Jo flere joints, der bli’r røget, desto flere penge havner i statskassen - Skatteministeren erkender, at han tjener på ulovligheder
Det må være skønt at være skatteminister. Hver gang en trofast skatteborger køber sig en sodavand, et hus eller en pakke cigaretter, vælter der herlige afgiftskroner ned i statskassen. Sådan er reglerne i Danmark.
Men ligesom der findes en skattelov, findes der også regler og love om alt det, man ikke må – for eksempel at ryge hash. I de senere år er nettet endda strammet om dem, der forbryder sig imod reglerne og alligevel ta’r sig en joint.
Men jo flere joints, man ryger, desto bedre en skatteborger er man faktisk. For det papir, hashrygerne laver joints i, er nemlig afgiftsbelagt af skattevæsnet. Papiret er tilgængeligt i de fleste velassorterede kiosker.
Det kan da næsten ikke være rigtigt, at vores skatteminister kratter penge ind via ulovlige, farlige stoffer, som kampagne efter kampagne advarer os imod? Jo, det kan.
Banderoleret
Færdigt jointpapir er nemlig banderoleret på linje med cigaretter eller spiritus. For hver joint i de færdigrullede papirer, ryger de seks øre i statskassen.
Det lyder måske ikke af meget, men det løber op, når man tager med i regnestykket, at mere end 13 millioner europæere ifølge Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EMCDDA) har røget hash inden for de seneste 30 dage.
Danmark oven i købet er det land i Europa, hvor flest har prøvet at ryge hash mindst én gang i deres liv. 36,5 procent af os har på et eller andet tidspunkt tændt en joint. Gennemsnittet i Europa er 22 procent.
Anholdt for at ryge en cigaret
Ordensmagten er ikke et sekund i tvivl om, at det hollandsk producerede jointpapir, Cones, kun kan bruges til hash. Det viser sig, da vi en onsdag eftermiddag fylder et af papirerne med helt almindelig tobak og tænder op midt på Strøget i Københavns centrum.
Få minutter senere er journalisten blevet standset af lovens lange arm og sigtet for overtrædelse af Lov om Euforiserende Stoffer. Jeg når slet ikke at forklare, at jeg faktisk blot nyder lidt tobak, før sigtelsen er en realitet.
Lugter af gran
– Hvorfor tror I, det er en joint, jeg ryger, spørger jeg.
– Det kan vi da se på formen, bekendtgør den unge betjent, der fører ordet.
– Det er faktisk bare tobak, tilstår jeg.
– I et jointfilter, spørger hans kollega vantro.
Betjentene køber ikke sådan lige min forklaring. Men efter at jeg har afsløret mit forehavende og mit pressekort, er de trods alt villige til at lade mig gå.
Den ene betjent forklarer, at han da heller ikke syntes, min cigaret lugtede af hash.
– Det plejer at lugte mere af gran, afslører han for mig.
Politiet er altså ikke i tvivl – jointpapiret alene er nok til at formode et lovbrud.
Minister: Vi tjener ikke så meget
kup! opsøger skatteminister Kristian Jensen (V) med henvisning til, at det virker en anelse fjollet at købe jointpapir, hvis ikke man også køber noget at fylde i det.
– Du tjener gode penge på, at folk køber ulovlige sager?
– Så meget tjener vi altså heller ikke på det, lyder ministerens umiddelbare kommentar.
– Jeg tør slet ikke gætte på, hvad folk kan finde på at ryge i papiret. Men jeg kan se, at det kan bruges til at ryge forskellige ting, herunder også ganske almindelig, skåret tobak, mener Kristian Jensen.
Men ministeren kan godt se paradokset, uden at ’der er noget at stille op’, som han udtrykker det.
Et er skattelov, forklarer han, et andet straffelov. De to kan ikke blandes sammen, og det giver sig i ny og næ udslag i nogle ret besynderlige regler.
http://ekstrabladet.dk/kup/forbrug/article970631.ece
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
