Psychedelia.dk

I store dele af samfundsdebatten hersker den syge, at alt, som under visse omstændigheder kan være skadeligt, helst skal forbydes. Tag nu f.eks. det seneste aktuelle eksempel med Venstre i hovedrollen som partiet, der vil forbyde 16-18 årige at købe alkohol i butikkerne. Begrundelsen er, at mange unge i aldergruppen drikker for meget, men hvad så med dem, der ikke drikker for meget? Hvorfor skal de ikke kun købe et par øl eller fire, når de engang i mellem skal til fest?

Det er som om, hele verden skal indrettes af hensyn til de uansvarlige - det gælder ikke kun alkohol. Knive skal også forbydes, fordi nogen kan finde på at stikke med dem. Rulletrapper må gå samme vej, for der findes jo folk, som ikke får motion nok.

De forbudsivrige politikere og debattører burde engang i mellem overveje, om uansvarligheden måske trives, fordi mange danskere i takt med de stadig flere forbud er blevet vænnet af med at tænke selv og i stedet overlader det til politikerne at tænke for dem. "Hvis det havde været farligt, så havde det nok også været forbudt," ræsonnerer de. I barnepigestaten opfører folk sig som børn, fordi de bliver behandler som børn.

Vil man genopdyrke ansvarligheden hos de dele af befolkningen, som har mistet den, så må man i stedet gå den helt modsatte vej. Forbudene mod alle mulige handlinger, som ikke skader andre end en selv, skal afskaffes, så folk igen begynder at tænke med deres eget hoved i stedet for at lade politikerne tænke for dem. Væk med seleforbudet, væk med arbejdsmiljølovgivningen, væk med rygeforbudet, væk med lov om euforiserende stoffer, væk med hele bunken af vi-skal-nok-passe-på-dig-lovgivning. Så folk i stedet begynder at bruge deres egen sunde fornuft.

Alternativet er, at vi snart ender der, hvor intet godt i tilværelsen længere er lovligt, fordi der altid vil kunne pejes på mennesker, som ikke kan finde ud af at bruge det med måde.

Den beskriver mange af de tanker, som jeg har gjort om vores samfund i Danmark, og hvor vi er på vej hen.

Nu er det sådan set ikke pga. arbejdsmiljøloven at man har et godt arbejdsmiljø, men pga. velstand. Man har arbejdsmiljølove i Kina og indien, men de overholdes ikke. Det er lige som med børnearbejde. Det gjorde man f.eks. ulovligt i England, men det var først da rigdommen havde spredt sig nok i samfundet at det forsvandt.

Det er klart at om man f.eks. vil arbejde i en røgfyldt bar eller ej, må være ens egen beslutning. Det er din egen krop, og dermed hænger det også sammen det som var grunden til at jeg postede denne leder: at de taler for at den enkelte selv kan bestemme om han/hun vil tage stoffer.

Det er klart at mener man det ene, så må man logisk set også købe de andre synspunkter, ellers er man i mine øjne en hykler (hvis man altså går ind for at folk selv bør kunne tage ansvar for at tage stoffer, men ikke mener at de selv må bestemme over egen krop i arbejdssituationer).

Det er en god leder som jeg er helt enig i - måske lige pånær punktet med arbejdsmiljøloven. Røgfyldt bar - det må folk sgu selv kunne finde ud af om de vil arbejde i eller ej. Men jeg synes at tingene kan blive sat lidt mere på spidsen mange steder i industrien. F.eks. på fabrikker med et heftigt kemisk arbejdsmiljø. Det er ikke nødvendigvis noget man kan lugte eller umiddelbart føle en skadelig virkning af, selv om det kan medføre en kraftigt hævet risiko for cancer senere i livet. Det kan vel ikke være meningen at alle skal have ekspertviden om langtidsvirkninger af alle de kemikalier man risikerer at blive eksponeret for på et marked helt uden arbejdsmiljølovgivning?

Hvis det havde været farligt, så havde det nok også været forbudt