liv. Men det nuværende antal rygere er faktisk kun 30 procent«.

http://politiken.dk/videnskab/article533205.ece


Top
 Profil  
 
Indlæg: 02 jul 2008 22:13 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 31 jan 2005 23:32
Indlæg: 226
Citat:
USA, som er frontløber i narkoforskning og bekæmper narkokriminalitet med stenhårde straffe, har et større forbrug af ulovlige stoffer end alle andre, mens Holland, som har en væsentlig mere liberal indstilling til eksempelvis hash, oplever et mindre forbrug.


Hvor bliver jeg dog glad, når jeg læser en artikel som denne. Specielt ovenstående citat. Tænk et en åndsvag artikel kan rede hele ens dag :lol:


Top
 Profil  
 
Indlæg: 14 jul 2008 22:06 
Offline
Insane psychedelia user!
Brugeravatar

Tilmeldt: 12 apr 2007 21:00
Indlæg: 1824
Geografisk sted: Electric Ladyland
Hypnotika skrev:
Verden bruger flere stimulanser
Alkohol, tobak, hash og kokain nydes mere og mere over alt på kloden. Men mest i USA.


Hvad sker der lige her?


Top
 Profil  
 
Indlæg: 14 jul 2008 23:16 
Offline
Dope Lord
Brugeravatar

Tilmeldt: 09 mar 2007 20:15
Indlæg: 836
Geografisk sted: Under svampen i smølfeland
And skrev:
Hypnotika skrev:
Verden bruger flere stimulanser
Alkohol, tobak, hash og kokain nydes mere og mere over alt på kloden. Men mest i USA.


Hvad sker der lige her?


Hva er der så underlig i det ?


Top
 Profil  
 
Indlæg: 14 jul 2008 23:27 
Offline
Insane psychedelia user!
Brugeravatar

Tilmeldt: 12 apr 2007 21:00
Indlæg: 1824
Geografisk sted: Electric Ladyland
Alkohol og hash er jo depressanter, ikke sandt? Hvad laver det på en liste over stimulanser?


Top
 Profil  
 
Indlæg: 14 jul 2008 23:35 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 21 maj 2008 23:05
Indlæg: 289
Geografisk sted: Nord for København
Tjaeh det lyder jo som om de kun har undersøgt alkohol, kokain, tobak og hash.


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 6 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 7 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team