Der er mange eksempler på, at læger er i lommen på medicinalindustrien. Lægeforeningen indrømmer det selv og opfordrer lægerne til at være være mere kritiske.
Det er indlysende, at ingen har økonomisk interesse i at helbrede sygdomme, som virksomheder tjener milliarder på at holde nede. Der er ikke noget økonomisk incitament i, at kurere luftvejsproblemer, allergier eller herpes, når pengene vælter ind i en jævn strøm, hvis man kun udvikler symptom kontrollerende medicin.
>Jim Fear: Jeg forstår ikke det er nødvendigt for dig, at bruge betegnelser som hypnose, kommunisme og "den mørke middelalder". Og på den anden side, så forstår jeg det godt. Det får læserne til at associere til en masse ubehageligheder ved at ændre den nuværende måde at gøre tingene på. Den nuværende model bliver betragtet som en indlysende nødvendighed og alternativet er et kommunistisk mareridt. Sådan behøver det bare ikke at være, men det ligger i tiden, at anskue det på den måde.
Hvis man nationaliserer udviklingen af medicin, eller forpligter virksomhederne og kontrollerer dem i langt højere grad, end man gør i dag, så behøver det ikke betyde massedeportationer, inkvisition, tortur, eller andet. I øvrigt opstod vore dages universiteter i den sene middelalder, men det er en anden og forstyrrende diskussion.
Det er interessant, at mange af de store dræbere i verden i dag, er forårsaget af for stort indtag af dårlig ernæring (fx. blodpropper og diabetes). Hvis man ser på Cuba (det kommunistiske mareridt som ofte hives frem), så har de ganske lav børnedødelighed og en gennemsnitlig levealder på over 77.
Selvfølgelig kan man udvikle ny medicin, hvis man ønsker det, også uden private aktører. Men skal vi i værste fald nøjes med udvikling af færre præparater, så er det måske prisen værd (som det blev skrevet tidligere), for at få sat en stopper for den nuværende praksis med medicinalfirmaer, der agerer som amoralske pengemaskiner.
Det kunne være rart at se bare en smule stolthed og idealer og se mennesker acceptere at vi har en begrænset levetid på jorden og tænke lidt mere på vores efterkommere. Skulle der opstå en ny dræber, så viser historien, at stater kan ganske meget, hvis de afsætter fokus og ressourcer. Med andre ord, hvis politikerne kan skifte kurs og begynde at tale til det store i mennesket og få befolkningerne til at acceptere og påskønne, at det koster noget.
På Cuba blev levealderen forlænget, da øen blev udsat for embargo, så måske kunne en del af løsningen på vores sundhedsproblemer og de voksende udgifter til bekæmpelse af sygdomme være, at afskaffe det overflodssamfund, som er en konsekvens af den frie markedsøkonomi.
_________________ The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.
Most of the physical world is unseen.
|