Psychedelia.dk
https://psychedelia.dk/forum/

WHO: Én milliard vil dø af tobak
https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=83&t=23217
Side 1 af 1

Forfatter:  encephalon [ 08 feb 2008 20:30 ]
Titel:  WHO: Én milliard vil dø af tobak

http://nyhederne-dyn.tv2.dk/krimi/artic ... 40184.html

Citat:
WHO: Én milliard vil dø af tobak

08-02-08: 10:39 | opd. 08-02-08: 11:37 | af: kris

Selv om der i flere lande er indført skrappe regler for tobaksrygning, spår en ny rapport fra WHO, at omkring én milliard mennesker vil dø af tobaksrelaterede sygdomme i det 21. århundrede, hvis der ikke snart bliver taget hånd om problemerne.

Rapporten beskriver også de vidt forskellige regler for rygning i verden. For mens tobaksrygning flere steder i Europa er bandlyst på offent­lige steder, så ser det helt anderle­des ud andre steder. I 40 procent af verden er det stadig tilladt at ryge på skoler og hospitaler.

"Som et globaliseret samfund kan vi simpelthen ikke lade det ske," siger WHO-direktør Margaret Chen, til Reuters Bureau.

Flest dødsfald i u-landede
WHO præsenterede rapporten i går i New York, hvor byen borgmester Michael Bloomberg også gjorde sin holdning klar til problemet.

"Så længe der er rygere, er der et job, der skal gøres," sagde han.

Fire ud af fem tobaksrelaterede dødsfald i det kommende århundrede forventes at ske i den mindre udviklede del af verden.

Ingen af verdens lande følger endnu WHO-anbefalingerne for at begrænse skaderne af tobaksrygning. Ikke engang Danmark.

Det svarer til...
Allerede sidste år advarede WHO mod, at én milliard mennesker vil dø af tobaksrygning i det 21. århundrede:

"Tobak er et produkt, der dræber halv­delen af dets brugere," sagde Douglas Bettcher, leder af WHO's anti­rygningsinitiativ, på en konference i Bangkok i juli.

"Halvdelen af dødsfaldene finder sted i udviklingslandene. Det svarer til, at der falder et jumbofly ned hver time," sagde Bettcher.

Omkring 5,4 millioner mennesker dør hvert år af tobaksrygning.

Kilde: Jyllands-Posten

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/